Et alternativ til tæsk og test

”I øjeblikket er det som om, at al uddannelse skal måles og vejes og puttes i kasser og skemaer. Der er nogen, der ikke forstår, hvornår mennesker lærer, hvornår tandhjulet drejer en omgang inde i vores hoveder. Jeg tror hverken på tæsk eller test,” siger AOF-Danmarks formand Jane Korczak.

Af Michael Voss

Er det en kvindelig vejarbejder, der i særdeles rask trav kommer hen ad Kampmannsgade i selvlysende grøn vest klokken fem minutter i halv ni, mens jeg sidder på en bænk ved 3F’s forbundshus?
Nej, det er 3F’s næstformand og AOF-Danmarks formand, Jane Korczak. Hun kommer direkte fra Nørreport Station, hvor hun har uddelt fagforbundets folder, der protester mod kommunale besparelser.
Jane Korczak er vred over nedskæringerne i kommunerne og begejstret over den modtagelse, hun og fagforeningsmedlemmerne havde fået. Indignation, engagement og de dårligst stilledes forhold præger også interviewet, selv om emnet ikke er fagforeningspolitik, men folkeoplysning.

Muligheder og uretfærdigheder
”Jeg kom ikke med en fortid i aftenskoler og folkeoplysning i snæver forstand, da jeg for knap et år siden blev formand for AOF-Danmark,” fortæller Jane Korczak.
”Men jeg har beskæftiget mig meget med oplysning og undervisning i fagbevægelsen.”
Jane Korczak var næstformand i Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD), indtil det blev slået sammen med SiD og blev til 3F.
”Men før det var jeg oplysningssekretær og beskæftigede mig med uddannelsespolitik generelt og med uddannelse af tillidsrepræsentanter. Det er område med utrolige muligheder, men også med store uretfærdigheder.
Dengang var det et slaraffenland, hvor vi udviklede nye pædagogiske metoder inden for voksenuddannelserne og folkeoplysningen, som efter min mening hænger tæt sammen.
Siden er der jo blevet skåret så meget på dette område. Det er så uretfærdigt, som politikerne behandler voksenuddannelsen.”

En god oplevelse
For Jane Korzcak ligger indsatsen som formand for AOF i klar forlængelse af hendes arbejde i 3F.
”I vores medlemsgruppe er der stadig et stort efterslæb på uddannelsesområdet. De fleste medlemmer er ufaglærte eller tillærte og har ingen papirer på det,” fortæller hun.
”Ofte har de haft dårlige oplevelser i uddannelsessystemet. Under alle omstændigheder er de ikke gået videre. De har valgt det fra.
Hvis et kursus hos AOF eller et andet sted i det uformelle uddannelsessystem, ikke er så farligt, måske oven i købet en god oplevelse, så kan det være, at de får mod på at gå videre med f.eks. et HF-kursus.”

Kompetencer, der ikke kan måles
Når folkeoplysningens skoler og foreninger har et særligt godt udgangspunkt for at hjælpe de ikke-uddannede tilbage i uddannelsessystemet, skyldes det ifølge Jane Korczak bl.a., at kursisterne ikke straks mødes med karaktergivning og eksamen.
Faktisk mener hun, at denne tankegang med fordel kunne sprede sig til det formelle uddannelsessystem.
”I øjeblikket går det desværre i den stik modsatte retning med skemaer, tests og fokusering på ren faglig paratviden. Det er, som om man vil skabe en bestemt slags ensrettet mennesketype.
Selvfølgelig skal det faglige niveau være i orden, men jeg tror hverken på tæsk eller test.
Det er, som om de slet ikke ved, hvornår mennesker flytter sig bevidsthedsmæssigt, hvornår man lærer, hvornår tandhjulet får en omdrejning inde i hovedet,” siger Jane Korczak og henviser til sine personlige erfaringer:
”Når jeg ser tilbage på min egen uddannelse, som først og fremmest fandt sted inden for fagbevægelsen, er det helt tydeligt, at det var i diskussionerne, jeg lærte noget. Når jeg mødte andre personer, hører deres oplevelser og livserfaring og reflekterer over dem.
Det er i mødet med andre mennesker, at man lærer noget. Det er også på den måde, man tilegner sig andre kompetencer end det rent faglige: hvordan man er en god kammerat, hvordan man bliver en del af holdet, hvordan man fungerer demokratisk.
Disse kompetencer kan ikke uden videre måles. De kan ikke puttes i kasser. Og ofte kommer resultatet først senere. Men det er en vigtig langsigtet investering.”

Forenings-Danmark i opløsning
”Det politiske liv har ikke længere opbakning i offentligheden, blandt almindelige mennesker. Det er ved at blive et felt for de få,” lyder AOF-formandens bekymrede analyse af demokratiets tilstand i Danmark.
”Vi har ikke længere et bredt funderet demokrati som det, du og jeg er opvokset i. Folk engagerer sig kun fra sag til sag. Det mærker vi i hele bevægelsen. Både fagbevægelsen, Socialdemokraterne og AOF har svært ved at engagere, mobilisere og inddrage.
Når folk ikke vil være med i bestyrelsen eller på anden måde i det daglige arbejde, så går forenings-Danmark i opløsning, og den partsindflydelse gennem foreningerne, som vores demokrati i høj grad bygger på, går fløjten.
Det er et problem efter min mening.”
Men det er et demokratisk problem, som folkeoplysningen som sådan må være med til at løse ifølge Jane Korczak.
”Det kan ikke nytte noget, at vi bare sidder med vores kendte tilbud og rutiner og venter på, at deltagerne dukker op. Vi skal ud der, hvor folk er i hverdagen med nogle gode tilbud. Vi skal tænke mindre traditionelt og mere skævt,” lyder budskabet.

Engagement uden nytænkning
For at rette op på sin manglende baggrund i oplysningsforbundet har Jane Korczak brugt en del af det forløbne år på at rejse rundt til nogle af AOF’s afdelinger.
”Det er på mange måder opmuntrende. Vores folk lægger et utroligt stort arbejde i det, og der er et fantastisk engagement,” fortæller hun.
”Men når de knokler derude, er det ofte efter devisen ”mere af det samme”. Det er netop ikke nyt og skævt.
Disse besøg kan godt gøre mig lidt nervøs. Lige meget om det er AOF-afdelinger eller 3F-afdelinger, jeg besøger, så er det de samme mennesker som for 10 år siden. Det gælder for den sags skyld også mig selv.
Vi har et generationsproblem i organisationerne. Det, vi kan tilbyde, er slet ikke de unges behov. De vil noget helt andet, lyder svaret fra vores lokale folk. Og det er svært.”

Potentiale blandt de unge
Svært, men ikke håbløst efter Jane Korczaks opfattelse.
”Lige nu kan vi se en stor politisk interesse blandt unge samlet i det såkaldte ”Genstart Danmark” omkring forsvaret for velfærden. Det viser, at der er nogle muligheder, hvis vi hen ad vejen kan få kanaliseret dem ind i ”voksensystemet”.
Jeg mener også, at der må være et stort potentiale blandt unge fra etniske mindretal, som vi i øjeblikket slet ikke har inde i foreningslivet.
Skal det lykkes, skal vi på én gang tilbage til det grundlæggende omkring organisering og mobilisering og samtidig finde nye utraditionelle metoder.”

Hvad vi er rundet af
At Jane Korczaks arbejde både i 3F og AOF er holdningsdrevet, kan man ikke være i tvivl om. Derfor er det også nærliggende at spørge ind til AOF’s tilknytning til Socialdemokraterne. Jeg lægger et tilfældigt sæsonkatalog fra en AOF-afdeling frem på bordet og påstår, at over 90 % af indholdet lige så godt kunne have stået i LOF’s eller FOF’s katalog.
”Det er meget sandsynligt, men jeg mener alligevel, at oplysningsforbundenes tilknytning til partierne stadig er relevant. Det er vigtigt at holde fast i, hvad det er, vi er rundet af. Der var nogle grunde til, at AOF blev etableret. Vi repræsenterer et bestemt menneskesyn.
Men samtidig er vores lokale afdelinger selvstændige. De er tvunget til at være pragmatiske og stadigt mere professionelle. Det er den samme type mennesker, som sidder i de forskellige oplysningsforbund, og i hverdagen bliver det vigtigste nemt, om det os eller de andre, som kommer først med stavgang i programmet.
Derfor er der også nogle af vores afdelinger, som gerne vil nedtone forbindelsen til arbejderbevægelsen, og det diskuterer vi selvfølgelig,” fortæller Jane Korczak.
Men selv er hun ikke i tvivl:
”Personligt mener jeg, at det er vigtigt. Alt hvad jeg har sagt om organisering og engagement, udspringer for mig at se af vores værdimæssige grundlag.
Det er også ud fra netop vores baggrund, at vi kan slå et slag for Betalt Frihed til Uddannelse.
Men vores afdelinger er selvstændige. Vi sidder ikke i København og udspyr direktiver til dem. Det, vi kan gøre, er at udvikle kampagner, som afdelingerne har mulighed for at springe på og deltage i.”

Debat og demokrati
Strukturreformen og de nye kommuner har sat sig sine spor i AOF:
”I det sidste års tid har opmærksomheden og energien nok været rettet lidt mod os selv. Vi har skullet tilpasse organisationen til de nye kommuner. Det betyder sammenlægninger, og det koster ofte hjerteblod at nedlægge afdelinger.”
Men samtidig har AOF-Danmark for nylig vedtaget en visions- og handlingsplan. Hvad er det så, vi kan forvente fra AOF i de kommende år? Hvor satser forbundet?
”De debatskabende aktiviteter skal have meget større vægt i fremtiden. På den måde kan vi være med til den genoplivning af demokratiet, som jeg talte om før. Det falder også godt i tråd med DFS’ indsats ”Oplys Demokratiet”.
Blandt andet arbejder vi meget med at bruge teateret til at skabe debat.”
I det hele taget ser Jane Korczak gerne, at AOF profilerer sig mere i offentligheden.
”Vi skal ud over rampen med en klar indignation over, at der afsættes så få ressourcer til at løse et af de allerstørste problemer, vi har: det uddannelsesunderskud, som eksisterer i en stor del af den voksne befolkning.
Regeringen taler hele tiden om, at vi skal være bedre uddannet for at kunne klare os i forhold til globaliseringen. Men de afsætter ikke penge til at give den ufaglærte arbejdskraft det nødvendige løft.”

Konkurrenternes fællesskab
Til sidst må jeg også udfritte AOF-formanden om hendes syn på fællesskabet mellem de forskellige folkeoplysende skoler og foreninger, som er samlet i DFS:
”Vi er bundet i et skæbnefællesskab, og det er vigtigt, at vi får øje på hinanden, og danner netværk.
Men samtidig er vi jo konkurrenter, og det kan ofte være svært at finde noget at samarbejde om, når krybben er tom.
Det kunne vi tydeligt se, da daghøjskolerne fik frataget en stor del af deres eksistensgrundlag. Siden har det været alles kamp mod alle.”

September 2006

Tanker om folkeoplysning
- en interviewserie 

Jane Korczac deler 3F materialer ud ved Nørreport Station i København.