|
Fornyelse er en mærkesag, så længe det gælder præsentationsformer og marketing. Men gruppearbejde slipper ikke ind på Århus Folkeuniversitet. Vi leverer folkelig formidling af forskning, siger rektor Sten Tiedemann.
Af Michael Voss
Nekrologer og ældre menneskers runde fødselsdage var den eneste type artikler, hvor folkeuniversitetet blev omtalt – i 2001. Inden Sten Tiedemann søgte jobbet som rektor for Århus Folkeuniversitet, checkede han en artikeldatabase.
I dag kan han præsentere avisoverskrifter som:
• Forstå kvinder på 20 minutter
• Forrygende start til Folkeuniversitetet
• Naturvidenskab udsolgt som rockkoncerter.
Dermed har han bevist mindst én af de tre påstande, han præsenterede til ansættelses-samtalen på baggrund af nekrologerne og fødselsdagsomtalerne:
• Folkeuniversitetet skal skaffe sig mere omtale i medierne
• Folkeuniversitetet skal søge yngre målgrupper
• At deltage i folkeuniversitetet er identitetsskabende, ellers ville det ikke indgå i så mange portræt-artikler
Alt sammen skulle det lede frem til flere ”kunder i butikken”. Også det er lykkedes for Sten Tiedemann. I 2001 var der 6.700 tilmeldte. I 2009 forventer man ca. 45.000.
”Det betyder, at vi har haft omkring 150.000 besøg, fordi mange tilmelder sig til flere forelæsninger, og vi er den tredjestørste kulturinstitution i Århus efter ARoS og Den Gamle By,” lyder det ikke så lidt stolt fra rektoren.
Copy/Paste programmer
Men succesen kom ikke fra den ene dag til den anden.
”Det skulle ryddes op, og det var op ad bakke,” fortæller Sten Tiedemann, som overtog en copy-paste rutine omkring det årlige program.
”Det var de samme foredragsholdere hvert år, og programmet blev kun sendt til tidligere deltagere.
Samtidig var kvaliteten ikke tilstrækkelig høj. Foredragsholderne blev ikke vurderet, og der var tendens til at slække på kravet om forskningsrelaterede arrangementer til fordel for overflade og alternative hokus-pokus temaer.”
Universitetet som aktiv partner
Oveni kom 2002-finansloven, som ramte folkeuniversiteterne lige så hårdt som aftenskolerne.
”Så der var ikke mange penge at gøre godt med. Derfor måtte jeg overbevise Aarhus Universitet om, at det skulle engagere sig mere i Folkeuniversitetet – også økonomisk.
Problemet var, at jeg ikke kunne argumentere ud fra det, vi leverede – men måtte lokke med det, vi potentielt kunne.”
Det lykkedes, og ifølge Sten Tiedemann er det tætte samarbejde med Aarhus Universitet en vigtig forklaring på Folkeuniversitetets succes.
”Det er ikke kun de økonomiske midler, de har stillet til rådighed. Vi har også fået adgang til bedre lokaler. Særlig vigtigt er det, at de er gået ind i arbejdet med at overbevise forskerne om betydningen af at stille sig til rådighed.
I 2009 har 314 forskellige forskere fra Aarhus Universitet holdt et foredrag i Århus Folkeuniversitet,” fortæller han.
Forsker-anerkendelse
Men hvad får en arbejdspresset universitetslektor til at vende tilbage til universitetet om aftenen for at holde foredrag for ”uvidende” borgere, der måske stiller dumme spørgsmål?
”Ja, det er ikke pengene,” lyder det prompte fra Sten Tiedemann.
”Det er nærmest symbolsk, hvad vi udbetaler. Og det indgår ikke i deres timefordeling på instituttet.
Men de brænder for deres fag, og så åbner vi for et nyt og meget interesseret publikum, som oven i købet har betalt for at høre dem. Jeg tror, det er en vigtig anerkendelse.”
Kløften mindskes
Hvad får så 45.000 borgere til at løsrive sig fra TV’et og søge ind til Århus Midtby for at høre på en vindtør professor, der mumler uforståelige ord og skriver mærkelige ligninger på tavlen? Sten Tiedemann vil godt erkende, at forskerne i gamle dage måske ikke var alt for pædagogiske, men problemet er ved at løse sig selv:
”De unge forskere bliver mere og mere optaget af formidling og pædagogik, og vi ved efterhånden, hvem der kan, og hvem der ikke kan.
Samtidig bliver danskernes uddannelsesniveau højere generation for generation. Derfor bliver kløften mellem forskeren og hans publikum mindre og mindre.
Man kan sige, at folkeuniversitetet er fremtidens folkeoplysning, fordi vores tilbud modsvarer de veluddannede danskeres behov og niveau,” siger Sten Tiedemann.
Vild med forskere
Forsker-Fight er et af eksemplerne på, hvordan Sten Tiedemann forsøger at få fat i det unge publikum.
9 unge forskere får hver fire minutter til at præsentere deres viden, hvorefter et panel bedømmer, hvem der er den bedste formidler i bedste Vild-med-dans-stil.
”Og det samler fuldt hus.”
Også kommunikationskanalerne forsøger Sten Tiedemann at tilpasse generationen. Tidligere på året inviterede Århus Folkeuniversitet de 18-28 årige – og kun dem – til speed-foredrag på ARoS. Ud over foredragene var der totalteater, rundvisning og DJ’s.
Arrangementet kunne man ikke finde i sæsonkataloget – heller ikke i Aarhus Stiftstidende. Men på Facebook, på hjemmesiden og på et hav af sms’er.
”Vi håbede på 500 deltagere, men endte med 1.800. Om de så kommer til andre af vores foredrag, skal jeg ikke kunne sige.
Men de har i hvert fald hørt om institutionen, og vi har fremgang blandt de unge,” fortæller Sten Tiedemann og henviser til en brugerundersøgelse, der viste, at lidt over 10 % af deltagerne er mellem 21 og 30 år og lige så mange mellem 31 og 40.
Pligt til synliggørelse
Undersøgelsen viser også, at 50+ aldersgrupperne stadig udgør næsten 60 %, som går til mere traditionelle foredragsrækker. De er en væsentlig del af den syvdoblede aktivitet.
”En af forklaringerne er ganske simpel. Nu kender de til Folkeuniversitetet,” fortæller Sten Tiedemann.
”Vores opgave er at formidle forskning til borgerne. For mig betyder det, at det er vores pligt at gøre opmærksom på vores aktiviteter.
Derfor husstandsomdeler vi det årlige katalog i 600.000 eksemplarer, og vi gør rigtig meget ud af at give det en form, som vækker interesse.”
Når Århus Folkeuniversitet kan nå op på så stort et oplag, er forklaringen bl.a. geografisk ekspansion. I takt med at Aarhus Universitet har fusioneret med uddannelsesinstitutioner uden for byen, har Århus Folkeuniversitet iværksat nye aktiviteter.
Da Danmarks Pædagogiske Universitet i Emdrup ved København blev en del af universitetet i Århus, begyndte Århus Folkeuniversitet at tilbyde foredrag i København. Det samme skete i Herning, da Aarhus Universitet overtog Handels- og Ingeniørskolen der.
Tværfaglig
Folkeuniversitetet specialiserer sig ikke fagligt.
”Vi skal formidle alle former for forskning,” slår Sten Tiedemann fast.
”Men nogle temaer er selvfølgelig mere populære end andre. F.eks. har vi haft meget stor tilslutning til foredrag om verdensreligionerne.
Emner som ”Hvad er lykken?”, positiv psykologi og det mangfoldige liv lokker også mange deltagere til.
Og så har vi rigtig stor succes med tværfaglige arrangementer, hvor vi har forskere med forskellig faglighed til at belyse det samme tema, enten samme aften eller i en foredragsrække,” fortæller han.
Totaloplevelse
Også når det gælder de traditionelle foredrag, betyder rammerne og sammenhængen meget:
”F.eks. har vi forsøgt at slippe væk fra mørke kælderlokaler i gamle bygninger og hen til oplyste auditorier i den nyere del af universitetet. Vi ansætter studentermedhjælpere til at tage imod deltagerne, byde velkommen og sørge for, at alt det praktiske fungerer.
Mod betaling har vi også fået universitetet til at holde kantinen åben i forbindelse med vores arrangementer, så deltagerne kan gå derhen bagefter og få noget og spise – og ikke mindst tale om foredraget.
Vi prøver at gøre besøget til en god totaloplevelse,” siger Sten Tiedemann.
Lyt til eksperterne
Men det eksperimenterende og det fornyende har en grænse. Grænsen er ifølge Sten Tiedemann defineret af hovedformålet: folkeoplysende formidling af forskning.
”Vi arrangerer ikke studiekredse med lige taletid til alle.
De, der kommer til vores foredrag, gider ikke høre Karl Åge kloge sig om noget, han ikke ved noget om. De vil lære noget nyt; de vil have viden fyldt på. Derfor er det eksperten, de vil lytte til,” siger Sten Tiedemann.
”Så kan de gå i kantinen eller hjem og diskutere det bagefter, og det er jeg helt sikker på, at de gør.”
Skæbnefællesskab
For Århus-rektoren er netop det forskningsformidlende det, der giver den klare kant til aftenskolerne:
”Her oplever jeg ikke nogen konkurrence-situation. Vi leverer hver vores produkt,” siger Sten Tiedemann, der dog samtidig værdsætter fællesskabet.
”Den folkeoplysende tanke kitter samfundet sammen og gør Danmark stærkere. Vi har et skæbnefællesskab, fordi vi alle leverer livskvalitet og læring.
Vi skal turde stå fast på, at den livskvalitet, vi skaber, er noget værd i sig selv. Jeg ved godt, at politikerne kræver målelige resultater. Det må vi naturligvis tage højde for, men vi skal ikke halse efter politikerne og tilbyde hvad som helst, de beder om,” siger Sten Tiedemann og henviser til DFS’ oplæg til det nationale folkeoplysningsudvalg, som peger på oplysnings-indsatser for stat og kommune som en vigtig fremtidig aktivitet.
”Jeg vil ikke afvise det. Det er også i orden, at folkeoplysningen begynder at beskæftige sig med formelle kompetencer og realkompetence. Men som folkeoplysning skal vi hele tiden fokusere på, hvad borgerne ønsker – ikke kun, hvad politikerne ønsker,” advarer Sten Tiedemann.
|
|
|
Tanker om folkeoplysning
"Tanker om folkeoplysning" er en interviewserie, hvor folkeoplysere får lejlighed til at fortælle om deres arbejde og præsentere deres overvejelser om folkeoplysningens opgaver og fremtid.
|
December 2009

Sten Tiedemann, rektor for Århus Folkeuniversitet.
Århus Folkeuniversitets hjemmeside
Hvad er folkeuniversitetet?
Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater.
Folkeuniversitetet i Danmark etableredes i 1898, inspireret af den britiske University Extension - bevægelse, der tilbød forelæsninger om forskningens metoder og resultater til folk uden for den akademiske verden. Med start i København bredte Folkeuniversitetet snart over hele landet til både de større provinsbyer og landområderne.
Folkeuniversitetet er i dag en landsdækkende folkeoplysningsvirksomhed med en regional struktur, bestående af 4 afdelinger i universitetsbyerne København, Århus, Odense og Aalborg.
Derudover findes godt 100 folkeuniversitetskomitéer, der arbejder med virksomheden uden for universitetsbyerne. Disse komitéer administreres fra 4 regionssekretariater samt en afdeling for komitéer, der ikke er tilsluttet regionerne.
|