|
I en ny folder fortæller de folkeoplysende skoleforeninger ungdomsvejledere og jobcentre, hvordan deres skoler kan bidrage til at nå 95 procent målsætningen.
 Folderen "Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse" (oktober 2011)
Til støtte for de daværende oppositionspartiers arbejde med at udvikle en fleksuddannelse fremsendte de folkeoplysende skoleforeninger i sommeren 2011 fem eksempler på brobyggende læringstilbud
Seks folkeoplysende skoleforeninger udarbejdede i september 2010 sammen med Dansk Folkeoplysnings Samråd et forslag til udbygning og forbedring af forslaget om fleksibel ungdomsuddannelse.
I rapporten ”Folkeoplysningens indsats over for de uddannelsessvage unge” fra april 2010 beskriver de folkeoplysende skoler, hvilke kvaliteter de har til fælles, hvad de kan hver for sig, og på hvilke områder der er brug for bedre rammer.
Aftenskoler og daghøjskoler udviklede i 2009 konceptet Individuel Forberedende Uddannelse (IFU).
IFU byggede på erfaringer opsamlet i den videnskabelige undersøgelse "Mønsterbrydende læringsrum i folkeoplysningen".
I en henvendelse i november 2009 foreslog DFS Folketinget at iværksætte en forsøgsordning med IFU inden for rammerne af Erhvervsgrunduddanelserne (EGU).
|
|
Jonas, Jesper, Casper, Heidi, Qaess, Daniel og Magrete er gode eksempler på det, de folkeoplysende skoler kan.
Jonas
Jeg har gejst og tager ansvar og kan se mig selv i job med børn.
Jesper
På produktions-skolen skulle jeg ikke sidde ned med en bog hele dagen.
Casper
Jeg har fundet ud af at omgås andre unge.
Heidi
Jeg blev pludselig lyttet til, og lagt mærke til.
Qaiess
Hvis man havde problemer uden for skolen, så var lærerne gode til at lytte
Daniel
Efterskolen har betydet, at jeg er blevet bedre til svære opgaver og mere selvstændig.
Magrete
Jeg fik styr på min selvtillid og blev fagligt stærkere.
|
|
|
Folkeoplysningens brobygning
Efter folkeskolen synes mange unge, at der er en uoverstigelig kløft over til ungdomsuddannelserne på den anden side. Er der først gået nogle år, er kløften ofte blevet større. Den bro, mange af de unge mangler, kan de folkeoplysende skoler hjælpe dem med at bygge.
På disse sider fortæller vi, hvad det er folkeoplysningen særligt kan bidrage med på dette felt.
De folkeoplysende skoler er:
- Efterskoler
- Højskoler
- Daghøjskoler
- Husholdnings- og Håndarbejdsskoler
- Oplysningsforbund
- Ungdomsskoler
- Produktionsskoler
Sidste Nyt
En bred vifte af tilbud på samme platform
(13. oktober 2011) ”Vi påstår ikke, at vi kan hjælpe alle unge. Men med vores folkeoplysende tilgang kan vi noget særligt.” I en ny folder fortæller de folkeoplysende skoleforeninger ungdomsvejledere og jobcentre, hvordan deres skoler kan bidrage til at nå 95 procent målsætningen.
Korsør Produktionsskole bringer eleverne videre
(23. august 2011) På Korsør Produktionsskole sætter man fokus på den enkelte elevs kompetencer. Det giver eleverne mulighed for at komme videre med en stribe erhvervsuddannelser.
Bedre bro fra produktionsskoler til erhvervsuddannelser
(17. januar 2011) Deltagerne på produktionsskolerne skal have nemmere ved at gå videre på en erhvervsuddannelse. Derfor har Produktionsskoleforeningen fået penge til et projekt, som skal kvalificere produktionsskolernes medarbejdere – særligt med fokus på muligheder og barrierer for de produktionsskoledeltagere, der har afbrudt en erhvervsuddannelse.
Aftenskole vinder innovationspris
(6. januar 2011) Sammen med den lokale VUC har aftenskolen FORA 1748 skabt et helt særligt tilbud til unge, der er på vej til at droppe uddannelse af hensyn til deres interesse for musik eller skuespil. Projektet, der hedder Flow, har netop vundet en pris for sin innovative praksis.
Produktionskole-foreningen om statsministerens åbningstale
”I stedet for at anerkende produktionsskolerne som en central medspiller, når det handler om at fastholde så mange unge som muligt i uddannelse, er der tilsyneladende lukket endnu en dør for mange af de unge, der falder fra en ungdomsuddannelse”, siger Produktionsskoleforeningens formand, Lennart Damsbo-Andersen.
|
