|
Det er vigtigt, at de nye kommuner indtænker det folkeoplysende område i de kommende kultur- og fritidspolitikker, mener Per B. Christensen, der peger på behov for nytænkning og nye mulige "markeder" for aftenskolerne.
Af Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen
I Børne- og Kulturchefforeningen er vi meget interesseret i en dialog om folkeoplysningens rolle i det 21. århundrede og har også med glæde konstateret, at Undervisningsministeren har valgt, at der skal drøftes folkeoplysning på sommerens Sorø-møde. Det er en god anledning til at gøre regnebrættet op set med kommunale briller.
Det er derfor værd at understrege, at det folkeoplysende arbejde i kommunerne - i foreningerne og i voksenundervisningen - bør indtænkes i de kommende kultur- og fritidspolitikker i kommunerne. Her skal de nye kommuners ambitionsniveau på folkeoplysningens område komme til udtryk.
Visioner hænger ikke alene sammen med, hvor mange ressourcer, der er afsat til formålet i kommunerne, men også om foreningerne og voksenundervisningen er i stand til at se de nye "markeder", der vil være for folkeoplysende aktiviteter i de nye kommuner. Er I indstillet på et samarbejde på kulturområdet i de nye kommuner på tværs af idegrundlag, driftsformer og initiativtagere, og kan der i dette samspil udvikles nye initiativer på tværs af generationer m.v.?
Som et led i denne visionsdebat må ikke mindst voksenundervisningen og oplysningsforbundene sammen med kommunernes kulturforvaltere vurdere om de seneste års vanskeligheder for denne undervisnings- og aktivitetsform alene handler om ressourcetildelingen, konkurrence fra nytilkomne udbydere som f.eks. VUC´erne - eller om det også handler om det mere afgørende spørgsmål, om ikke der er brug for at forny initiativerne?
I den sammenhæng må man gribe fat i folkeoplysningens Grundtvig-Koldske afsæt og omsætte det til globaliseringens 21. århundrede. Det er helt grundlæggende perspektiver som:
- At folkeoplysningen skal bygge på en ide, der gerne må være solidt funderet
- At folkeoplysningens ideer bl.a. bygger på frihed, fællesskab og åbenhed
- At folkeoplysningen formår at give tilbud til den enkelte borger og samtidig bidrager til samfundets sammenhængskraft.
- At initiativerne er præget af fleksibilitet, engagement og tolerance
- At folkeoplysningen skal have fokus på målgrupper, som man kan solidarisere sig med og gøre en særlig indsats for
- At folkeoplysningen skal have rum og rammer - også i mere end fysisk forstand
- At folkeoplysningen bygger på samspillet mellem uddannelse og dannelse og at aktiviteterne sætter livskvalitet og det enkelte menneske i centrum.
Ovenstående perspektiver bør løbende drøftes i Folkeoplysningsudvalget og i kommunernes Kultur og Fritidsudvalg.
Hvor skal fornyelsen komme fra?
Når man drøfter voksenundervisningens opgaver og roller med folk, der har beskæftiget sig med området i mange år, støder man ofte på det synspunkt, at lovgiverne over tid, siden den første fritidslov fra 1968, har forringet vilkårene for udfoldelse af aktiviteten, i begyndelsen af 1970`erne, i 1990 og senest i 2002.
Hertil kommer, at en række undervisningsformer gennem årene er udskilt fra lov om folkeoplysning. Det gælder områder som VUC (1978), indvandrerundervisningen (1986), den kompenserende specialundervisning (i begyndelsen af 80`erne) og daghøjskoleområdet.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over ovennævnte udviklingstræk. Ejheller afvise at de har haft betydning for initiativtagernes muligheder for at sætte aktiviteter i gang.
Men jeg synes, man skal glæde sig over, at de aktiviteter, der er udskilt fra folkeoplysningsloven har vist sig at være bæredygtige, at mulighederne for at samarbejde med disse aktiviteter fortsat er til stede og at nye initiativer blandt andet derfor også må ses i et sådant samspil.
Men det er vigtigt at fastholde, at den nødvendige fornyelse må komme fra folkeoplysningen selv. Jeg konstaterer derfor med glæde, at en række oplysningsforbund har gennemført idedebatter lokalt såvel som på landsplan. Jeg har været oplægsholder ved flere af disse konferencer og har hver gang glædet mig over de ildsjæle, der fortsat er i folkeoplysningen.
Det drøftes bl.a. på hvilket grundlag og om hvilke områder kommuner og oplysningsforbund skal samarbejde i de kommende år. Jeg skal i det følgende præsentere nogle områder til almindelig inspiration.
Fremtidens muligheder i kommunerne
Lad mig tage afsæt i det grundlag, der skal være for samarbejde mellem kommunerne og folkeoplysningen i de kommende år. Dette samarbejde bør bygge på visionerne for kommunerne og folkeoplysningens bidrag hertil:
- At det er borgernes kommune - at nye initiativer må tage afsæt i borgernes behov - også på folkeoplysningsområdet
- At kommunernes initiativer skal være båret af faglig bæredygtighed - og at folkeoplysningsvirksomheden derfor også først og fremmest vil blive vurderet på sin relevans og kvalitet i lokalområdet
- At kommunerne skal være demokratisk bæredygtige - og at der er behov for grundlæggende debatter om lokalområders udvikling mellem borgere og byråd. En debat som folkeoplysningen meget relevant kunne bidrage til.
- At aktiviteterne skal være præget af helhedsorientering - f.eks. aktiviteter på folkeoplysningsområdet på tværs af alder og aktivitetsform. Her kan nævnes samarbejdet mellem børnekulturen og foreningsområdet og mellem biblioteker, museer, lokalhistoriske arkiver og voksenundervisningen.
- At aktiviteterne udvikles i et samspil med forskellige interesseorganisationer f.eks. lokale sundhedsråd, idrætsråd, DSI-afdelinger og friluftsråd
Og lad mig herefter fokusere på de nye "markeder":
Sundhed
Med kommunalreformen har kommunerne fået en række nye opgaver på sundhedsområdet. En række af disse opgaver handler om at skabe en mere helhedsorienteret sundhedsprofil i den enkelte kommune og at fokusere på forebyggelse, livskvalitet, velvære og oplysning. Her har kommunerne behov for en dialog med folkeoplysningen:
Fordi folkeoplysningen kan drive nogle af aktiviteterne frem, sprede det gode budskab og endeligt, nok så vigtigt, kan folkeoplysningen med sin knap så formynderiske holdning måske være med til at få borgerne til at ændre vaner. Her er der brug for nogle konkrete bud fra oplysningforbund og andre initiativtagere.
Integration
Mange nye kommuner er i færd med at formulere en integrationspolitik, der lægger op til yderligere oplysning til og dialog med indvandrere og flygtninge, således at der på samme tid stilles krav og forventninger samtidig med, at grupperne er med til at rammesætte aktiviteterne. Det kan kun lykkes, hvis også folkeoplysningen med sit idegrundlag giver et nap med.
De unge ældre
Vi lever længere og mange af de yngre ældre har behov for aktiviteteter, hvor de selv rammesætter og beslutter, men hvor folkeoplysningen er med til at rammesætte og organisere. Fremtidens ældre vil ikke pakkes ind og de vil også stille krav. Der er mange forholdsvis veluddannede ældre, som vil efterlyse kurser med plads til fordybelse, formidling på højt niveau og selvudfoldelse. Det kan der komme mange spændende nye initiativer ud af - ikke mindst på sprog og kulturområdet.
Ungeindsats og globalisering
Som et led i globaliseringsaftalen og velfærdsforliget fra sidste sommer skal kommunerne påtage sig en større opgave, for at få de fleste af de unge, der i dag ikke får en uddannelse, i job eller i uddannelse. Det er en kæmpeopgave, der stiller krav til alle parter i og omkring kommunerne. Det er et område hvor uddannelse, arbejdsmarked og social integration skal gå op i en højere enhed. Det vil være en god opgave for folkeoplysningen at være med til at løfte.
Voksenundervisningen skal også være opmærksom på, at den danske model for livslang læring kan blive en eksportvare på alle niveauer i uddannelsessystemet. Vi ved, at markedet for voksen- og efteruddannelse vil vokse kraftigt i de kommende år, blandt andet på det nære arbejdsmarked i Østeuropa og på det fjernere i Østen.
Afslutning
Som det gerne skulle fremgå, ser jeg for mig en lang række af oplagte muligheder for et samarbejde mellem kommunerne og folkeoplysningen i de kommende år. Jeg har nævnt nogle rammer i ovenstående. Men ideerne må nu videreudvikles lokalt og med det væsentligste input fra de folkeoplysende organisationer.
|
|
Artiklen blev bragt i DOF NYT, marts 2007
Per B. Christensen (Arkivfoto: Børne- og Kulturchefforeningen)
Per B. Christensen har været Børne- og Kulturdirektør i Næstved siden 1998 og formand for Børne- og Kulturchefforeningen siden 2001.
Han har i en årrække forud for dette beskæftiget sigmed folkeoplysning, voksenuddannelse og kultur bl.a. som konsulent og kontorchef i Storstrøms amt.
Per B. Christensen har ved flere lejligheder medvirket som oplægsholder ved DOF-arrangementer - senest ved DOF's visionsmøde 29. oktober 2006 i Odense.
|
