Nyheder om folkeoplysning

Bæredygtighed i folkeoplysningen

DFS Netavisen — Wed, 01 Feb 2012 10:06:33 GMT

Fra klimavenligt design og genbrug af materialer, til byggerådgivning, studiekredse, madlavningskurser og miljøbesparende scenelys. Tre år efter klimatopmødet er der stadig fuld gang i folkeoplysende kurser og aktiviteter, som handler om bæredygtighed.

DFS har indsamlet en række eksempler på uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) på tværs af DFS’ medlemsorganisationer. Eksemplerne skal bl.a. bruges til en publikation, som FN’s danske klimacenter RCE (Regional Center of Expertise), udgiver i løbet af foråret 2012. Udover folkeoplysningen vil der i udgivelsen være eksempler på, hvordan andre sektorer arbejder med UBU: , lige fra førskolen til folkeskoler, universiteter, kommuner og virksomheder.
Formålet med udgivelsen er at vise den mangfoldighed, bæredygtighed og læring herom udfolder sig med. RCE holder sit årsmøde i København den 2.-3. februar, hvor eksemplerne fra de forskellige sektorer danner baggrund for en række workshops.

Dansk Husflids internationale fletteprojekt, recycled cables, er et af eksemplerne på bæredygtighed i folkeoplysningen

”Derudover håber vi, at eksemplerne kan inspirere andre folkeoplysere til at sætte tiltag i gang i deres organisation. Der er ingen tvivl om, at klimadagsordenen er kommet for at blive, og både som borgere og organisationer har vi ansvar og indflydelse gennem vores handlinger,” lyder det fra udviklingskonsulent Helle H. Bjerregård, DFS.
Når den færdige publikation foreligger fra RCE, linker vi til denne.

Forelskelse, angst, travlhed

DFS Netavisen — Wed, 01 Feb 2012 09:07:57 GMT

Det handler Søren Kirkegaard blandt andet om. 2013 er udnævnt til Kirkegaard-år, og Højskoleforeningen koordinerer arbejdet for få Kirkegaards tanker ud til den brede befolkning.

Af Michael Voss
På et stormøde den 29. februar inviterer Kirkegaard-årets programråd til stormøde i Odense. Her vil der være mulighed for at udveksle idéer og samle inspiration til arrangementer i løbet af året.

Bredt ud
Et af programrådets deltagere er Folkehøjskolernes Forening i Danmark, hvor Sara Peuron-Berg er projektkoordinator.
”Vi står for at få Kierkegaards tanker ud til den brede befolkning og især ud til hele Danmark. I den forbindelse samarbejder vi med de folkeoplysende organisationer, aftenskolerne, folkeuniversiteterne, daghøjskolerne, højskolerne, biblioteksforeningen, kulturelle samråd med flere for at få Kierkegaards tanker så bredt ud som muligt."

Projektkoordinator Sara Peuron-Berg

"Vi koordinerer desuden undervisningsmaterialer til både folkeskole og gymnasier og generel oplysning til børn og unge,” fortæller Sara Peuron-Berg.

Folkeoplysende ideer
Højskoleforeningen opfordrer folkeoplysere til at deltage i stormødet for at få et indtryk af, hvad der ellers foregår og måske møde kommende samarbejdspartnere.
”Det er vores forhåbning, at de folkeoplysende organisationer engagerer sig i jubilæet og selv udvikler ideer. Der er størst chance for succes, hvis de, der sidder med det til dagligt ude i foreningerne og organisationerne, er med til at udvikle og påvirke jubilæets arrangementer,” siger Sara Peuron-Berg. Til gengæld lover Højskoleforeningen at synliggøre folkeoplysningens sag og indsats og støtte projekterne. Som en del af Kierkegaard året vil folkeoplysende arrangementer kunne bygge på den omtale af Kirkegaard, der vil være i 2013. Højskoleforeningen vil kunne synliggøre aktiviteterne via programrådet og Golden Days markedsføring.
”Året kan være med til at udvikle nye metoder og til dannelsen af nye samarbejder og netværk i kultur- og udannelsesverden,” håber Sara Peuron-Berg.

Forsiden på et inspirationshæfte, hvor Kirkegaard-årets programråd præsenterer Kirkegaard som lidenskabernes tænker, der har budskab til vor tid på felter, når det gælder:
• Forelskelse
• Forførelse
• At blive sig selv
• Valg
• Angst
• Travlhed
• Tro
Inspirationshæftet

Hvem er Søren Kirkegaard
Søren Kierkegaard er Danmarks mest kendte filosof og tænker. Ikke bare herhjemme, men også internationalt. Faktisk er han i nogle lande bedre kendt end herhjemme. Han citeres i hele verden og overalt findes institutter, der kun forsker i hans værker. Og det håber vi at ændre. Jubilæet vil revitalisere Kierkegaards eksistentielle tanker om livet.

Kierkegaard betegnes som eksistens filosofiens grundlægger, hvis grundtanker prægede eksistentialismen. Kort sagt: Et menneske er helt særligt fordi det er selvbevidst. Men det betyder også, at vi har et ansvar overfor os selv og resten af verden. Om vi tager det ansvar på os er op til os selv. For det er de valg vi foretager, der bestemmer hvem vi er.

Vi vil diskutere temaer som alle i dag kan relatere sig til, fx angst, tvivl, forelskelse, ironi, kærlighed, tro, humor og lidenskab. For netop det eksistentielle, altså at tale om tilværelsen og det, der er afgørende for ens liv, kan alle være med til. Og det er noget alle kan forholde sig til uden et stort forhåndskendskab til Kierkegaard eller filosofi. Det er faktisk afgørende, at oplysningen og diskussionerne om livet og det enkelte menneske kommer ud af universitetsforskernes lille kreds. Han vil have, at vi selv skal tænke os om.

Vi håber selvfølgelig, at jubilæet vil styrke interessen for eksistentielle spørgsmål og Kierkegaards refleksioner. Selvom det er 200 år siden han skrev sine bøger er han meget aktuel i forhold til den enkeltes muligheder i livet og ansvar for sine handlinger. Det er vores pligt at oplyse og tale om livets mening, og Kierkegaard har givet os nogle helt særlige redskaber og ord. Det kan vi alle bruge til noget i dag.
Sara Peuron-Berg

Konference om aftenskole-portal

DFS Netavisen — Tue, 31 Jan 2012 08:40:41 GMT

24 af landets kommuner har en fælles portal for aftenskolekurser. Hvordan den kan markedsføres, er et af temaerne på portalens konference den 29. februar.

Det er blandt andet landets store kommuner, der er gået sammen om webportalen aftenskolen.nu. Blandt de 24 kommuner er:
• Frederiksberg
• Gladsaxe
• København
• Odense
• Randers
• Roskilde
• Aalborg
• Aarhus
På portalen kan interesserede søge præcis kursus, de gerne vil deltage i på præcis den ugedag, de har tid – på tværs kommunegrænser.

Farvel egofest
Den 29. februar afholder portalen sin årlige konference. Hovedtemaet er, hvordan aftenskole.nu kan markedsføres. Til det formål er inviteret både en ekspert, René Szczyrbak - STV productions, og en praktiker, Torben Schipper fra Aftenskolernes Samråd i København.
Som bonus får deltagerne også et foredrag af Emilia van Hauen med titlen ”Farvel egofest – goddag til formål og fællesskaber".

Fleksuddannelsen skal være et nyt tilbud

DFS Netavisen — Mon, 30 Jan 2012 10:55:26 GMT

”Systemet virker ikke, når 80.000 unge mennesker er uden arbejde eller uddannelse,” siger DFS-bestyrelsesmedlem. En ny fleksuddannelse skal derfor være en helt ny kombination af tilbud og ikke overlades til én af de gamle aktører.

Sammen med repræsentanter fra de andre folkeoplysende skoleformer har Niels Glahn være med til at udvikle ideerne til fleksuddannelsen.

"Vores udgangspunkt er ikke institutionerne, men de unge. Det er dem, der skal i centrum, og derfor mener vi, at fleksuddannelsen skal være institutionsuafhængig. Det her må ikke blive en kamp mellem institutionerne om, hvem der skal styre uddannelsen."
Sådan sagde Niels Glahn i et interview til Altinget den 26. januar. Niels Glahn, der er generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark, præsenterede DFS’ syn på en kommende fleksuddannelse.

Ny ungdomsuddannelse
I disse måneder arbejder Ministeriet for Børn og Undervisning med at forberede en ny ungdomsuddannelse. Fleksuddannelsen skal være en tredje mulighed – ved siden af erhvervsuddannelser og gymnasieuddannelser – for de unge, der ikke umiddelbart kan se sig selv i de eksisterende uddannelser, eller som har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse.

Fleksuddannelsen skal sammensættes af forskellige undervisnings- og vejledningstilbud fra formelle uddannelsesinstitutioner og fra de folkeoplysende skoler.

Egne fortræffeligheder
Netmagasinet Altinget har bragt en artikelserie om fleksuddannelsen. For to uger siden udpegede Danske Erhvervsskoler sig selv som en såkaldt "centerskole" i den kommende uddannelse. Det var udgangspunktet for interviewet med Niels Glahn ugen efter. I interviewet afviser Niels Glahn hele ideen om ”centerskoler” i uddannelsen:
”Man ikke kan fornægte, at der rundt om på uddannelsesinstitutionerne er en tendens til, at man ser sine egne fortræffeligheder før de andres. Hvis man har muligheden for at etablere uddannelsesforløb på sin egen institution, så er det der, man kigger hen først," siger han og fortsætter:
"Vi har en selvstændig instans i form af UU, som har kompetencerne, og som i forvejen har opgaven med at vejlede de unge. Og når det er tilfældet, skal man ikke gå ud og opfinde noget nyt. Så for os er det naturligt, at styringen af fleksuddannelsen og målgruppevurderingen af elever skal ligge der, da de er fri af institutionsinteresser.

Tilpasset den enkelte elev
Niels Glahn forklarer i interviewet, at der skal være uddannelsesansvarlige skoler:
”Men for os er pointen, at den uddannelsesansvarlige skole afhænger af den enkelte elev," siger han.
”De skoler, der tildeles uddannelsesansvaret, skal leve op til en række krav. De skal have god faglig vejledning, gode undervisningsforløb og ikke mindst et godt socialt miljø og fællesskab for de unge,” fortæller Niels Glahn
"Folkehøjskoler, daghøjskoler, oplysningsforbund, produktionsskoler, efterskolerne, hus- og håndarbejdsskoler. Alle disse skoler er vant til at etablere gode læringsmiljøer for de unge og give dem grundlæggende færdigheder i for eksempel dansk og matematik.”

Ingen succes
Om erhvervsskolerne siger Niels Glahn i øvrigt:
"I parentes bemærket må man sige, at erhvervsskolerne er blevet givet rigtig mange muligheder for at kunne lave fleksible forløb. Vi har bare ikke kunnet se det på frafaldskvotienterne.
Der er noget, der ikke virker, når der er så stort et frafald. Systemet virker ikke, når 80.000 unge mennesker er uden arbejde eller uddannelse. Og hvis der er noget, der ikke virker, så nytter det ikke at lave mere af det samme. Jeg er da glad for, at DE byder ind, og erhvervsskolerne skal også være en del af fleksuddannelsen, men de skal ikke være omdrejningspunkt.”

Debat: Folkeoplysningen skal have kulturvitaminer

DFS Netavisen — Wed, 25 Jan 2012 09:59:36 GMT

Ministerbetjeningen på folkeoplysningsområdet bliver ringe og tilfældig, mener forretningsfører i AOF-Danmark, John Meinert Jacobsen. I et debatindlæg foreslår han, at der oprettes folkeoplysningsråd, som ved lov får til opgave at følge folkeoplysningens arbejde med at styrke det aktive medborgerskab.

Folkeoplysningen skal have kulturvitaminer

Af John Meinert Jacobsen

Dengang folkeoplysningen som ressortområde blev flyttet til Ole Vig som undervisningsminister, skete det med flytning af en hel afdeling, med en direktør i spidsen. Nu er det rykket tilbage i kulturministeriet, tilsyneladende kun med to årsværk, hvoraf den ene alene fremstår som kontaktperson i forhold til folkeoplysningen.
Det er i øvrigt ikke personer, der tidligere har arbejdet direkte med folkeoplysningen.
Det ringe ressort udbytte som den radikale kulturminister har fået ud af denne øvelse har da også bevirket at medarbejderressourcen er flyttet ind på kontoret for højskoleområdet fremfor at have sit eget selvstændige felt.

John Meinert Jacobsen er forretningsfører i AOF-Danmark. Derudover er han medlem af DFS' bestyrelse, og han var en af DFS' to repræsentanter i det nationale folkeoplysningsudvalg

Jeg er bekymret på det politiske niveau, hvor ministerbetjeningen for det vi i dag kalder folkeoplysning, bliver så ringe og ikke mindst tilfældigt, at AOF og andre folkeoplysende organisationers interesser fortsat vil opleve en tilsidesættelse til fordel for andre områder.

Det ærgerlige ved at være flyttet til kulturministeriet er, at den folkeoplysende voksenundervisning, som også er forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning mm., ikke finder en relevant synergi hos kulturministeriet, med det som det ellers har at byde på.

Der var mange problemer med arbejdsprocessen i Folkeoplysningsudvalget i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen, som derfor også har efterladt en lang række uafklarede praktiske problemer omkring fortolkningen af lovgivningen.

Det seneste møde i Dialogforum fandt sted den 20. september 2011, og endte uden egentlige konklusioner. Det efterfølgende møde i Dialogforum er aflyst. Det har i praksis betydet, at alle kommunerne har udformet deres egne folkeoplysningspolitikker, og at vi som interesseorganisationer har måttet yde vejledning til vores medlemsorganisationer helt uden rådgivning eller vejledning fra centralt hold.

Tværtimod, er det eneste reelle resultat fra mødet en lang oversigt over uafklarede problemfelter.

Vi har længe udtrykt bekymringer for de manglende statslige statistiske oplysninger omkring folkeoplysningen, og det var en væsentlig del af begrundelsen for ønsket om oprettelse af et videnscenter på området. Det eneste, vi har hørt efterfølgende, er at sagen indtil videre tilsyneladende er udsat.

Det pauvre resultat på det konkrete område i forbindelse med arbejdet i de indledende arbejdsgrupper, har også efterladt os med en lang række uafklarede sager og manglende løsninger på praktiske og konkrete problemer i de folkeoplysende foreningers daglige arbejde, med rådgivning af vores lokale enheder i kommuner og lokalområder.

Derfor vil jeg fremlægge for ministeren et ønske om oprettelse af et folkeoplysningsråd som ved lov får til opgave at følge folkeoplysningens arbejde med at styrke det aktive medborgerskab. Rådet får dermed også til formål at følge de kommunale folkeoplysningspolitikker og deraf rådgive om god samt inspirerende praksis og politik. Rådet skal vejlede ministeren om behov for lovændringer på folkeoplysningen område, eller tilstødende lovområder som har en relevans i forhold til folkeoplysningens virke.

Såfremt ministeren vil ændre kulturpolitikken således at kulturen igen bliver mere folkeligt forankret, så mener jeg han har et flot projekt med at give folkeoplysningen mere plads og fylde samt tænke i initiativer der konkret kan hjælpe med at udfolde intentionerne i den nye formålsparagraf som folkeoplysningsloven har fået.

2.000 diskuterer EU

DFS Netavisen — Wed, 25 Jan 2012 09:30:59 GMT

At engagere danske i større omfang i debatter om EU kan være op ad bakke. Det har mange folkeoplysere oplevet. Med 18 åbne møder, quiz, spillekort og film lykkedes det for projektet ”Europa i Verden”.

Af Michael Voss

Efterskolerne var en særlig målgruppe for ”Europa i Verden”. I alt 11 efterskoler fik besøg og deltog i quiz og debat. Derudover fandt møderne sted hos KFUM Spejderne i København, METAL i Aalborg, Katedralskolen i Aarhus, Vartov i København og i Landstingssalen på Christiansborg.

Unge fra Aalborg quizzer om 4 europæiske udfordringer.

”På møderne deltog i alt 1.200 mennersker. Vi også udsendt spillet til foreløbig 10 skole eller organisationer, som selv afvikler forløbet. Det svarer til yderligere 800-1000 deltagere” fortæller projektkoordinator Lars Gaardhøj fra Fagbevægelsens Internationale Center (FIC).
Ud over FIC står følgende organisationer bag projektet: AOF, FOF, LOF, Nyt Europa og Europabevægelsen. Projektet er støttet økonomisk af Dansk Folkeoplysnings Samråd og Europanævnet.

Sjovt og involverende
”Med projektet har vi villet teste et nyt koncept for folkeoplysning afprøvet på temaet Europa,” siger Lars Gaardhøj og fortsætter:
”Tilbagemeldingen har været, at det er et sjovt og involverende koncept. Flere deltagere har givet udtryk for at de aldrig har deltaget i møder tidligere, hvor de fik lov at tale så meget.
Jeg kan bekræfte, at der var god snak ved bordene. Og det er helt sikkert, at deltagerne gik fra møderne i godt humør og lidt klogere på Europa.”

Aktivt medborgerskab kan ikke sættes på formel

DFS Netavisen — Mon, 23 Jan 2012 08:41:01 GMT

"Ungdomshusets brugere og sympatisører er ikke styret af europæiske uddannelsesprogrammer, men de udvikler demokrati og medborgerskab." Sådan skriver John Steen Johansen i en kommentar, der blev bragt i Jyllands-Posten den 12.3.

John Steen Johansen er den danske repræsentant i DEMOS-samarbejdet under Nordisk Netværk for Læring.Kommentaren er bygget op omkring tre billeder fra dagene omkring rydningen af Ungdomshuset:

Offentliggørelsen af statsborgerskabstesten:
"Så slipper du formodentlig for spørgsmål om, hvornår Enhedslisten blev dannet, hvem Danmark var allieret med under Første Verdenskrig, og hvor længe politiet kan tilbageholde en anholdt, før denne stilles for en dommer?"

Et orienteringsmøde om nye EU-programmer for livslang læring og aktive unge:
"Efter en række gentagelser, gamle ekkoer af anbefalinger fra globaliseringsrådets tilbageskuende fremsynethed, er vi endelig fremme ved den kvindelige EU-parlamentariker, der taler om de nye EU-programmer som løftestang for aktivt medborgerskab, dialog og forståelse."

Ungdomshusets brugere og sympatisører i gaderne:
"Havde de unge været på museet, ville de have hørt om mulighederne for tilskud til demokratiprojekter, der fremmer unges deltagelse i det repræsentative demokrati, udvekslinger og initiativmuligheder, der kan finansieres og få EU-tilskud under forskellige aktionsrammer."

John Steen Johansen konkluderer:
"Demokrati og medborgerskab udvikler sig i engagement, involvering og inkluderende fællesskaber - også udenfor de institutionaliserede programflader og ikke via ekskludering og marginalisering af minoriteter."

Hele kommentaren

Mere om Demos

Bedre voksenuddannelse til tosprogede

DFS Netavisen — Thu, 19 Jan 2012 17:20:21 GMT

Særlige FVU-tilbud til tosprogede og målrettet efteruddannelse af lærerne er to af anbefalingerne fra arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet. ”Det er gode anbefalinger, hvor folkeoplysningen også kan spille en rolle,” mener DFS’ repræsentant i VEU-rådet.

Af Michael Voss

En arbejdsgruppe under Voksen- og Efteruddannelsesrådet (VEU-rådet) offentliggjorde kort efter nytår en rapport om uddannelsestilbuddene til voksne tosprogede. VEU-rådet rådgiver børne- og undervisningsministeren om forhold, der har betydning for voksen- og efteruddannelsesområdet.
Rapporten giver et overblik over et meget bredt felt af tilbud, bl.a.:
• danskuddannelse
• de almene voksenuddannelser (AVU)
• arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)
• Forberedende Voksenundervisning (FVU)
• Ikke-formelle tilbud (folkeoplysningen)

Målgruppens synsvinkel
”Folkeoplysningen spiller ikke en hovedrolle i rapporten, men oversigten viser, at folkeoplysende skoler spiller en relevant birolle på dette område. Det er også glædeligt, at det er lykkedes for arbejdsgruppen at fastholde målgruppens synsvinkel og ikke blot institutionernes,” siger Randi Jensen, der er sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen og repræsenterer DFS i VEU-rådet.
Randi Jensen henviser til den indsats, som Hannah Kjærgaard fra bestyrelsen for Foreningen af ledere for danskuddannelse har lagt i udvalget som repræsentant for sprogcentrene og folkeoplysningen – og er i øvrigt meget tilfreds med arbejdsgruppens anbefalinger. Hun peger særligt på disse:
• Et nyt FVU-tilbud tilrettelagt for tosprogede med fokus på mundtlige færdigheder, som kan fungere som forberedelse til at kunne deltage i undervisningen i FVU-læsning og dansk som andetsprog i AVU og AMU.

"Det er positivt, at arbejdsgruppen har fastholdt målgruppens synsvinkel og ikke kun institutionernes," siger DFS' repræsentant i VEU-rådet, Randi Jensen.

• Forbedret vejledning og samspil mellem forskellige tilbud.
• Lærere i FVU, AVU og AMU tilbydes efteruddannelse i at undervise deltagere med dansk som andetsprog

Lover FVU for tosprogede
”Det samlede VEU-råd modtog rapporten med entusiasme og sendte det videre til ministeren med en anbefaling om at realisere løsningsforslagene,” fortæller Randi Jensen.
På ministeriets hjemmeside er Christine Antorini citeret for denne kommentar:
”Jeg synes, vi har et godt og bredt tilbud til voksne tosprogede, men det er et problem, at der er målgrupper, som har svært ved at finde passende tilbud især i dansk som andetsprog. Når Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af FVU bliver fremlagt, vil jeg inddrage VEU-rådets anbefalinger til hvordan vi udvikler FVU for tosprogede.”

Opfordring til Mette Frederiksen

DFS Netavisen — Thu, 19 Jan 2012 13:20:42 GMT

En del af de ledige har behov for kombinerede forløb, hvor de både kan blive afklarede i forhold til arbejde og uddannelse, få lyst til livet og erhverve sig grundlæggende boglige færdigheder. Det opfordrer tre folkeoplysende landsorganisationer beskæftigelsesministeren til at tage hensyn til, når hun skal udforme en ny politik på området.

”Vi vil især henlede opmærksomheden på vilkårene for de ledige, som ikke har kvalifikationer til at klare sig på dagens arbejdsmarked, og som heller ikke uden videre kan honorere de krav, der bliver stillet i de ordinære uddannelsestilbud. Det handler for mange om langvarige faglige, helbredsmæssige og sociale problemer, men det kan også dreje sig om mennesker, der har fået benene slået væk under sig på kort tid, f.eks. på grund af depression eller stress.”
Sådan indleder lederne af Daghøjskoleforeningen, Højskoleforeningen og AOF-Danmark et brev til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen

Mod på udfordringerne
Senere i brevet skriver de:
”I første omgang handler det imidlertid om at hjælpe den enkelte tilbage på sporet i sit eget og i vores fælles liv. Der er brug for en grundlæggende personlig afklaring og nyorientering, samtidig med at den enkelte opbygger sit mod på at tage livtag med udfordringerne og sin tro på at det kan lykkes, at det nytter noget.”
De tre folkeoplysningsledere påpeger to centrale problemer i den nuværende indsats:
• Den incitamentsstruktur, jobcentre og kommuner i dag agerer under, indebærer et meget stort fokus på virksomhedspraktik og ordinær uddannelse.
• Kommunerne overlader i stigende omfang de svageste til sig selv – især de, der er over 30 år.

Lige muligheder
På den baggrund retter de tre opfordringer til Mette Frederiksen:
• at en kommende revision tager hensyn til, at en gruppe af de ledige har behov for kombinerede forløb, hvor de både kan blive afklarede i forhold til arbejde/uddannelse, få lyst til livet og erhverve sig de grundlæggende boglige færdigheder, der er en forudsætning for ordinær uddannelse
• at et nyt regelsæt udformes mere enkelt og gennemskueligt end tilfældet er i dag, og at der bliver en langt større grad af sammenhæng mellem beskæftigelses-, arbejdsmarkeds-, social- og uddannelseslovgivningen.
• at indsatsen forankres og finansieres på en sådan måde, at der skabes gode og lige muligheder for, at den enkelte ledige får det tilbud, vedkommende har brug for - uafhængigt af den aktuelle kommunes økonomi.

DFS præsenterer ny strategi

DFS Netavisen — Fri, 13 Jan 2012 09:03:57 GMT

Indtil nu har DFS primært været en organisation, som handlede efter konsensusprincippet og stillede sig til rådighed for medlemsorganisationerne. I løbet af de næste fem år skal DFS også udvikle sig til at være en debatskabende organisation, der inspirerer og udfordrer medlemsorganisationerne.

Af Michael Voss

Det er den overordnede strategiske målsætning for det forslag til DFS-strategi for 2012-2017, som bestyrelsen har vedtaget. Den blev præsenteret på DFS’ nytårskur fredag den 6. januar. Bestyrelsen vil bede repræsentantskabet godkende strategien på det årlige møde den 12. april.

Per Paludan Hansen præsenterede bestyrelsens forslag til ny strategi for DFS.

Strategiens fundament
Et arbejdsudvalg bestående af medlemmer af sekretariatet og bestyrelsen har arbejdet med strategien i halvandet år, og med mellemrum har bestyrelsen haft det på dagsordenen.
Første resultat af udvalgets arbejde var debathæftet ”Drastiske ændringer er nødvendige”, som analyserer samfundsudviklingen og folkeoplysningens muligheder i de kommende år. Denne analyse har været debatteret i medlemsorganisationerne og på repræsentantskabsmødet i 2011.
Dertil kommer en såkaldt SWOT-analyse af DFS: Hvad er styrkerne, svaghederne, mulighederne og truslerne?
Disse analyser - af samfundsudviklingen og af DFS’ situation – har bestyrelsen sat i forhold til DFS’ mission, vision og værdier.

Visionerne
Visionen for, hvad DFS skal opnå i de kommende fem år, ser ifølge strategiforslaget sådan ud:
• DFS vil opnå anerkendelse og legitimitet som talerør for det civile samfund ved at være en aktiv, synlig og kompetent aktør i samfundet.
• DFS’ vil være en drivende kraft for medlemsorganisationerne i deres udvikling af organisationsformer og aktiviteter inden for den frie folkeoplysning, af uddannelsesaktiviteter og af opgaven som oplysningsformidler.
• DFS vil forbedre vilkårene for folkeoplysning i Danmark væsentligt og sørge for at folkeoplysningens værdier anerkendes i omverdenen.

Strategiske indsatsområder
Det fører videre til fire prioriterede indsatsområder, som hver har sin strategiske målsætning:
• DFS vil varetage medlemmernes interesser overfor beslutningstagerne. Her er de strategiske mål er dels at forbedre de økonomiske rammer for den lokale folkeoplysende aktivitet, dels at opnå repræsentation eller netværks-kontakter i alle relevante meningsdannende og besluttende fora.
• DFS vil yde relevant medlemsservice af høj kvalitet. Det strategiske mål er, at medlemsorganisationerne oplever et udbud af konsulent- og serviceydelser, og at medlemsorganisationerne i stigende grad benytter sig af ydelserne.
• DFS vil medvirke til innovation og udvikling af folkeoplysningen. Den strategiske målsætning er, at skabe kompetenceudvikling og nyskabelser i medlemsorganisationernes måder at arbejde og organisere sig på.
• DFS vil være en aktiv folkeoplysnings-politisk samfundsdebattør. Den overordnede strategiske målsætning er, at DFS aktivt indgår i samfundsdebatten og opnår anerkendelse og legitimitet bredt som et talerør for det civile samfund.

På nytårskuren præsenterede sekretariatsleder Trine Bendix DFS' nye logo. Logoet og andre designelementer vil blive introduceret i DFS' produkter i løbet af den næste måned.

Naturvidenskabelig dannelse

DFS Netavisen — Thu, 12 Jan 2012 09:13:29 GMT

Folkehøjskolernes Forening inviterer til idéseminar. Hvordan kan højskoler, uddannelser og virksomheder i samarbejde kan medvirke til at flere får mulighed for og lyst til at tage fat på de naturfaglige problemstillinger.

Højskoleforeningen arrangerer seminaret i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling og Novo Nordisk. I invitationen skriver foreningen bl.a.:
”Mange af vor tids udfordringer som klima, økonomi, sundhed og teknologi har også naturfaglig karakter. Hvis sådanne udfordringer skal løses, kræver det indsigt i og forståelse for de naturvidenskabelige fænomeners betydning for samfundslivet. Det kræver naturvidenskabelig dannelse.

Programmets hovedpunkter
• Behovet for naturvidenskaben – hvor skal der sættes ind? v/ Mikkel Bohm, Dansk Naturvidenskabsformidling. Mikkel fortæller om nødvendigheden af nye naturfaglige læringsmiljøer og aktiviteter, om hidtidige erfaringer og om hvilke målgrupper, der mangler at blive satset på
• To friske initiativer – konkrete erfaringer fra Surhs Madakademi og Hadsten Højskole
• En virksomheds bud på fremtidige samarbejdsinitiativer /Palle Høy Jakobsen, Novo Nordisk
Hvad kan få en virksomhed til at indgå i samarbejde? Hvad vil deres motivation være? Hvad vil de gerne have ud af det?
Udfordringer til naturvidenskabelige uddannelsesmiljøer v/ Jens Dulin, Institut for Naturfaglig Didaktik. Om naturvidenskabelige læringsmiljøer og udfordringerne hertil
• Konkretisering af ideer til samarbejde. Workshop om, hvordan forskellige samarbejdskonstellationer kan imødegå evt. udfordringer ved naturvidenskabelige læringsmiljøer og måske bidrage til, hvordan flere gennemfører en naturvidenskabelig uddannelse. Fremadrettede aftaler skrives ned.

Nydanskere i foreningen

DFS Netavisen — Thu, 12 Jan 2012 08:46:35 GMT

Integrerer I nydanskere i jeres forening, eller vil I gerne gøre det? DFS inviterer til det foreløbigt sidste møde i rækken af møder omkring frivilligt arbejde i folkeoplysningen.

Mødets formål er at inspirere til, hvordan folkeoplysende foreninger kan geare organisationen til at rekruttere, modtage og fastholde nydanskere, både i jeres aktiviteter og i det frivillige arbejde.

Værktøjer og redskaber
Fuldmægtig Ditte Rejnholdt Rudolfsen fra Social- og Integrationsministeriet fortæller om de mange erfaringer, der er indsamlet hos dem. Hun viser de konkrete værktøjer og redskaber der er udviklet til lokalforeninger, for at komme i gang med arbejdet.
Efter Dittes oplæg diskuterer og erfaringsudveksler vi emnet, og der vil ligeledes være lejlighed til at få sparring på andre konkrete udfordringer, du står med omkring det frivillige arbejde i din organisation.

Lokale og forenings-medier skal fortsat støttes

DFS Netavisen — Wed, 04 Jan 2012 11:53:18 GMT

En fremtidig model for mediestøtte må tage højde for de særlige betingelser, der gør sig gældende for lokale medier og foreningsbaserede medier. Det skriver DFS i et høringssvar til rapporten fra Mediestøtteudvalget.
I løbet af 2012 skal Folketinget tage stilling til den fremtidige offentlige støtte til medierne. Det sker på baggrund af en rapport, som Mediestøtteudvalget afgav i efteråret. Rapporten hedder ”Demokratistøtte – fremtidens offentlige mediestøtte”.

Henning Dyremose var formand for Mediestøtteudvalget

Mediernes demokratiske rolle
I sit høringssvar bakker DFS om udvalgets definition af mediernes rolle: ”Mediernes rolle i fremtiden er ikke mindst at bidrage til det danske demokrati og samfund gennem uafhængig produktion og formidling af nyheder og anden information, der kan understøtte borgernes mulighed for at søge oplysning og deltage aktivt i samfundsforhold, samt være forum for offentlig debat.”
DFS udtrykket også forståelse for, at udvalget som overordnet princip for en kommende mediestøttemodel har valgt det produktionsbaserede i stedet for distributionsbaserede, og at man ønsker, at det redaktionelle indhold, den journalistiske egenproduktion og en kritisk redaktionel masse skal være centrale kriterier for tildeling af støtte:
”Vi kan tilslutte os den grundlæggende ide om at vægte indhold og substans over form og kvantitet,” står der i høringssvaret.

Små medier
DFS repræsenterer bl.a. medlemsorganisationer, der udgiver små blade, og lokal- og tv-radiostationer. På den baggrund er man tilfreds med, at udvalget anerkender, at denne del af medieverdenen ikke kan tilpasses det overordnede princip.
DFS påpeger, at de lokale og foreningsbaserede mediers særlige kvalitet bl.a. består i deres tætte tilknytning til et aktivt lokalmiljø og/eller netværk af frivillige:
”Derfor vil de i mange tilfælde ikke kunne leve op til rigide kriterier om mindstegrænser for antal ansatte eller snævre definitioner af egenproduktion, som udelukker bidrag fra frivillige i lokalmiljøet eller i medlemskredsen.”
Endelig konstaterer DFS med stor tilfredshed, at udvalget anbefaler at fastholde Bladpuljens støtte til ideelle blade, herunder tillægspuljen for blade med mindre oplag:
”Nedlæggelsen af tillægspuljen for blade med mindre oplag i Finanslov 2012 risikerer at fjerne det økonomisk grundlag for en lang række ideelle blade, og vi ser derfor frem til, at mediestøtteudvalgets anbefalinger hurtigst muligt kommer til at indgå i en ny lovgivning.”

Skriv en bedre EU ansøgning

DFS Netavisen — Tue, 03 Jan 2012 08:47:57 GMT

På et skriveseminar i Odense den 16. januar får man mulighed for at forberede ansøgninger om økonomisk støtte til projekter inden for voksenundervisning.

Ansøgninger om EU-midler har ry for at være meget komplicerede. Helt så slemt står det ikke til med EU’s Grundtvigprogram, som støtter projekter inden for voksenundervisning. Ikke desto mindre kan det være nyttigt med lidt vejledning i, hvordan man udarbejder en ansøgning. Det er der mulighed for på et skriveseminar i den 16. januar.

Målgruppen for seminaret er personer med tilknytning til almen voksenuddannelse eller folkeoplysning, som planlægger at lave et projekt med aktører fra andre europæiske lande til gavn for dine kursister, dig selv og din organisation.
”Det afgørende er, at din institution udvikler eller afholder læringsforløb for voksne, og at I i institutionen har et udviklingsbehov, som kan videreudvikles gennem kontakt til kolleger i udlandet,” skriver Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Året for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne

DFS Netavisen — Mon, 02 Jan 2012 14:10:42 GMT

2012 er europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. Året skal bruges til at diskutere, hvordan vi skaber de bedste rammer for aktive ældreliv i Danmark.

Diskussionen skydes i gang med åbningskonference den 19. januar 2012 i Bella Center, København. Arrangører er Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Social- og Integrationsministeriet.

Følgende temaer vil blive sat til debat:
• Hvad betyder det for den enkelte og for samfundet, at vi lever længere?
• Hvad betyder det, at mange har et godt helbred i en senere alder?
• Hvordan sættes ældres ressourcer fri?
• Hvordan bygger vi bro mellem generationerne?

Hovedoplæg
• Jørn Henrik Petersen, Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet - Aktiv aldring og solidaritet. Et 50-års perspektiv
• Else Smith, Direktør i Sundhedsstyrelsen – Om at forebygge fra barndommen.
• Ninna Thomsen, Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune – Hvordan vil Danmarks største kommune arbejde for at fremme aktive ældreliv?
• Jørn Duus Hansen, Livsstilsanalytiker og tekstforfatter - Grå eller guld?
• John Hermansen, administrerende direktør, SBK Scandinavia A/S - Den gode seniorpraksis. Et eksempel fra Lemvig - hvad har vi gjort, hvad har virket
og hvad har ændret sig?

Evaluering inden nedlæggelse

DFS Netavisen — Mon, 02 Jan 2012 13:34:24 GMT

DFS opfordrer regeringen til at gennemføre en evaluering af Teknologirådet, inden man beslutter at nedlægge det. ”Det er vigtigt, at der er et forum som Teknologirådet, hvor borgere, interessenter, eksperter og politikere kan debattere samfundsudviklingen og ny teknologi,” skriver DFS i et høringssvar.

I forbindelse med finansloven for 2012 besluttede regeringen at nedlægge Teknologirådet. Nedlæggelsen skal vedtages af Folketinget, og forslaget er sendt i høring. Dansk Folkeoplysnings Samråd har indgivet høringssvar.
I høringssvaret skriver DFS bl.a.:
”Vi mener, at det er vigtigt, at der er et forum som Teknologirådet, hvor borgere, interessenter, eksperter og politikere kan debattere samfundsudviklingen og ny teknologi. Borgerinddragelse og borgerhøringer er et væsentligt element i den danske demokratiske tradition, som også DFS er en del af.”

Relevante aktiviteter
Videre skriver DFS: ”Vi er bekymrede for, at beslutningen om den hastige nedlæggelse af rådet vil betyde at aktiviteterne stoppes.”
På den baggrund foreslår DFS en evaluering af Teknologirådet og dets aktiviteter og skriver: ”En evaluering der viser hvilke aktiviteter, det er relevant at videreføre og under hvilket rammer det i givet fald kan ske. DFS foreslår, at nedlæggelsen udskydes til der har været foretaget en evaluering.”

Nordplus programmerne fortsætter

DFS Netavisen — Tue, 20 Dec 2011 10:27:47 GMT

De nordiske uddannelses- og forskningsministre har besluttet at videreføre Nordplus programmerne i en ny 5-årig periode - fra 2012 til 2016. Det gælder dermed også Nordplus Voksen for voksenuddannelse og folkeoplysning.

Nordplus er Nordisk Ministerråds uddannelsesprogrammer, der har til formål at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og andre aktører fra Norden og Baltikum for herigennem at bidrage til udviklingen inden for uddannelsesområdet. Det samlede budget på ca. 67 mio. kr. pr. år, hvilket er på omtrent samme niveau som i den foregående periode.

Programmerne videreføres i vidt omfang i deres eksisterende form, men de såkaldte programprioriteter er fjernet, og programmålsætningerne er blevet justerede: Med fjernelse af prioriteterne står man som ansøger nu lidt mere frit, og programmet bliver lidt mere åbent.

På kanten af arbejdsmarkedet

DFS Netavisen — Tue, 20 Dec 2011 10:10:47 GMT

Unge og voksne på kanten risikerer helt at blive ekskluderet af arbejdsmarkedet. Hvilke uddannelsesinitiativer kan der indgå i beskæftigelsesindsatsen? Det er temaet for Uddannelsesforbundets konference den 9. februar.

”Uddannelsesforbundet ønsker med konferencen at sætte fokus på, hvilke initiativer der kan indgå i de kommende forhandlinger om en fornyet beskæftigelsesindsats. Hvordan sikrer vi, at gruppen af unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet fremover indgår i arbejdskraftudbuddet med de kvalifikationer, som fremtidens arbejdsmarked kræver?”

Sådan skriver Uddannelsesforbundet i en invitation til konferencen. Forbundet tilføjer bl.a.:
”Det er en forudsætning, at uddannelsesinitiativer tænkes i et bredt og mangfoldigt perspektiv, hvis målgruppen skal indgå i fremtidens arbejdsstyrke. Mange har ud over ledighed som problem også ofte sociale og personlige problemer, der forudsætter en grundlæggende indsats, hvis de skal kunne indgå i fremtidens arbejdsstyrke.”

Det mangfoldige perspektiv afspejler sig også de fire projekter, der bliver præsenteret på konferencen:
• Korsløkke Ungdomsskole
• Greve Produktionsskole
• Kompetencehuset, Århus
• AMU

På programmet i øvrigt er:
• Åbning ved beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
• Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Hvilke kompetencer er der brug for? Ved professor Per Kongshøj Madsen, Aalborg Universitet.
• Fokus på konferencens målgruppe – unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet. Hvad kan vi sige om dem faktuelt, hvad virker og væsentligst, hvorfor virker det? Ved lektor Thomas Bredgaard
• Paneldebat ud fra temaet: Hvordan kan unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet indgå i arbejdsstyrken med de kvalifikationer, som fremtidens arbejdsmarked kræver?

Sådan skriver du en god Nordplus ansøgning

DFS Netavisen — Tue, 20 Dec 2011 09:46:29 GMT

Nordplus Voksen støtter nordiske og nordisk-baltiske projekter inden for voksnes læring. På et skriveseminar i januar kan du lære, hvordan du udarbejder den bedst mulige ansøgning – og møde andre ansøgere.

På seminaret vil du få information og vejledning om, hvordan du bedst præsenterer dit projekt og udfylder online ansøgningsformularen, hvad du skal være opmærksom på mht. organiseringen af projektet og samarbejdet i det tværnationale partnerskab samt, hvordan du skal planlægge dit projekt ift. programmets rammer.
Desuden vil deltagerne få mulighed for at netværke og udveksle erfaringer med hinanden. Arbejdssproget vil være engelsk.

Tilbud til voksenoplysere
”Skriveseminaret har gennem årene været en stor succes og har medvirket til at genere ansøgninger og nordiske samarbejder til Nordplus Voksen,” fortæller Henrik Neiiendam Andersen, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, som administrerer Nordplus Voksen.

For førte gange afholdes Nordplus Voksen Skrive-seminar i Vilnius, Litauen.

”Hidtil har seminaret været afholdt i København - og med en vis overvægt af danske deltagere. Denne gang flytter vi seminaret til Vilnius, Litauen - men det er fortsat et tilbud til voksenlærings-aktører i alle de nordiske/baltiske lande.
Fra dansk side har vi valgt at yde tilskud til de danske deltagere som bliver optaget på seminaret.” oplyser Henrik Neiiendam Andersen.

Lokale samråd skriver folkeoplysningspolitik

DFS Netavisen — Thu, 08 Dec 2011 12:14:03 GMT

Kommunerne lytter til de lokale samråd, når der skal formuleres folkeoplysningspolitik. Nogle steder er det aftenskole-samrådene, der skriver udkastene.

Af Michael Voss

”Hvis det er embedsmændene, der skriver udkastet, så får vi kun mulighed for at rette kommaer. Det er min erfaring. Derfor tilbød jeg, at vi skriver udkastet til voksenoplysnings-delen af den kommende kommunale folkeoplysningspolitik, og det sagde folkeoplysningsudvalget ja tak til,” fortæller Birthe Hansen, der er formand for Aftenskolernes Samråd i Vejen.

Folkeoplysning for alle
Samrådet indkaldte til fællesmøde for aftenskolerne og deres bestyrelser, som diskuterede fem forskellige aspekter af folkeoplysningspolitikken. Derefter skrev samrådets bestyrelse udkastet færdigt, og de har netop indsendt det til kommunen.

”Den overordnede målsætning i vores udkast er ”folkeoplysning for alle”. Kommunen må vise social ansvarlighed og sikre, at de, der har dårlig økonomi, også kan deltage i folkeoplysningen,” siger Birthe Hansen.
Samrådet i Vejen vil også arbejde for, at folkeoplysningsudvalgets formand bliver en politiker: ”I øjeblikket, hvor det er en repræsentant for foreningerne, bliver udvalget ofte holdt uden for, og det bliver ikke taget alvorligt nok,” siger Samrådets formand.

Brug folkeoplysningen i kultur- og sundhedspolitikken
I Odsherred kontaktede Karen Jensen, der er formand for Aftenskolernes Samråd Odsherred (ASO), for et par måneder siden kommunen og spurgte til, hvordan de ville gribe arbejdet med folkeoplysningspolitik an. Det havde de ikke tænkt så meget over, men de bad ASO, som samler alle 14 aftenskoler i kommunen, om at skrive et udkast.
Udkastet er nu afleveret og blev første gang diskuteret på det årlige ”dialogmøde” med kultur- og folkeudvalget, der i Odsherred har afløst folkeoplysningsudvalget. I udkastet anbefaler ASO bl.a., at folkeoplysningen inddrages i forhold til kommunens kultur-, handicap- og sundheds-politik.

I Vejen kommune arbejder det lokale samråd for, at "folkeoplysning for alle" bliver ledetråden i den kommunale folkeoplysningspolitik.

Odsherred kommune bad det lokale samråd skrive udkast til en kommunal folkeoplysningspolitik.

”Vi foreslår også, at det nye udvalg, som loven pålægger kommunerne at nedsætte, skal fungere lige som folkeoplysningsudvalget gjorde tidligere med reelle kompetencer omkring bl.a. budget og regnskab, fysiske rammer, anvendelse af udviklingspuljen, regler og administrationsgrundlag og ansøgningsbetingelser,” fortæller Karen Jensen.

Støtte fra DFS
Andre kommuner, hvor aftenskolerne har fået indflydelse ved at tale med én stemme via lokale samråd, er Ringkøbing-Skjern, Kerteminde, Holstebro og Kolding.
Mange samråd melder, at de har haft stor glæde af både den mere formelle vejledning, som idrættens, ungdommens og den folkeoplysende voksenundervisnings paraplyorganisationer har udarbejdet og af den mere politiske vejledning, DFS har udsendt.
I Kolding og Odsherred har man haft besøg af repræsentanter for DFS og har været rigtig glade for det:
”Per Paludan Hansen fik virkelig sparket os i gang med arbejdet, og vi har brugt meget af hans oplæg, da vi skulle skrive vores udkast,” fortæller Karen Jensen fra Odsherred.