|
"Vi skal vriste os løs af de bånd, der gennem årene er lagt på os - også selv om prisen er 100 % egenbetaling." Friheden til selv at bestemme over aktiviteterne er livsnødvendig for folkeoplysningen, mener Tage Dræbye.
Af Michael Voss
"Det har været ét langt tilbagetog for folkeoplysningens frihed," siger Tage Dræbye med et tilbageblik til 1970, hvor han første gang arbejdede i en folkeoplysende organisation.
"Dengang var grundideen, at vi satte gang i de aktiviteter, som vi synes var de rigtige. Siden er det mere og mere kommet til at handle om, hvad staten og kommunerne synes er rigtigt."
Afgående formand
Til sommer træder Tage Dræbye af som formand for NETOP efter fem år på posten. I dette interview ser Dræbye tilbage og præsenterer sine bud på, hvad folkeoplysningens eksistensberettigelse er, og i hvilken retning den skal udvikle sig.
Fra 1970 til 1972 var Tage Dræbye Frit Oplysningsforbunds (FO) første - halvtids - oplysningskonsulent. Siden beskæftigede han sig intensivt med området som kommunalpolitiker i Albertslund.
Og i 2002 blev han valgt som landsformand for Frit Oplysningsforbund, som et par år senere skiftede navn til NETOP.
Nul klynk
I et portrætinterview i 2002 i FO's blad kommenterede Tage Dræbye de aktuelle nedskæringer på aftenskolernes aktivitetstilskud:
"Vi skal lære at arbejde med de nye vilkår og stoppe med at klynke."
Og den linje fastholder han nu fem år senere.
"Jeg tror ikke, at det nytter noget at forsøge at komme tilbage til de gode gamle dage, hvor det var gratis for alle at deltage i folkeoplysningen. Heller ikke den fordeling, vi havde, da jeg trådte til som formand, er det realistisk at genoprette," siger Tage Dræbye.
Samtidig med at han understreger, at det er hans personlige synspunkt og ikke NETOP's, skærper han det yderligere:
"Måske tværtimod. I dag udgør den offentlige støtte så lidt, at vi lige så godt kan tage skridtet fuldt ud og indføre 100 % egenbetaling. Hvis vi samtidig kunne få vores frihed tilbage. Friheden til at gennemføre de aktiviteter, vi selv ønsker - og ikke dem, politikerne og embedsmændene ønsker."
Egne lokaler
Det betyder ikke, at aftenskolerne helt skal undvære offentlige tilskud:
"Der er et par kritiske områder i folkeoplysningens finansiering. Det er lokaler og udviklingsarbejde," siger Tage Dræbye.
"Vi skal stadig kunne bruge skoler og andre offentlige bygninger. Men det er ikke tilstrækkeligt.
For det første stiller brugerne i dag større krav til lokalernes kvalitet. For det andet er der behov for specialiserede lokaler, som opfylder undervisningens formål."
Som eksempler nævner Tage Dræbye bevægelseskurserne og edb-undervisningen.
"Det kan også være en husflidsorganisation, som har brug for et værksted med mulighed for at opbevare værktøjet.
Derfor er der behov for offentlige tilskud, så de lokale foreninger og skoler kan få egne lokaler."
Et kræsent publikum
Kravet om kvalitet er også baggrund for Tage Dræbyes andet ønske:
"Generelt genererer folkeoplysningen ikke indtægter nok til at finansiere udviklingsarbejde. Det er derfor, vi kan se en tendens til ensartede tilbud - og de samme deltagere - år efter år.
Det går ikke!
Hvis vi skal samle nye generationer op, kræver det udvikling. Der er så mange tilbud i dag. Skal vi vinde kampen om tiden, kræver det kvalitet. Vi skal matche behovene hos et meget kræsent publikum.
Det mener jeg også, det offentlige burde støtte."
Hvis de to ønsker blev opfyldt, ville Tage Dræbye gerne opgive den sidste rest af tilskud til de enkelte kurser.
"Bortset fra at særlige grupper som handicappede og pensionister stadig bør have tilskud," understreger han.
Hvorfor flyver humlebien?
Når Tage Dræbye overhovedet tør tale om offentlige tilskud, bunder det i en dybtfølt overbevisning om, at folkeoplysningen har noget at byde på - for den enkelte og for samfundet.
"Politikerne kan ikke redde demokratiet. Men de kan støtte civilsamfundet i at organisere sig og dermed skabe og genskabe det demokratiske samfund."
Det er her, Tage Dræbye ser folkeoplysningens samfundsmæssige rationale.
"Vi har så meget at byde på. Det faglige og indholdsmæssige i aftenskoleundervisningen er kun en del af det.
For mig er det endnu vigtigere, at folkeoplysningen skaber social kapital. Nye undersøgelser fra OECD og fra Nordisk Råd viser, at når Danmark klarer sig så godt, skyldes det det danske samfunds evne til at opbygge social kapital.
Efter alle nationaløkonomiske læresætninger burde vi sakke bagud i forhold til andre lande. Men som humblebien, der ifølge naturlovene ikke kan flyve, klarer vi os jo strålende efter alle målestokke."
Korsang skaber demokrati
Tillidsniveauet er for Tage Dræbye det centrale i et samfund med megen social kapital.
"At vi kan gå ud fra, at aftaler holder, og at vi i det store hele kan forvente, at det er sandheden, vi fortæller hinanden.
Det skaber vi i folkeoplysningen, alene fordi her samles mennesker og foretager sig noget sammen.
At mødes engang om ugen i et kor eller til finere madlavning for mænd kan efter min mening være meget mere demokrati-skabende end en foredragsrække om, hvordan Folketinget fungerer.
Det sker i samtalen og samværet, mens man skræller løg, eller i pauserne mellem kor-øvelserne. Her rykker vi om på det hierarki, som vi lever i på arbejdspladsen og ofte i boligkvarterne. Til italiensk, kor og madlavning er det pludselig nogle andre rangordninger. Vi vurderer hinanden på andet end indtægt og uddannelse.
Det har stor betydning for identiteten og selvfølelsen.
Jeg siger ikke, at det er sådan hver gang. Men det er her, der kan opstå meningsfulde fællesskaber. Lykkes det, opbygger vi social kapital og skaber sammenhængskraft i samfundet, og det gavner både den enkelte og økonomien," fastslår Tage Dræbye.
Omfordeling
Målsætningen om at skabe sammenhængskraft på tværs af sociale skel er ikke ny i folkeoplysningen, men kan vi leve op til det, hvis højere og højere deltagerbetaling får dem med lave indtægter til at blive væk?
"Jeg synes, at det er en skrækkelig udvikling, vi er inde i - med større og større økonomiske skel i befolkningen. Men det skyldes ejendomsværdierne, ikke folkeoplysningen.
Folkeoplysningen kan påtage sig mange opgaver, men det er ikke vores opgave at gennemføre økonomisk omfordeling. Det er en politisk opgave, som vi skal holde os fra," siger folkeoplyseren og politikeren Tage Dræbye med stor overbevisning.
Anerkend ildsjælene
Helt tilbage i 70'erne, da Tage Dræbye som nybagt folkeoplysningskonsulent rejste rundt i landet for at besøge Frit Oplysningsforbunds afdelinger, fik han en grundfæstet tillid til, at de lokale bestyrelsesmedlemmer, ledere og lærere ved, hvor skoen trykker, og hvad der er brug for.
"De frivillige organisationer har altid haft en evne til at reagere på nye udviklinger i samfundet, hurtigere end mange institutioner og myndigheder," siger han.
"Derfor har jeg heller ikke som landsformand beskæftiget mig så meget med, hvilke temaer og fag NETOP skal satse på. Det har jeg ikke behøvet.
Til gengæld har jeg lagt stor vægt på at fastholde, anerkende og opmuntre ildsjælene rundt omkring. Her er ingen forskel på en erhvervsvirksomhed og en forening. Det er fra ildsjælene, at fornyelsen og innovationen kommer.
Vi skal være professionelle, men ikke kun professionelle.
Der skal være plads til både den store og velorganiserede skole og de små foreninger, hvor formanden mødes med bestyrelsen omkring køkkenbordet og fastlægger programmet for næste sæson. Der er så meget kvalitet derude, og det skal vi passe på, at vi ikke kvæler."
De store projekter
Ikke desto mindre har landsorganisationerne efter Tage Dræbyes mening også en rolle at spille omkring indholdet.
"Vi har nogle store samfundsmæssige problemer, som folkeoplysningen ikke kan undslå sig fra at tage fat på. Det er for eksempel EU, nærdemokratiet i de nye store kommuner, integration og folkesundhed.
Her skal landsorganisationerne byde ind og præsentere forslag til, hvordan de hver især kan bidrage, gerne i konkurrence med hinanden. Vi skal selvfølgelig kræve betaling, og vi skal ikke sælge os billigt."
Han henviser til de mange penge, som kommunerne har brugt på temadage og teambuilding som forberedelse af kommunesammenlægningerne.
"Men stort set intet på at skabe den folkelige basis for de nye strukturer. Der skulle politikerne have henvendt sig og tilbudt en pose penge til dem, der havde nogle gode projekter."
En ny type oplysningsforbund
Selv om Tage Dræbye er radikal politiker, er han ikke 100 % overbevist om, at NETOP på lang sigt skal være tæt knyttet til De Radikale.
"Det er ikke det vigtigste for mig. Til gengæld er det helt afgørende at undgå, at vi får én stor mastodont af et oplysningsforbund med alt, hvad det vil føre med sig af centralisering og ensartethed.
Jeg mener stadig, at de forskellige oplysningsforbund har nogle centrale værdier, der adskiller dem, og det præger også aktiviteterne.
Men på lidt længere sigt kan jeg godt forestille mig, at landsorganisationerne mere vil adskille sig på de fag og temaer, de beskæftiger sig med, og som de udvikler. Og jeg kan også se for mig en situation, hvor lokale foreninger flytter til en anden landsorganisation, fordi dens profil passer bedre til den lokale forenings aktiviteter."
Fasthold forankringen
Tage Dræbyes fokus på folkeoplysningens frihed og ikke mindst de lokales selvstændighed har også præget hans holdning til folkeoplysningens fællesskab i DFS. Da DFS' repræsentantskab for et par år siden besluttede også at satse på udviklingsarbejde, f.eks. arbejdet med realkompetence, talte Tage Dræbye imod:
"Jeg mener bestemt, at vi har brug for DFS til fælles interessevaretagelse, og jeg synes, at hele demokratiprojektet er fint.
Skal jeg være lidt ambitiøs, vil jeg foreslå, at DFS udarbejder en model, der kan dokumentere, hvordan folkeoplysningen bidrager til den sociale kapital.
Men det konkrete udviklingsarbejde ligger bedst i landsorganisationerne. Selv om NETOP har en tæt kontakt til de lokale aktører, kan selv vi have svært ved at fastholde en sund balance mellem centrale projekter og lokale interesser.
For DFS er problemet endnu større. DFS er helt løsrevet fra det, der sker i basis. Derfor risikerer udviklingsarbejdet at være uden nogen forankring i faktiske aktiviteter," slutter Tage Dræbye.
|
|
Januar 2007
 Tanker om folkeoplysning
- en interviewserie med centrale og spændende personer, der ved noget om folkeoplysningen og har ideer om folkeoplysningens fremtid
"Der skal være plads til både den store og velorganiserede skole og de små foreninger, hvor formanden mødes med bestyrelsen omkring køkkenbordet og fastlægger programmet for næste sæson. Der er så meget kvalitet derude, og det skal vi passe på, at vi ikke kvæler." siger NETOP's formand Tage Dræbye blandt andet i dette interview.
Social kapital
Den centrale præmis indenfor teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi.
Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft i fx nationer, samfund, organisationer, grupper og familier; ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed.
Således udgør den sociale kapital en ressource, der rækker udover individernes blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx en organisation til andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mål.
Regnestykket 2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk vil have et oftest positivt afkast for individet i form af social kapital, samt at individet, ved at indgå i sociale netværk, får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål.
Rådgivende Sociologers hjemmeside om social kapital
|
