Ingen kompetencer uden vilje og praksis

Eksperter, erhvervsfolk og folkeoplysere var enige om, at folkeoplysningen har erfaringen og kompetencen til at matche mange af fremtidens behov. Men kan vi levere produktet? Det spørgsmål stod åbent efter DFS' konference på Kollekolle om fremtidens kompetencer.

Af Michael Voss

"Vi har udviklet værktøjer til at dokumentere realkompetencer, men har vi også produktet," spurgte Per Paludan Hansen, DFS' formand, i sin velkomst, og produktet, han tænkte på, var identisk med konferencens titel: fremtidens kompetencer.
Oplægsholdere og deltagere på konferencen var stort set enige om, at folkeoplysningen faktisk har forudsætningerne for at give et stort bidrag til den kompetenceudvikling, som samfund og borgere har brug for i de kommende år.



Flere af de indbudte eksperter understregede, at viden og kvalifikationer først bliver til kompetencer, når den enkelte - eller fælleskabet - også har viljen og forbinder det med en praksis.
Måske er det også den udfordring, der står tilbage for folkeoplysningens organisationer:
• Folkeoplysningen har erfaringer, viden, rammer og potentiale for at levere mange af de nødvendige kompetencer - og på nogle områder bedre forudsætninger end det formelle uddannelsessystem.
• Men har folkeoplysningen også viljen og evnen til at udforme de nødvendige, konkrete tilbud i praksis?
Viljen havde de tilstedeværende, fremgik det af konferencens workshop-forløb, og de første ideer til, hvordan vi kommer videre, blev også lagt på bordet eller rettere nålefæstnet på opslagstavlerne som stikord på kulørte sedler.