|
Af Steffen Hartje, centerleder, Fritid & Samfund
Kommentaren blev bragt i Fritid og Samfunds blad "Folkeoplysning" nr. 3/2006
SIDEN REGERINGEN I 2002 nedsatte tilskuddet til aftenskolerne og dermed forhøjede deltagerbetalingen betragteligt, har området haft det svært. Tilskuddet er i dag så lavt (maksimalt 1/3 af udgifterne til lærer- og lederløn), at det i mange tilfælde ikke kan betale sig at afvikle undervisningen med tilskud fra folkeoplysningsloven, fordi lærerlønnen efter skat er lavere end det offentlige tilskud.
I mange kommuner har situationen desuden været den uheldige, at aftenskolerne ikke har kunnet bruge det kommunale tilskud, som de har fået stillet til rådighed, fordi de har skullet afvikle flere hold end tidligere for at få brugt tilskuddet efter de nye regler. Dermed er området kommet ind i en uheldig spiral, for et tilskud, der ikke bliver brugt et år, vil med forholdsvis stor sandsynlighed medføre en reduktion af tilskuddet året efter. Siden 2001 er antallet af undervisningstimer faldet med 23 %, og i flere kommuner er tilskudsniveauet nu så lavt, at fremtidsudsigterne ser meget mørke ud.
Selv om en kommune gerne vil give aftenskolerne bedre arbejdsbetingelser gennem et større tilskud, er det ikke muligt at dispensere fra max 1/3-kravet, fordi loven ikke giver mulighed herfor.
Set i forhold til at intentionerne med folkeoplysningsloven i høj grad var at styrke decentraliseringen fra stat til kommunerne ved at fokusere på det kommunale selvstyre og give mulighed for, at byrådene sammen med de lokale aktører i folkeoplysningsudvalget kunne tilpasse loven til de kommunale og lokale behov, er det absurd, at staten gennem kravet om, at der højst kan ydes 1/3 i tilskud af lærer- og lederløn, nu truer aftenskolernes eksistens, uden at den enkelte kommune har mulighed for at gribe ind.
Dårligt image
Foruden problemerne med de faldende offentlige tilskud har skoleformen også haft svært ved at profilere sig i forhold til politikere og andre beslutningstagere. Den har i høj grad et imageproblem som et forum, der primært tiltrækker midaldrende, velbjærgede kvinder, og hvor det er det sociale og ikke det faglige aspekt, der er i højsædet. Læg dertil myten om, at fagligheden primært drejer sig om hobbyfag, der ikke har betydning for den generelle kompetenceudvikling, og der er skabt et image, der sjældent giver en positiv omtale i den politiske debat.
Organisationerne på aftenskoleområdet bør intensivere arbejdet med at forbedre det dårlige image bl.a. ved at imødegå myterne om aftenskolerne samt ved at dokumentere aftenskolernes nytteværdi både på kommunalt og nationalt plan. Det burde ikke være svært at skabe et nyt image, fordi undersøgelser af området viser, at det ikke er det sociale, men det faglige aspekt, der får deltagerne til at bruge aftenskolerne, samt at det er en undervisningsform, der i høj grad henvender sig til samfundets „sårbare grupper“: De handicappede, de arbejdsløse samt de ældre.
Årsagen til at de unge ikke fylder meget i deltagerkredsen, skyldes formodentlig, at de ikke har råd til at betale det efterhånden temmelig høje kursushonorar, og de i en vis udstrækning kan få dækket deres læringsbehov gratis i det primære uddannelsessystem.
Aftenskolerne har dog den fordel i forhold til det primære uddannelsessystem, at de er mere fleksible, kan tage udgangspunkt i deltagernes ønsker og meget hurtigere kan tilpasse sig nye uddannelsesbehov. Derfor kan de unge også have gavn af aftenskolernes tilbud.
Hvis flere unge skal benytte sig af aftenskoletilbuddene, kræver det dog, at kommunerne indfører en støtteordning for de studerende, når de deltager i aftenskoleundervisningen, som det eksempelvis er sket i Aalborg.
Hvordan ændres aftenskolernes image?
I et videnssamfund, hvor arbejdskraftens kompetencer er den afgørende konkurrence parameter, og hvor der er en voksende forståelse for, at det ikke kun er de kompetencer, som man tilegner sig i det primære uddannelsessystem, der er vigtige for samfundsøkonomien, skulle aftenskolerne have gode muligheder for at ændre deres image over for de politiske beslutningstagere. Ikke mindst set i relation til at det „produkt“, som de sælger, bedømmes meget positivt af deltagerne. Der er ingen andre steder i voksenuddannelsessystemet, hvor der er så stor en tilfredshed med undervisningen som i aftenskolen. Mange danskere vil gerne deltage i aftenskoleundervisningen, og de, der deltager, er meget tilfredse med „produktet“, bortset fra de ofte dårlige lokaleforhold, men der er grænser for, hvor meget de kan betale for deltagelsen.
Der er også andre områder end kompetenceudviklingen, hvor aftenskolerne kan blive vigtige aktører og forbedre deres image. Når den nye kommunalreform træder i kraft pr. 1. januar 2007, bliver der behov for at skabe en sammenhængskraft i de nye større kommuner. Hvis aftenskoleområdet får tildelt de nødvendige resurser, kan det bidrage væsentligt til denne proces ved at tilbyde kurser og andre aktiviteter, der samler borgerne på tværs af de gamle kommune- og sognegrænser og nedbryder gamle fordomme.
Det stigende antal ældre uden for arbejdsmarkedet vil også udgøre en udfordring for skolerne, fordi også denne gruppe af samfundsborgere har brug for efteruddannelse. Ikke som arbejdskraft, men som samfundsborgere, der har behov for at holde sig ajour med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling for at kunne vedblive med at være aktive medborgere, der deltager i de demokratiske beslutningsprocesser både på lokalt, nationalt og globalt plan. Denne opgave er en stor folkeoplysende udfordring, som aftenskolerne af indlysende grunde bør varetage.
De stigende problemer med livsstilssygdomme har betydet en øget politisk interesse for det forebyggende sundhedsarbejde. En interesse, der vil stige yderligere, når kommunerne i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen, selv skal varetage en stor del af den forebyggende indsats.
Det politiske fokus har i første omgang været rettet mod idrættens muligheder for at sikre, at befolkningen dyrker mere motion, men burde måske i højere grad være rettet mod aftenskolerne, fordi det forebyggende arbejde primært drejer sig om læring. Om erkendelse af den usunde livsstils nedbrydende effekt, om betydningen af sund kost, økologi og motion m.m.
Aftenskolerne løser allerede en del af denne forebyggende opgave gennem en lang række sundheds- og bevægelsesfag, men indsatsen kan intensiveres yderligere, hvis de i højere grad begynder at samarbejde med andre frivillige foreninger, herunder idrætsforeningerne, om løsningen af opgaven, samt får den nødvendige politiske opbakning.
Forslag om fleksible tilrettelæggelsesformer
Det har også været et problem for aftenskolerne, at de ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at forny de tilrettelæggelsesformer, læringen foregår under.
Siden aftenskoleloven af 1930 har de dominerende tilrettelæggelsesformer været den traditionelle lærerstyret aftenskoleundervisning, dog med betydelig deltagerindflydelse, samt foredrags-virksomhed. Lovgivningen på aftenskoleområdet er ikke blevet tilpasset de nye samfundsmæssige behov for læring, og skolerne har eksempelvis ikke mulighed for at tilbyde fjernundervisning eller forløb, der er organiseret som åbne læringsrum, som deltagerne kan bruge efter behov.
Det gøres der imidlertid noget ved nu. Regeringen er klar med et lovforslag om fleksible tilrettelæggelsesformer, der skal træde i kraft den 1. januar 2007. Forslaget er udformet i samarbejde med Oplysningsforbundenes Fællesråd og Kommunernes Landsforening og har følgende hovedpunkter:
- Den enkelte aftenskole skal kunne anvende op til 40 % af tilskudstilsagnet til fleksible tilrettelæggelsesformer. Det er således tale om en „kan-bestemmelse“, hvor det er op til den enkelte skole, om den vil bruge de nye pædagogiske muligheder eller ej.
- Den nye 40 %-pulje har som overordnet målsætning at styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab inden for væsentlige samfundsbetinget områder og kan således ikke bruges i forhold til alle emner.
- Inden for den overordnede målsætning er der frit emnevalg.
Der er i lovforslaget ikke en entydig definition af, hvilke pædagogiske tilrettelæggelsesformer der hører under 40 %-puljen, fordi den skal kunne tilpasses aktuelle samfundsmæssige behov, men der er dog nævnt en række eksempler, der vil høre hjemme under den nye pulje:
- Åbne studiecirkler, der defineres som studiekredse, der samles om et emne mindst 3 gange.
- Åbne studieværksteder, hvor deltagerne arbejder individuelt og kan starte, når det passer dem.
- Workshops, der bygger på deltagernes selvstændige arbejde som et supplement til hold-undervisningen.
- Spørg specialisten, hvor en ekspert stiller op til hurtige spørgsmål og svar.
- Fleksibel læring (fjernundervisning), der dog har den begrænsning, at mindst 30 % af timerne skal gennemføres i fællesskab.
I modsætning til den traditionelle aftenskoleundervisning kan der gives tilskud til andre udgifter end lærer- og lederløn, og lønniveauet er ikke bundet til centralt fastsatte takster via et løncirkulære. Der kan således gives tilskud til:
- lokaleudgifter
- annoncering
- undervisningsmaterialer af ikke blivende værdi.
Tilskuddet kan dog ikke overstige 1/3 af udgifterne.
For at forhindre at de skoler, der udnytter de nye muligheder i 40 %-puljen, ikke stilles dårligere end de skoler, der ikke benytter puljen, skal der ved tilskudsfordelingen det følgende år tages højde herfor. Således at den skole, der benytter puljen, ikke stilles anderledes ved den nye tilskuds-beregning, end hvis den havde anvendt den fulde tilskudsramme til traditionel aftenskole-undervisning.
Lovforslaget om fleksible tilrettelæggelsesformer er et skridt i den rigtige retning, selv om det fastholder, at tilskuddet maksimalt må udgøre 1/3 af udgifterne.
Det vil kunne styrke aftenskolernes profil som vigtige aktører i forbindelse med løsningen af velfærdsopgaver og det generelle kompetenceløft af den danske befolkning, men det kræver, at området kender sin besøgelsestid og benytter lejligheden til at forsøge at kaste nogle af de gamle myter om området af sig, så aftenskolerne i stedet får et nyt image som moderne, fleksible, værdibaserede folkeoplysende organisationer, der er et spændende alternativ til det formelle uddannelsessystem.
|
|
|
