Dansk Folkeoplysnings Samråd
RealkompetenceLokale samrådBrobygningfrivillig



Printvenlig udgave af siden Print

Her er du:


Med kongehuset mod horehuse

De har prinsesse Benedikte som protektor, og de anmelder bordeller til politiet. Aktive Kvinder repræsenterer en næsten 100-årig folkeoplysningstradition, men de bærer den også ind i det 21. århundrede.

Af Michael Voss

"Der kan være en foredragsaften om sexslaver, om en rejse til Borneo eller om kommunens nye planer for ældresektoren. Det kan også være, at de har arrangeret en udflugt til en herregård - hvor der er butik og servering.
Der er altid et emne, altid noget folkeoplysning. Men der skal helst også være noget, deltagerne kan købe. Og kaffen og kagen er stadig det vigtigste for mange."
Lone Chodavarapu fortæller, hvad der foregår i almindelig lokalafdeling af Aktive Kvinder i april måned. Hun er landsformand for Danmarks største kvindeorganisation, som der står i deres pjecer.

Født som arbejdsgiverforening
Da Lone Chodavarapu for 25 år siden blev medlem, hed det ikke Aktive Kvinder.
"Jeg ringede til min mor og fortalte, at nu havde jeg meldt mig ind i Års Husmoderforening. Så sagde hun, at jeg skulle være glad for, at jeg ikke behøvede at vise mit eget hjem frem for at blive medlem. Det havde hun ret i, og jeg kan heller ikke bage kager…"
I den forstand var Lone Chodavarapus indmeldelse tidstypisk og et varsel om, at De Danske Husmoderforeninger var nødt til at ændre stil.
"Husmoderforeningerne blev dannet i begyndelsen af 1900-tallet som et modtræk til, at husassistenter var begyndt at organisere sig og stille krav. Det var de velbjærgede fruer, fru stationsforstander dit og fru bagermester dat.
På billederne fra foreningernes udflugter i 20'erne og 30'erne er der to grupper. I den ene side af billedet står damerne; i den anden side nogle undseelige piger, som ser ned i jorden og prøver at skjule deres grove, røde hænder," fortæller Lone Chodavarapu.

Mere end frikadellestegning
Sin medlemsmæssige storhedstid havde De Danske Husmoderforeninger i 1950'erne, hvor de havde omkring 50.000 medlemmer.
Men, som der står i en pjece fra foreningen, "…så begyndte husmødrene og siden deres døtre i 1960'erne at arbejde uden for hjemmet - og derfor gik det naturligvis ned ad bakke med De Danske Husmoderforeninger."
"I 1997 nåede vi frem til, at der var for meget bleskift og frikadellestegning i det navn, og vores medlemmer var heller ikke længere først og fremmest husmødre."
Derfor tog man navnet Aktive Kvinder, men prinsesse Benedikte var og er stadig protektor.
"Vi havde mange diskussioner, og nogle syntes, det var lidt for rødstrømpeagtigt. Vi er jo ikke sådan nogen, der går på barrikaderne, siger Lone Chodavarapu og fortsætter:
"Vi er stadig meget pæne og beskedne. Som min nabo siger, når jeg roser den flotte middag, hun har serveret for mig: Det er da ikke noget særligt. Den mentalitet præger også Aktive Kvinder."

Anmelder horehuse
Og så alligevel: Aktive Kvinder har det sidste halve år på det nærmeste været på barrikaderne med en landsdækkende kampagne mod sexslaver under overskriften "Anmeld et horehus":
"Det har givet os en utrolig god presseomtale, og det er lige så svært i dag, som det er vigtigt, hvis vi skal have nye medlemmer.
Men det har også givet konkrete resultater. Politiet, som vi har haft et godt samarbejde med, siger, at de har fået en del henvendelse som resultat af vores kampagne," fortæller Lone Chodavarapu, men lægger lige så stor vægt på sidegevinsten:
"Jeg tror, vi har været med til at skabe en debat og måske også fjerne noget af kundegrundlaget for horehusene."
Men hvordan fandt de godt nok aktive, men også pæne kvinder på sådan en kampagne?
"Jeg tror, det var nogle rigtig grimme tv-udsendelser, der satte det i gang. Vi diskuterede det grundigt i hovedbestyrelsen. Hvis vi bare havde sagt, "hvor er det synd for de kvinder", var der ikke nogen, der havde taget notits af det. Det skal være lidt provokerende."
Med lige dele centralisme og lokalt selvstyre satte hovedbestyrelsen kampagnen i gang uden at spørge kredse og afdelinger. Til gengæld står det lokalforeningerne frit for, om de vil deltage.
Selv om enkelte ikke kunne lide, at vi bruger ordet horehus, er kampagnen nået ud i mange afdelinger. Har de først hørt et af de foredrag, som politikfolk holder for os, så er de med på det."
Lone Chodavarapu undrer sig i øvrigt over, at det især var nogle yngre medlemmer og medlemmer fra København, som stejlede.
"Et medlem kunne ikke lide, at der var et klistermærke med "Anmeld horehuse" på de breve, hun fik fra os. Indtil den dag hvor postbudet ringede på og spurgte, om hun var medlem af Aktive Kvinder. Han syntes nemlig, at det var et rigtigt godt arbejde, vi gjorde der."

Femi-News
Horehuskampagnen er et nyt skridt for Aktive Kvinder, men det folkeoplysende har altid været en kerneaktivitet. "Alsidig oplysning for hjem og samfund" står der i formålsparagraffen. For 100 år siden var det husmoderarbejdet, der blev oplyst om. I dag arbejder foreningen med seks hovedområder:
• familie
• forbrug
• karriere og arbejdsliv
• kultur og fællesskab
• sundhed
• økonomi
I sundhedsoplysningen har Aktive Kvinder taget den globaliserede verdens sprog, engelsk, til sig.
Under overskriften "Femi-News" udgiver foreningen med mellemrum en særavis om forskellige sygdomme i samarbejde med sponsorer. Samtidig organiserer man foredrag i 8-10 byer fordelt rundt i landet om samme emne, senest en ny vaccine mod livmoderhalskræft.

Kultur og demokrati
"Vores forening er en meget, meget vigtig del af den danske kultur. Jeg vil nærmest sige, at vi er en del af den danske kulturarv," siger Lone Chodavarapu med en vis stolthed.
"Det er ikke kun de emner, vi oplyser om og debatterer. Det er lige så meget det, at vi bringer kvinder sammen.
I vores aktiviteter lærer mange kvinder, hvordan man arrangerer et møde og vælger en bestyrelse. Aktive Kvinder er det danske demokrati i en nøddeskal."
Også her arbejder dagens Aktive Kvinder videre på grundlaget fra tidligere tiders husmoderforeninger. Som der står i en pjece fra foreningen: "Med opblomstringen af De Danske Husmoderforeninger begyndte kvinder at tale sammen udenfor hjemmet om hjemmet."
I dag er udsynet videre end hjemmet, og foreningen er overbevist om, at den kan spille en samfundsmæssig rolle: "I dag står Aktive Kvinder derfor i den situation, at vi kan være en del af løsningen på det, som mange kalder den manglende sammenhængskraft," står der et andet sted i pjecen.

Stærke, seje kvinder
Men nu som dengang ligger vægten på det nære:
"Det er jo fantastisk at se, hvordan et nyt medlem kan vokse, når først hun får lov at tage et ansvar i den lokale forening. Bare det at turde stille sig op og tale til en forsamling på 20 mennesker.
Jeg har mange gange set nyvalgte lokalformænd stå og ryste, når de første gange skal tale på landsmødet, men næste år er de der igen og tager ordet uden at være nervøse," fortæller Lone Chodavarapu.
På det punkt vil den nuværende landsformand godt bryde lidt med foreningens stolte historie, beskrevet således i en pjece:
"Aktive Kvinder har tidligere været meget hierarkisk, baseret på ledere, som både lokalt og på landsplan har været stærke kvinder, som følte sig kaldet til at vise, hvor hvilket skab skulle stå."
Selv formulerer Lone Chodavarapu det således:
"Jeg er ikke enig med dem, som siger, at forenings-Danmark er ved at gå i opløsning. Hos os står der mange parat til at tage ansvar og f.eks. gå ind i lokale bestyrelser.
Men vi har nogle seje kvinder, som har været formænd og siddet i bestyrelser i mange år, og vi har nogle vaner, hvor man begynder det årlige valg med at spørge, om bestyrelsen genopstiller. Hvis alle genopstiller, er der ikke tradition for, at andre stiller op.
Jeg prøver at overbevise de lokale foreninger om, at det er godt, at mange stiller op, og at man skal starte med spørge, om der er nogen nye, som vil opstille, inden man spørger til genopstilling."
Stod det alene til Lone Chodavarapu kunne Aktive Kvinder godt indføre rotationsregler, hvor man ikke kan være medlem af en bestyrelse mere end f.eks. 10 år.

Svært at oplyse demokratiet
Lone Chodavarapu er heller ikke tilfreds med den modtagelse, som Oplys Demokratiet har fået lokalt i Aktive Kvinder:
"Når jeg præsenterer projektet, er de fleste begejstrede. Men når vi begynder at tale om konkrete aktiviteter, trækker de i land. De vil ikke have ideer, de selv skal arbejde videre med. De vil have færdige mødepakker og penge med i pakken.
Og så er de ikke særlig begejstrede for at skulle samarbejde med andre lokale folkeoplysere. Det må jeg indrømme.
Jeg synes selv, at det er sådan en god ide, og det ærgrer mig virkelig, at de ikke kan "se lyset"," siger Lone Chodavarapu.

Snart slut, men…
Lone Chodavarapu vil ikke selv skal ende som en af de gamle, seje kvinder, der bliver siddende på posterne.
"Jeg bliver også snart for gammel," siger hun.
Men inden da har hun lige en stribe initiativer, hun skal have ført ud i livet:
"Efter horehus-kampagnen skal vi i gang med at arbejde med integration. Jeg ved godt, at der er nogle af vores medlemmer, som ikke synes, vi skal beskæftige os med den slags.
Men netop vores medlemmer er jo de helt rigtigt til at komme i kontakt med den gruppe af midaldrende og ældre indvandrerkvinder, som aldrig er blevet ordentligt integrerede."
Det nordiske samarbejde er Lone Chodavarapu også i gang med at sætte skub i:
"I lang tid har vi blot mødtes en gang om året, holdt en halv times nordisk generalforsamling, spist sammen og været på en udflugt. Og hvad er der kommet ud af det?
I år skal Danmark være vært, og vi har gjort det årlige nordiske møde til en to-dages konference med titlen "Nordisk Kvindepolitik og den demokratiske udfordring - med særligt fokus på kvindehandel og integration". På den måde kan vi inspirere hinanden."
Endelig skal Aktive Kvinder i gang med oprette foreninger i nye områder af landet:
"Det giver jo nogle muligheder for at lægge en ny arbejdsstil i foreningerne, når vi er med til at etablere dem fra bunden af."


April 2007

Tanker om folkeoplysning
- en interviewserie med centrale og spændende personer, der ved noget om folkeoplysningen og har ideer om folkeoplysningens fremtid


Rød pilMere om Aktive Kvinder

Lone Chodavarapu
"Jeg er ikke enig med dem, som siger, at forenings-Danmark er ved at gå i opløsning. Hos os står der mange parat til at tage ansvar og f.eks. gå ind i lokale bestyrelser," siger Aktive Kvinders Landsformand, Lone Chodavarapu.