|
”Vi leverer forbrugeroplysning lige på det sted og lige i det øjeblik, hvor borgeren står og skal vælge, hvad han vil købe.” Sådan beskriver Helle Bjerregård det særlige ved FDB’s folkeoplysning, som hele tiden skal finde sin plads mellem forening og forretning.
Af Michael Voss
Hvad har en kæde af dagligvarebutikker med folkeoplysning at gøre? Hvorfor er FDB medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd? Og hvordan håndterer organisationen balancen mellem kravet om overskud på bundlinjen og en ærlig oplysning, der prioriterer hensynet til sundhed og sikkerhed, til miljø og moral?
Det forklarer Helle Bjerregård i dette interview.
FDB’s særlige muligheder
”Folkeoplysningen i FDB udspringer af brugsforeningernes historie. Demokrati og oplysning var fra starten med til at definere andelsbevægelsen. Og i dag er uddannelse, information og undervisning indskrevet i de andelsprincipper, som den internationale kooperative bevægelse har formuleret,” fortæller Helle Bjerregård.
”Målet for vores oplysningsarbejde er, at forbrugerne træffer deres forbrugsvalg ud fra en reel viden om varerne og om konsekvenserne af at spise og bruge dem. Og vi lægger særlig vægt på fire elementer: sundheden, sikkerheden, miljøet og etikken.
Andre organisationer beskæftiger sig også med disse emner. Det særlige ved FDB er, at vi kan formidle oplysningen lige netop lige det sted og i det øjeblik, hvor kunden træffer sit valg. Det giver os nogle særlige muligheder,” siger Helle Bjerregård.
4000 frivillige
FDB’s særlige muligheder udspringer også af, at foreningen har omkring 4.000 frivillige, der i princippet har påtaget sig opgaven at medvirke til forbrugeroplysning. Det er dem, FDB-medlemmerne har valgt til henholdsvis butiksrådene i de COOP-ejede butikker og bestyrelserne i de selvstændige brugsforeninger.
”Men det lyder nok flottere, end det er i virkeligheden, siger Helle Bjerregård.
”Folk lader sig vælge af mange forskellige grunde. I de selvstændige brugsforeninger har bestyrelsen ansvar for driften, og det fokuserer de ofte mest på. Og som i alle andre foreninger er det ikke alle, der er lige aktive.
Så oplever vi i øvrigt, at de frivillige slet ikke tænker deres arbejde som folkeoplysning. Vi står jo bare og taler med medlemmerne, siger de.
Men vi har et godt udgangspunkt og finmasket net over alt i landet, og i snit afholder de 750 butiksråd og bestyrelser 3-4 forbrugerpolitiske arrangementer om året, foruden vinaftener, udflugter, torvedage m.m. Det er jo ikke dårligt.”
Det er butikkerne, der er rammen for FDB’s oplysningsarbejde.
”Det er her, de medlemsvalgte møder kunderne, uddeler de centralt producerede pjecer og andre materialer og ikke mindst får diskuteret forbrug, miljø og moral.”
Mellem forretning og oplysning
Men hvordan får FDB hensynet til forbrugerne til at harmonere med kravet om, at butikkerne giver overskud?
”Det har jo altid været vores dilemma, og det bliver hele tiden diskuteret. Det var bl.a. den modsætning, der førte til opdelingen i Coop og FDB for snart 7 år siden. Det var ikke længere holdbart at have en forening, som detailstyrede en erhvervsvirksomhed, der skal give overskud,” fortæller Helle Bjerregård.
”I dag er Coop en erhvervsvirksomheden, der ejes af foreningen FDB. Men FDB fastlægger kun de overordnede retningslinjer og de værdier, som skal præge forretningen. Og Coop har en forpligtelse til at få sorte tal på bundlinjen.
Lige efter opdelingen oplevede vi en skærpet konflikt mellem forretning på den ene side og oplysning og demokrati på den anden, men i de senere år har Coop erkendt, at en af virksomhedens forretningsmæssige fordele er bevægelsens historie og de særlige værdier, der bærer den.”
Lokalt er det butikschefen, som har ansvaret for driften, men det er en del af hans kontrakt, at han skal samarbejde med butiksrådet om oplysningsarbejdet.
”Det sker, at butikschefen ikke er særlig samarbejdsvillig, men så kontakter FDB Coop og får det på plads,” siger Helle Bjerregård, men skynder sig at understrege, at normalt kører samarbejdet fint i butikkerne:
”Butikschef og butiksråd koordinerer, sådan at de frivillige for eksempel står med oplysning om økologi, når butikken gennemfører en økologiuge. Ofte bliver vores materialer placeret inde i butikken ved siden af de varer, det handler om.”
Folk ved alt
På spørgsmålet om hvor de store udfordringer ligger for FDB’s oplysningsarbejde, leverer Helle Bjerregård et noget overraskende svar:
”Vores største problem er, at folk ved alt. Forbrugerne er utrolig godt informeret. Derfor er de ikke altid overvældende interesserede i opskriftsbøger og information.
Det betyder, at vi bliver nødt til at udvikle vores metoder. Vi skal tilbyde mere end skriftlig oplysning. Der skal noget handling med ind i arbejdet og noget sansning. F.eks. skal forbrugerne have smagsprøver med hjem. Når butiksrådene har en stand, skal kunderne kunne udføre et eller andet.”
Som andre foreninger har FDB heller ikke altid nemt ved at rekruttere nye til butiksråd og bestyrelser.
”Vi har et stort behov for at få grupperne under 50 år med i arbejdet. De fleste frivillige er mellem 55 og 70, og de vil forsvinde ud af arbejdet i de kommende år. Alene fordi vi har en aldersgrænse på 70.”
Helle Bjerregård kan godt se nogle muligheder i arbejdet med realkompetence:
”Hvis vi mere målrettet vil gå efter frivillige mellem 30 og 50, så kan det være et vigtigt argument, at man tilegner sig nogle kompetencer gennem det frivillige arbejde. Og at vi kan hjælpe dem med at dokumentere det, så de kan bruge det på jobbet eller som afsæt for efteruddannelse.”
Eksistensberettigelse
Det er svært at få nye med. De er ikke altid optaget af oplysningsarbejdet, og de opfatter det i øvrigt ikke som folkeoplysning. Det er nærliggende at spørge Helle Bjerregård, om FDB ikke må overveje, om oplysning er en opgave for foreningen.
”Jo, selvfølgelig må vi hele tiden reflektere over, hvad vores opgave er. Men uanset om de lokale frivillige kender begrebet eller ej, så er det jo i den grad folkeoplysning, de er i gang med. Deres arbejde er en forudsætning for, at vores hefter og pjecer får tilstrækkelig effekt.
Og så har vi en historisk forpligtelse. Hvis ikke vi holder fast i vores medlemsdemokrati og vores oplysningsarbejde, så gør vi jo ikke nogen forskel i forhold til andre butikskæder. Så risikerer vi at miste vores eksistensberettigelse.”
Ingen økonomiske problemer
FDB’s tilknytning til DFS går mange år tilbage, og ifølge Helle Bjerregård er inspirationen og mulighederne for konkret samarbejde med andre medlemsorganisationer værdifuld for FDB.
”Fra hovedkontoret prøver vi at få butiksrådene til at samarbejde med andre lokale folkeoplysende organisationer. Det er da også sket nogen gange, men ideen er åbenbart ikke helt så indlysende for vores lokale folk som for os,” siger hun.
”For FDB’s skyld kunne samarbejdet i DFS godt være mindre formelt organisatorisk og mere netværksagtigt.
Men det skyldes også, at tilskudsmulighederne ikke har nogen betydning for os. Lidt firkantet sagt har vi ikke økonomiske problemer lige som resten af medlemsorganisationerne.”
FDB’s væsentligste finansieringskilde er foreningens formue, der især består af ejendomme. Derudover modtager foreningen en del af overskuddet fra Coop, når der er et overskud.
”Jeg har stor forståelse for, at økonomien og tilskuddene fylder meget i DFS. Men jeg kunne godt ønske, at vi nogle gange lod de økonomiske problemer og begrænsninger ligge og i stedet diskuterede nogle af foreningslivets andre udfordringer: Hvordan ser foreninger ud om 10 år? Hvordan forynger vi vores foreninger? Hvordan afprøver vi nye foreningsideer?” siger Helle Bjerregård.
|
|
Oktober 2007
 Tanker om folkeoplysning
- en interviewserie med centrale og spændende personer, der ved noget om folkeoplysningen og har ideer om folkeoplysningens fremtid
Helle Bjerregård
Rødder i folkeoplysningen
Helle Bjerregård er chefkonsulent i FDB med ansvar for forenings- og oplysningsvirksomheden. På det seneste repræsentantskabsmøde i DFS blev hun valgt til samrådets bestyrelse.
Om nogen har hun forudsætningerne for at forsvare folkeoplysningen i samspillet med erhvervsvirksomheden.
”Allerede som helt ung kom jeg ind i den lokale afdeling af Liberalt Oplysningsforbund (LOF) og senere i Landsstyrelsen som repræsentant for Venstres Ungdom.
Senere blev jeg valgt til Landsstyrelsen som ordinært medlem,” fortæller Helle Bjerregård.
Det frivillige arbejde førte også til flere ansættelser i LOF, hvor hun bl.a. arbejdede med aftenskolernes uge og det nordiske samarbejde.
”Jeg er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom, og jeg blev hurtigt optaget af behovet for folkeoplysning om forbrugerproblemer.”
Helle Bjerregård tog senere en kandidatuddannelse i generel pædagogik på DPU, hvor hun skrev speciale om ”Folkeoplysningens idealer og udfordringer”.
Alt sammen førte det frem til ansættelsen som konsulent i FDB i 2004.
|
