Nyheder om folkeoplysning

Folkeoplysning og fattigdom

DFS Netavisen — Thu, 11 Mar 2010 10:02:36 GMT

Fra arbejdsløse kvinder i Polen til romaer i Norge. Fra Ny Chance Skoler i Grækenland til jobsøgningskurser i England. Det og meget mere kan man læse om i den seneste udgave af det europæiske InfoLetter, som handler om Det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Mange af artiklerne i den seneste udgave af InfoLetter handler om konkrete projekter, der forsøger at give arbejdsløse og andre fattige de nødvendige kompetencer til at komme i arbejde. Men det indeholder også artikler, der mere analyserende behandler forholdet mellem krise, fattigdom og uddannelse.

InfoLetter udsendes elektronisk seks gange om året med information og analyse af aktuelle tendenser og begivenheder inden for folkeoplysning og voksenundervisning på engelsk. Artiklerne skrives af omkring 25 korrespondenter fordelt over det meste af Europa.
Hvert nummer af InfoLetter består af fire sider, der dels indeholder af et par centrale artikler dels introduktion og links til mellem 30 og 40 artikler, hvoraf flertallet omhandler månedens tema. Alle tidligere artikler ligger i en database. Både abonnement på InfoLetter og adgang til databasen er gratis (se højre kolonne)

Tidligere InfoLetter temaer har været:
• Trends in Adult Education and the Economic Crisis
• Climate change
• Human rights
• Creativity
• Unemployment
• European projects
• Current developments
• ScienceBest Practice
• Financing policy
Det næste nummer udkommer i slutningen af februar og har voksenundervisernes situation som tema.

InfoLetter udgives af et stort europæisk samarbejdsprojekt:InfoNet Adult Education. Det finansieres af EU’s program for livslang læring, Grundtvig-programmet. DFS er en af InfoNets partnerorganisationer.

Voksenuddannelse forebygger social udstødelse

DFS Netavisen — Thu, 11 Mar 2010 09:55:05 GMT

Efter 15 mødegange på et kursus kommer 44,2% af deltagerne ud af social isolation eller lever på en mindre isoleret måde. En hollandsk undersøgelse viser, at der er et middel til at forebygge social udstødelse med, nemlig voksenuddannelse. Men hvornår er voksenuddannelse virkelig svaret på sociale eksklusion?

Af Maurice de Greef/InfoNet

Ensomhedsproblemer er højt på den politiske dagsorden. En undersøgelse af behovene hos de ældre inden for de forskellige lokale forvaltningsområder i hollandske kommuner viser, at forebyggelse af ensomhed er blandt top-5 indsatsområderne, og det indgår i politikken for de ældre på samtlige områder.
De lokale myndigheder er i stigende grad på udkig efter effektive, omkostningseffektive, men varige måder at håndtere ensomhed på. De søger at forhindre folk bor, og i værste fald selv dør, i ensomhed. Folk, der har færre muligheder for at udvikle sig selv og for at møde andre, klager hurtigere over fysiske problemer og kommer også tidligere ind i behandlingssystemet.

I mødet med andre
Voksenuddannelse sørger for, at folk i stedet fortsat kan deltage i samfundet og engagere sig i andre. Men hvorfor er dette faktisk tilfældet?
Styrken ved voksenuddannelse er følgende: berigelse gennem viden og i mødet med andre. Deltagere i voksenuddannelse - og især i ikke-formel uddannelse - har mulighed for løbende at udvikle sig selv og for at beskæftige sig med udviklingen i samfundet.
I en tid med stigende individualisering af samfundet, udgør voksenuddannelse stadig i de fleste tilfælde en gruppe-baseret aktivitet. Man møder andre mennesker, hjælper hinanden og sørger i mange tilfælde for fortsat at mødes uden for den egentlige undervisningstid og støtte hinanden, når det kan lade sig gøre.
Et eksempel er studiekredse af og for ældre mennesker. De er blevet organiseret af lokale studiegrupper, hvor de ældre selv afgør, hvad de vil lære, og hvordan de vil lære. De fleste grupper er hen ad vejen blevet selvkørende, og deltagerne er blevet venner, hvorved den sociale isolation er blevet reduceret.

Selvforvaltning og overførselsværdi
Hvorfor er studiekredsen et vellykket eksempel på hvordan man i dag kan forebygge ensomhed? Hvorfor fungerer det så godt? Undersøgelsen "Learning for Life" fra 2009 af denne artikels forfatter viser, at der er to afgørende faktorer for succes i forhold til at kunne gennemføre en læreproces, nemlig "selv-forvaltning" og "overførselsværdi". Begge er baseret på begrebet "studiekreds”. Det er også en succeshistorie i den henseende.
For det første er der her mulighed for selvforvaltning. Indholdet for det kommende år bliver besluttet interaktivt med deltagerne, og det bliver også drøftet grundigt, hvordan de emner, der er fastsat, bedst kan behandles (dvs. kan læres). Gruppen administrerer selv sin læring og vurderer, om det er vellykket.
Ud over dette har gruppen en social funktion. Deltagerne afgør kollektivt, hvad de betyder for hinanden i praksis. Der er muligheder i praksis, for at tilpasse det skæve (fri fortolkning af overførsel i henhold til Bolhuis og Simons (2003)). De enkelte deltagere støtter hinanden kollektivt og anvender derved optimalt, hvad der er lært i praksis.

Målgruppens ønsker og muligheder
Gennem forankring af disse to faktorer for læring (på grundlag af den foreliggende forskning) er og bliver studiekredsen en succes og dens perspektiver for fortsat at blive anvendt er meget gode. Voksenuddannelse kan blive Eureka-løsning i forhold til at forebygge social udstødelse. Eksemplet med studiekredsen af og for ældre mennesker, viser, at voksenuddannelse er et middel til at modvirke social udstødelse.
Desuden er udgifterne til denne indsats er meget lavere end for andre indsatsområder i sundheds- og socialsektoren.
Dog skal man sikre en korrekt fortolkning af uddannelse. Ifølge undersøgelsen er overvejelser om selvforvaltning og overførselsværdi således helt afgørende.
Vi er derfor nødt til først at se på målgruppen og dens ønsker og på de helt konkrete muligheder for at optimere hverdagen. På den baggrund bliver det muligt at udvikle viden, færdigheder og holdninger i en gruppe, og det er præcis derfor man kan tale om at voksenuddannelsen har en styrke i forhold til forebyggelse af social udstødelse.

Arbejdsløse kvinder i uddannelsesprojekter

DFS Netavisen — Thu, 11 Mar 2010 09:54:34 GMT

At nogle sociale grupper er truet af udstødelse fra samfundet blev først et aktuelt social problem i Polen efter 1989. Derfor er erfaringerne på dette område begrænset. Da gruppen af arbejdsløse - herunder i langtidsledighed – er den største, er det den, der har tiltrukket sig og stadig tiltrækker mest opmærksomhed.

Af Anna Walulik og Wit Pasierbek/InfoNet

Mennesker, der har mistet deres job og er uden bistand, oplever en bred vifte af problemer. Oftest er de relateret til manglende økonomiske ressourcer. Imidlertid genereres der yderligere en række problemer af psykiske og mental art.
De erhvervsmæssigt inaktive udgør en anden gruppe, som oplever problemer, der minder om de arbejdsløses. I vid udstrækning består gruppen af kvinder, der har valgt ikke at fortsætte med at arbejde, men blive hjemmegående for at opdrage deres børn. På den baggrund har nogle regioner - under EU's Human Capital program - lanceret forskellige former for uddannelsesprojekter rettet mod grupper af ledige kvinder.

Små byer og landsbyer
Det har vist sig at små byer og landsbyer udgør et "frugtbar" miljø for den sociale marginalisering, og problemet med kvinder i langtidsledighed er især tydeligt i disse samfund. Denne meget ugunstige situation for kvinderne er noget, som de lokale myndigheder bestræber sig på at gøre noget ved gennem etablering af uddannelses-programmer rettet mod denne særlige socialgruppe. Et sådant projekt blev oprettet i Szamocin kommune i regionen Wielkopolskie Voivodship.
Data fra det statistiske kontor i den statslige arbejdsformidling viser både en overrepræsentation af kvinder blandt de langtids-arbejdsløse indbyggere i regionen, og en opadgående tendens på dette område (over 75 % i 2008). I forhold til arbejdsmarkedet udgør manglen på ledige relevante jobs, spørgsmål om alder og problemer med dårlig uddannelse og manglende kvalifikationer alle problemstillinger, der har betydning for den vanskelige situation, som de arbejdsløse kvinder er i.
Disse faktorer gør det umuligt at deltage i væsentlige aspekter af livet og udgør en negativ erfaring, der resulterer i lavt selvværd, passivitet og manglende tro på egne muligheder. For kvinderne er ledigheden således en erfaring, som fastlåser dem i social marginalisering.
En analyse af den sociale situation og tilværelsen for disse kvinder viser, at de vigtigste barrierer er mangel på specialiserede, faglige færdigheder, dårlig uddannelse og lave kvalifikationer, manglende analytiske og organisatoriske færdigheder og en manglende evne til at arbejde aktivt på arbejdsmarkedet.

Nye muligheder
Et projekt blev etableret med henblik på at mindske den sociale isolation, nedgangen i sociale og faglige aktiviteter og den økonomiske forringelse. Projektet blev kaldt ”Nye færdigheder - nye muligheder” og var rettet mod ni arbejdsløse kvinder i den arbejdsdygtige alder, som alle var på langtidsoverførselsindkomst.
Projektet havde til formål at:
• øge deltagernes selvværd
• styrke deres tro på deres eget potentiale
• sætte dem i stand til at tilegne sig kommunikative færdigheder
• øge deres motivation
• give dem mulighed for at erhverve sig de sociale færdigheder, som er nødvendige for at kunne fungere aktivt på arbejdsmarkedet
• opnå, opdatere og videreudvikle deres faglige kvalifikationer, og tilegne sig nye faglige kvalifikationer og kompetenceområder.
Projektet er udarbejdet med henblik på at integrere indsatserne vedrørende aktivering i forbindelse med erhvervs- og uddannelsesmæssige forhold og indsatserne i forhold til helbred og sociale spørgsmål, og gennemføres af socialrådgivere, erhvervsvejledere og psykologer.

Nye muligheder
Der blev tilbudt tre kurser, som omhandler drift af en virksomhed, professionel salgsteknik og workshops, der ledes af en karriererådgiver. Alle tre kurser blev meget positivt bedømt af projektets deltagere.
Deltagerne gennemførte selvevaluering af de færdigheder, de havde erhvervet. De konstaterede, at kurset havde haft mange positive konsekvenser:
• De havde fået mere selvtillid og var blevet mere engagerede.
• De havde en lang række planer for fremtiden og havde fastsat nye mål for sig selv.
• De besad nu færdigheder i problemløsning og evnede om nødvendigt at foretage velovervejede valg i forbindelse med risici
• De er blevet mere ambitiøse og opfindsomme, og først og fremmest:
• De var nu ivrige efter at arbejde på deres egen udvikling og gøre fremskridt, da de nu havde tiltro til deres eget potentiale.
Det der rangerende lavest var evnen og lysten til at tage selvstændigt initiativ.
Det er interessant at foretage en sammenligning af deltagernes egen vurdering af de samme færdigheder før projektets start og efter. En markant stigning kan observeres i forhold til selvtillid, tro på det personlige potentiale og vilje til at udvikle sig. Evne og lyst til at tage initiativ var det der udgjorde et egentligt fald.
Denne indsigt kan meget vel være en inspiration til at iværksætte yderligere uddannelsesmæssige aktiviteter, der har til formål at fjerne kvinders sociale marginalisering.

Når lærte du selv et nytt språk?

DFS Netavisen — Thu, 11 Mar 2010 09:54:01 GMT

Hva hvis vi, majoritetsbefolkningen, eller vi, språklærerne, ikke kan huske hvordan dette var? Bruk av språk- og kulturguider i språklæring som et verktøy for kommunikasjon, læring og integrering.

Af Cathrine Thue/InfoNet

”Dere innvandrere må altså bare lære dere mer språk [sprog]!”
”Vel, jeg snakker fire språk. Flytende…”
”Du skjønner hva jeg mener. Dere må lære dere mer norsk når dere bor i Norge.”
”Jeg er enig. Jeg må kunne norsk.
Hva med deg? Når lærte du selv et nytt språk? Hvis du vil, så kan jeg hjelpe deg med arabisk, thamazight, spansk eller kanskje fransk?”

Bakkene er bratte
Folk fra majoritetsbefolkningen så vel som minoritetsbefolkningen i Norge, vil som oftest være enige i at det er viktig å lære seg det offisielle språket i landet man bor i. Hvordan man skal lære er et

Kan du forstå norsk?

Vi har valgt at bringe denne artikel på originalsproget norsk i håbet om, at læserne forstår det.
For at hjælpe lidt på vej har vi et par stedet angivet danske ord og udtryk i [firkantede paranteser].
Send os din mening. Gider du slet ikke gå i gang med artiklen, fordi den er på norsk? Har du problemer med artiklen? Eller synes du, at vi roligt kan bringe flere artikler på norsk (og svensk), så send en mail til informationskonsulent Michael Voss: mv@dfs.dk

mer debattert tema der en tydelig ser folks ulike personlige preferanser. Det det er liten tvil om, er at de aller fleste av oss må investere mye tid og hardt arbeid når vi skal lære oss et nytt språk.
De av oss som har flyttet til et annet land og begynt å gå språklæringens bratte bakker vil huske en del vannblemmer [vabler], vondt i ryggen og til tider et sårt ego. Når du er i en situasjon der du ikke kan kommunisere tilstrekkelig vel, eller ikke i det hele tatt, kan det komme noen følelser snikende; følelser av å være maktesløs, liten, ydmyket og ignorert.
The verste er kanskje at andre mennesker også vil se deg slik [sådan]. Når det kommer til stykket, hvordan reagerer vi når folk ikke forstår? Vel, vi snakker gjerne høyere og så gir vi opp når personen ikke forstår og tenker at vedkommende kanskje er litt mindre intelligent enn gjennomsnittet...

Vet vi da hva det krever?
Hva hvis vi, majoritetsbefolkningen, eller vi, språklærerne, ikke kan huske hvordan dette var? Eller hva hvis vi selv aldri har opplevd å være i en slik situasjon? Vet vi da hva det krever av en person og hvordan det kan føles å lære et nytt språk og bli borger av et nytt samfunn? Hvis ikke, vet vi så hvordan vi best kan legge til rette for denne prosessen?
Vi kan ikke forvente at en lærer skal kjenne til alle sine kursdeltakeres språk eller deres kulturbakgrunn. Samtidig kan det være en hjelp i læringsprosessen å ha tilgang til noe oversettelse til et språk en som kursdeltaker forstår. På samme måte kan det være en hjelp å knytte det nye en lærer om landet en nå bor i til forhold i landet en tidligere bodde i [at forbinde det, man lærer om opholdslandet til forhold i oprindelseslandet].

Språk- og kulturguider
En Språk- og kulturguide (SKG) har oppgaven med å “oversette” språk og kultur. Konseptet SKG er utviklet som et verktøy for kursdeltakere og lærere for å få en effektiv læring, et godt læringsmiljø, god kommunikasjon og gjensidig forståelse.
Opplæringen av SKG’er skal sikre god kommunikasjon mellom deltakere og lærer, sikre informasjonsflyt i læringssituasjonen og løse opp uenighet og misforståelser før det utvikler seg til forstyrrende konflikter.
En god atmosfære i klasserommet der du som deltaker vet at du har noen å støtte deg på i tillegg til læreren, kan gjøre det enklere å fortsette læringsprosessen og nå dine mål. Det kan være avgjørende å bli ”sett” og å kunne kommunisere hvem du selv er, dine planer, ønsker og mål.
En SKG vet av egen erfaring hva det vil si å lære et språk. De har vært gjennom prosessen og vet hva som kan være vanskelig. Hun eller han, har blitt godt nok kjent med samfunnet og språket til at de kan vise andre vei. De kan til og med bli kalt rollemodeller - rollemodeller som viser at selv om noe er vanskelig behøver det ikke være umulig å oppnå.

Forstår hvordan det er
Turid Sylte fra avisen Vårt Land intervjuet 20.05.07 to deltakere på SKG-kurs. Dilveen F. Hamad Amin sa:
”Det føles så godt når jeg kan hjelpe. Vi har også nylig flyttet til Norge og vi forstår hvordan det er.”
Nahla Alsadon, la til:
”Vi forklarer kursdeltakerne hvordan systemet er i Norge. De kan snakke til oss på sitt eget morsmål og si det de ønsker.”

SKG – en prosjektbaby
SKG’er ble utviklet og kurset som del av et Grundtvig-prosjekt kalt BRIDGES. Prosjektet var i drift fra 2005 til 2007og ble koordinert av Voksenopplæringsforbundet i Norge. 7 organisasjoner fra Norge, England, Bulgaria og Italia arbeidet sammen i prosjektet og har senere tatt i bruk resultatene fra prosjektet på ulike [forskellige] måter.
Ideen i BRIDGES er at opplæringen av SKG’er kan bli tilpasset og videreutviklet sånn at man en dag også vil få SKG’er spesialisert til å arbeide innen helsevesenet, på offentlige kontorer, eller i firmaer.
I Norge er det AOF Oslo som var ansvarlig for opplæringen av SKGer. Etter prosjektet har dette studieforbundet avholdt flere SKG-kurs for å dekke sitt eget behov for å bruke SKGer på kurs i norsk.
En annen grunn til nye SKG-kurs har vært at mange av deltakerne på norskkursene gjerne vil bli SKG. Oslo kommune har støttet AOF Oslo med et økonomisk bidrag for at de skal kunne bruke SKGer og kanskje spre ideen til andre kurstilbydere. Noen SKGer har altså fått oppdrag på AOF mens andre har fått oppdrag andre steder slik som på en skole der de trengte hjelp med foreldremøter. Av de 16 SKGer som fullførte opplæringen arbeidet 6 på AOF Oslo i 2008-2009.

Arbeidsmuligheter
I tilfellet AOF Oslo og den engelske prosjektpartneren West-Sussex Adult Education Service, resulterte SKG-opplæringen i arbeid enten fulltid eller i form av arbeidsoppdrag. Selv i de tilfeller der det ikke resulterte i arbeid var SKG- opplæringen og arbeidspraksisen de gjennomførte en god måte å vise frem den kompetanse og de ferdigheter innvandrere har som samfunnet trenger.
Kanskje vil arbeid som SKG være motivasjon til å gå videre med annen utdanning å bli for eksempel lærer? Erfaringene knyttet til prosjektet er en god påminnelse til at kursdeltakere ikke bare er de som selv skal lære, men som også ofte er de som kan lære bort [lære fra sig]. Likeså er det en god påminnelse om alle de forskjellige identiteter og roller vi alle har. I en situasjon skal vi selv lære, i andre situasjoner er det vi som skal være lærere og guider.

Gode tilbakemeldingene
Arbeidet prosjektet gjorde i forhold til språk- og kulturguider er knyttet til det mye større arbeidet med å sikre aktiv deltakelse, inkludering og å bygge opp multikulturelle samfunn. Det er vanskelig å bevise effekten av SKG’er. Det sagt, er de i bruk og tilbakemeldingene fra de som er involvert i språklæringen med SKGer er gode:
”Prosjekt SKG betyr mye for mange innvandrere og flyktninger så vel som for deres lærere. De som er involvert får ny kunnskap og nye ferdigheter som de nyter godt av og kan ta i bruk med en gang. Motivasjon og selvtillit er viktige bieffekter som gjør SKGer gode rollemodeller.
Å bruke SKG betyr at læreren får en hjelp det er et stort behov for. Hun eller han får nå tilgang til hva kursdeltakere med svake språkferdigheter ønsker å si, og deltakerne får god informasjon og støtte.” (Barbro Thorvaldsen, lærer AOF Oslo)

Mænds vej til uddannelse går gennem handling

DFS Netavisen — Thu, 11 Mar 2010 09:53:21 GMT

Det siges, at finske mænd hverken taler eller kysser. Statistikker viser, at de heller ikke uddanner sig. Ikke-formel voksenuddannelse er stærkt domineret af kvinder, og dette søges afbalanceret via uddannelsespolitikken, men den bedste måde at nå mænd er gennem konkrete uddannelsestiltag i lokalmiljøet.

Af Terhi Kouvo/InfoNet

Målt i tal har ikke-formel voksenuddannelse det godt: I 2008 har i alt 1,7 millioner voksne deltaget i ikke-formel voksenundervisning. Desværre var kun hver fjerde elev mand.
Årsagerne til mænds manglende deltagelse skal findes i kursusudbuddet, pædagogikken og i det "støvede" image, som den ikke-formelle voksenuddannelse har. Undervisningsministeriet har aktuelt iværksat et udviklingsprogram, der tilskynder uddannelsesinstitutionerne til at udvikle sine aktiviteter målrettet mænd med det formål at fremme ligestilling.

Alt er anderledes i Kerava
Et yderligere skridt i uddannelsespolitikken er taget i den sydlige finske by Kerava med 33.500 indbyggere. Byen ligger en halv time fra Helsinki med tog. Kerava Medborgerinstitut er en af landets to hundrede medborgerinstitutter. Det specielle ved skolen er den særlige ’Mændenes Kulturklub’, hvor mændene dyrker deres mentale sundhed ved at gå i teatret, på kunstudstillinger og til koncerter.
Denne tilgang er resultatet af et projekt, der startede for to år siden, og hvis formål fremgår direkte af projektets navn Herre mukaan! (Involver mændene!). En partner fra den nærliggende by Järvenpää's VUC, der underviser i Mændenes Kulturklub og er uddannet i mental sundhed, Markku Valta, 33, fortæller:
"Vi er nødt til at få mændene til at prøve noget nyt, i første omgang med tvang og bestikkelse, jo yngre, jo bedre”.
Mændene stifter bekendtskab med for eksempel emnet ’karakter-beskrivelse’ ved på et museum at forsøge at tegne en nøgen model selv. Aftenen sluttes af med, at man deler sine oplevelser over en øl på en lokal pub.
Koncept ’Kulturklubben’ har fået yderligere opmærksomhed gennem den nationale "Kulttuurikunto" (Kulturel Fitness) kampagne, som blandt sine sponsorer har Yleisradio, den finske radiofoni.

At involvere mænd
En god halv snes mænd i alderen fra 40 til 60+ deltager i klubbens aktiviteter. Nogle af dem har aldrig været til en koncert tidligere, mens andre er storforbrugere af kultur, og så er der dem, der har brug for gruppens opbakning for at komme i gang.
Risto Salovaara, 53, roser klubben: "Det er fantastisk." Han blev lam for 20 år siden, trak sig tilbage fra sit job i Finansministeriet med en invalidepension. Medborgerinstituttet blev hans sociale base.
Salovaara synes, det er indlysende, at mænd betragter ikke-formel voksenuddannelse som noget udelukkende for kvinder. Det er den generelle opfattelse blandt både undervisere og elever.
"De planlægger og gennemfører undervisning, og mændene bliver inviteret med, når det hele er på plads. Det er nødvendigt at engagere mændene allerede, når kurserne planlægges. "påpeger han.
Det er netop det, man har gjort i Kerava. Resultatet er et forsøgsprogram, hvor mændene er aktive i planlægningen og ikke kun målgrupper.
"Madlavning, bowling, yoga for mænd, metalværksted," er de emner Pertti Rantanen udpeger til favoritter blandt mændene.

Et tillokkende navn er vigtigt
Miehet mukaan! (Inddrag mændene!)-projektet forventes at slutte næste forår. Resultaterne er klart positive.
"Andelen af mænd er steget med 36 procent, hvilket betyder over 200 deltagere. Mange af dem er nye kunder," siger skoleleder Pertti Rantanen.
Projektet har gjort det tydeligt, at mænd skal betragtes som en særlig målgruppe, da de ellers ikke kommer på skolerne.
"Det er ikke en tendens bestemt af skæbnen, men noget vi kan påvirke," påpeger han.
Når kursusprogrammet er klar, skal det markedsføres til mændene. I Kerava gør projektlederen sit bedste for at overbevise mændene over en kop kaffe på det lokale bibliotek. Denne aktivitet bærer navnet Mieskioski (Mændenes Kiosk).
Skolelederen understreger, at mænd man er nødt til at henvende sig til mændene i deres eget sprog. Derfor er kurset navn så vigtigt.
"Kun én mand deltog i et almindeligt yoga-kursus, men da kurset tog navneforandring til Äijäjooga (Yoga for Fyre), var der pludselig tilslutning til tre kurser af den slags," siger Rantanen.

Ny chance, nye færdigheder, ny tilværelse

DFS Netavisen — Thu, 11 Mar 2010 09:52:45 GMT

”Second Chance Schools” (SCSs) er et EU-initiativ, hvis formål er at bekæmpe den sociale marginalisering af kortuddannede gennem uddannelse. SCSs fremmer nye almene basisfærdigheder og kompetencer i forhold til konkrete livssituationer og arbejdspladser.

Af Christos Doukas/InfoNet

A. Papadopoulou (AP) er en ung kvinde, 32 år, gift og med to børn, der bor i en vestlig forstad til Athen. Området har høj arbejdsløshed og der er risiko for social og uddannelsesmæssig marginalisering.
AP har ikke gennemført grundskolen, fordi hun var nødt til at arbejde, og fordi hendes motivation for skolegang var begrænset. På baggrund af sine erfaringer præget af mange løse jobs og det fulde ansvar for familien, overvejer hun nu sin situation. Som hun udtaler til en lokal avis: "At vende tilbage til uddannelse har været en drøm for mig, et nyt vindue til tilværelsen".
M. Kafetzakis er en ung mand på 24, der bor på øen Kreta. Han er også kortuddannet som de fleste i turistbranchen. Men hans lave kvalifikationer udgjorde en barriere, når han søgte job, og det tog modet fra ham.
"Når du arbejder, indser du at du har brug for flere kvalifikationer og færdigheder," fortalte han i en rapport om det udbredte fænomen med lavt uddannet arbejdskraft i de populære turistområder i Grækenland.

Fra skeptisk til positiv
I begge tilfælde blev interessen vakt, da de hørte, at der ville blive etableret SCSs i deres område. De første SCSs i Grækenland blev etableret i 2002 og er siden da blevet landsdækkende. På disse skoler kan man gennemføre og afslutte en grunduddannelse på grundlag af voksenuddannelsens principper
De to unge var tilbageholdende i starten på grund af deres tidligere skoleerfaringer. Lokale initiativtagere i projektet opmuntrede dem til at deltage og lære noget nyt - helt forskelligt fra den traditionelle skole.
Efter et år på SCS var de to unge mennesker mere positive. De oplevede, at denne form for læring var baseret på deres behov og erfaringer. Det pædagogiske miljø var venligt og opmuntrende. Lærerne arbejdede som igangsættere og koordinatorer. Desuden er undervisningen hos SCS hovedsageligt baseret på autentiske tekster fra arbejdspladser, fra det sociale og kulturelle liv samt med inddragelse af de nyeste teknologier.

Fremtidens sociale læring
De fleste lærere ved SCSs har en undervisningsbaggrund fra det formelle gymnasium, og de fremhæver to udfordringer i projektet.
Først den transformative karakter, der præger undervisningsplanerne hos SCS. I stedet for den centraliserede og forudbestemte uddannelsesmål er SCS mest baseret på metoder/processer for læring, der giver mulighed for lokal tilpasning. Denne praksis giver mulighed for en mere differentieret pædagogik.
For det andet stiler undervisningen i dette alternative miljø ikke mod at reproducere grundlæggende akademisk viden, men fremmer i stedet tværfaglig læring forbundet med virkelige situationer (multi-faglig tilgang med brede, generelle basis-færdigheder).
En SCS-skoleleder og tidligere gymnasielærer udtaler: "Tidligere følte jeg mig som det sidste led i en top-down kæde, nu føler jeg mig mere som en livslang lærings-agent og medskaber af fremtidens sociale læring".

Second Chance læring og formel uddannelse
Ifølge en ekspert i SCSs, H. Hodolidou, professor og ansvarlig for efteruddannelsen af lærerne, skal især den tværfaglige tilgang fremhæves som projektets grundlag. Hun definerer de brede, generelle basisfærdigheder som "social praksis i forbindelse den meget bredspektrede fortolkning, der kan tilskrives de særlige IKT-undertsøttede socialt-kulturelle miljøer".
Inden for disse rammer mener hun, at basisfærdigheder ikke kun handler om evnen til at skrive, læse og foretage udregninger. Basisfærdigheder omfatter evnen og viljen til at handle i konkrete livs-situationer: at løse problemer, at arbejde i grupper, at anvende sociale kompetencer, at være læringsparat osv.
Til dette formål omdefineres traditionelle discipliner (sprog, talforståelse, naturfag osv.) i SCSs til tværfaglige grænseoverskridende kompetencer, der kan bidrage til den enkeltes fremtidige uddannelsesveje. Projekt-baseret læring og alternative metoder til vurdering er kernen i SCSs’ pædagogik.
I sine publikationer peger hun på problemfelter og mulige forbedringer såsom: faren for reproduktion af den disciplin-opslittede skole-kultur i stedet for den tværfaglige pædagogik og bureaukratisk modstand i et top-down-apparat, der arbejder med traditionelle former for curriculum planlægning. Faktisk påpeger hun nogle afgørende punkter i forbindelse med tværfaglig bæredygtighed og innovation i et centraliseret system som det græske.

Ny chance - også for uddannelsessesystemet
Som konklusion kan erfaringerne med SCSs opsummeres med disse ord fra en elev, der ved en SCS-ceremoni udtalte: "SCS var ikke en ny chance for mig, det var den første chance, jeg overhovedet har fået i forbindelse med uddannelse ".
En lærer udtalte ved samme ceremoni: "Måske er det en ny chance for forbedring for det formelle uddannelsessystem."

Hallo, Danmark, er du der?

DFS Netavisen — Thu, 11 Mar 2010 09:44:39 GMT

Danmark har noget virkelig unikt at tilbyde verden. Der er især tre fantastiske, danske ting, jeg tænker på. Det drejer sig om andelsbevægelsen, folkeoplysningen og foreningslivet. Sådan skriver forfatter Lene Andersen i en kronik.

Lene Andersen vil have danskerne til at bidrage til at udbrede demokratiet globalt. Hun ser internettet som en åbenlys mulighed for det, og hun har selv taget et initiativ. Det handler forfatteren og forlæggerens kronik i Jyllands-Posten den 10. marts om.

I stedet for hån og spot
Med en vis sarkasme skriver hun, at hun har ladet sig inspirere af netop Jyllands-Postens, som ”… fandt det pædagogisk magtpåliggende at fornærme landets muslimer. Pludselig blev en lokal debat i andedammen til et verdensanliggende.”
Hun skriver videre:
”Hvad nu hvis man i stedet for hån, spot og latterliggørelse, franske grisehylere og falske rygter om koranafbrændinger spredte viden og oplysning? Hvis man nu gjorde historien og filosofierne bag demokratiet tilgængeligt for folk over hele kloden? Hvad nu, hvis vi fandt noget af vores bedste, demokratiske arvegods frem og tilbød det til hele verden på nettet, kvit og frit - ville det så ikke være både sjovere og langt mere konstruktivt?”

Demokratiudbredelse på nettet
Selv har Lene Andersen lagt sin demokrati-introducerende bog”Frihed og demokrati - hvor svært kan det være?” på nettet. Samtidig har hun bedt læserne om at oversætte den til – i første omgang – engelsk, tysk og fransk. Den 17. marts er der premiere på democracy-handbook.org.
”Det er en global demokratihåndbog, som både henvender sig til den nysgerrige borger i de eksisterende demokratier og til indbyggerne i de lande, hvor der ikke er frihed, lighed eller demokrati. Det er en håndsrækning til alle dem, der gerne vil vide, hvad demokrati er, og hvordan man skaber det og bevarer det,” skriver Lene Andersen.

Det fantastiske danske
Om bogens indhold forklarer hun:
”Der er især tre, fantastiske, danske ting, jeg tænker på. De har alle fået en grundig gennemgang i democracy-handbook.org, så resten af verden måske kan lade sig inspirere af vores gode erfaringer, hvis de har lyst. Det drejer sig om andelsbevægelsen, folkeoplysningen og foreningslivet.”
Hun uddyber:
”Da Kold og Grundtvig i sin tid introducerede folkeoplysningen og startede de første højskoler, var det i det samme snoldede, udemokratiske bondeland, som vi startede andelsforeningerne. Gennem noget så simpelt som at mødes med sine medmennesker omkring noget viden, som man diskuterer, dannes man som medborger, og i modsætning til de franske saloner så henvendte Kold og Grundtvig sig til bønderkarle og unge piger.
Hvis danske bønder kunne skabe folkeoplysning i en tid med skiffertavler og penneskafter, så må resten af verden også kunne i en tid med internet.”

En begejstret demokrat
Lene Andersen konkluderer i kronikken:
”Der er masser af mennesker derude, som frygter demokratiet, og der er religiøse fanatikere, som hellere vil sprænge verden i luften i håb om, at Vorherre bliver glad derved, end de vil tillade oplysning og demokrati. Dertil er kun at sige: Er dét en undskyldning for ikke at være en begejstret demokrat og forsøge at sprede demokratiet til resten af verden?”

Debatmøde om folkeoplysningens udfordringer

DFS Netavisen — Thu, 11 Mar 2010 09:42:57 GMT

Siden foråret 2009 har en tænketank i DFS-regi været igennem en dialog- og inspirationsorienteret proces. Ved et debatmøde den 29. april fremlægger tænketanken sine resultater.

DFS inviterer til debatmøde for folkeoplysere med tilknytning til en af DFS’ medlemsorganisationer.
På mødet fremlægger en tænketank 10 teser om samfundsudviklingen og folkeoplysningens muligheder. Derudover vil tænketanks-medlem, Lene Andersen, holdet et oplæg med titlen ”Folkeoplysning i fremtiden: cutting edge eller halm i træskoene?”
Mødet danner optakt til DFS’ årlige repræsentantskabsmøde.

I invitationen skriver DFS’ formand, Per Paludan Hansen:
”I den nære fremtid kan folkeoplysningen forvente ændringer i rammerne og vilkårene for den folkeoplysende virksomhed, som er til debat i det nationale folkeoplysningsudvalg. Det vil give nye muligheder, men også forstærke behovet for udvikling og omstilling.
DFS har siden foråret 2009 haft en Tænketank nedsat til i en dialog- og inspirationsorienteret proces at tage et blik ind i fremtiden. Formålet har været at se på nogle af de muligheder og udfordringer fremtiden vil bringe for de folkeoplysende organisationer.
Tænketanken har formuleret en række teser, som vi sætter til debat. DFS håber, teserne og debatten vil give inspiration til de folkeoplysende organisationers udvikling.”

På debatmødet vil Per Paludan Hansen og give en status og sætte perspektiv på arbejdet i det nationale folkeoplysningsudvalg.

Elektronisk hjælp til kvalitetssikring

DFS Netavisen — Thu, 04 Mar 2010 12:14:42 GMT

En hjemmeside, som kan hjælpe folkeoplysende organisationer med at sikre kvaliteten i arbejdet, er nu lanceret. Det er DFS’ norske søsterorganisation, som står bag Kvalitetsweb.

Voksenopplæringsforbundet (VOFO) har netop åbnet hjemmesiden Kvalitetsweb. VOFO præsenterer siden således:
”VOFOs Kvalitetsweb er et elektronisk verktøy som har som formål å hjelpe studieforbundene og medlemsorganisasjonene i arbeidet med kvalitetssikring av egen organisasjon og virksomhet. Den viser en samling av dokumenter som er rettledende og kan ligge til grunn for kvalitetsarbeidet.”
Kvalitetsweb indeholder bl.a.
• aktuelle love, regler og definitioner
• nøgleværdier
• eksempler fra norske oplysningsforbund og deres skoler
• aktuelle kvalitetssikringsværktøjer

VOFO skriver videre:
”Vi håper eksemplene her kan være en god veiviser til hvordan man kan arbeide med kvalitetssikring. Verktøyet er delt opp i flere nivåer: Kvalitetsutvikling i organisasjoner, kvalitetsutvikling hos kursarrangør og kvalitet i kursvirksomhet. Hensikten er at det skal være mulig å gå direkte inn på eget organisasjonsnivå.”

Varieret, nytænkende og samarbejdende

DFS Netavisen — Thu, 04 Mar 2010 10:35:43 GMT

Fra foredrag til ”nisser mod global opvarmning”. Fra ministermiddage til energimarkeder. En række folkeoplysende skoler og foreninger greb chancen, da DFS stillede 250.000 kr. til rådighed for klimaarrangementer.

I begyndelsen af 2009 oprettede DFS’ bestyrelse en pulje på 250.000 kr. til lokale klimaprojekter. Initiativet blev en succes. Projekterne viste sig at være varierede, spændende og nytænkende, og der var mange interessante samarbejder at spore blandt projekterne.
Det konkluderer udviklingskonsulent Christine Sestoft i en status over klimapuljen.

Selvtillid
Christine Sestoft skriver bl.a., at penge faldt på et tørt sted:
”Rigtigt mange små og mindre højprofilerede projekter havde således svært ved at finde finansiering. Så selv DFS’ relativt lille klimapulje gjorde en forskel! Som Eva Mejnert formulerer det i evalueringen af NETOP Frederikssunds klimaprojekt: ”Det har givet tro på, at selv et mindre oplysningsforbund kan binde an med større projekter”.”

Samarbejde
For at få penge fra puljen skulle der stå et samarbejde mellem mindst to folkeoplysende organisationer bag projektet. Ideen var, at samarbejde bidrager det ofte til dynamikken og kreativiteten i projektet.
”Adskillige meldte tilbage, at samarbejdet med folk udenfor sin egen kreds havde givet lyst til endnu mere samarbejde i fremtiden - om klima og hvem ved hvad mere,” fremgår det af statussen.

Klima-Fokus
Et af de mere omfattende projekter var klimaFOKUS i Aalborg. De bestod bl.a. af
• Café Fair, som serverede klimavenlig frokost i hele uge 13
• Filmforevisninger på Medborgerhuset
• Fremvisninger af biogasanlæg
• Foredrag om centrale klimaemner med ’klima-kendisser’
Desuden var der arrangeret sjove offentlige events rundt omkring i de centrale dele af Aalborg. Fx underskriftsindsamlinger og miljøvenlig tøjvask i baljer foran Studenterhuset.

Minister-middag
Mindre kan også gøre det. I Grenaa arrangerede den lokale FOF-afdeling foredrag om ”Naturens storhed”, i samarbejde med Glasmuseet og deres forening af frivillige. Her tilbød man oplæg med Klimaminister Connie Hedegaard, rundvisning i museets udstilling ”antARTIC” og tilbød efterfølgende en lille 3-retters menu. Et relativt ’klassisk’ folkeoplysningsarrangement med et ’lækkert twist’, hvilket tydeligvis har et publikum dagens Danmark.

Udviklingskonsulent til Dansk Folkeoplysnings Samråd

DFS Netavisen — Wed, 03 Mar 2010 12:08:37 GMT

I Dansk Folkeoplysnings Samråd vil vi styrke vores dokumentationsindsats indenfor en række forhold, som gør sig gældende for de folkeoplysende aktiviteter og organisationer. Formålet med at generere viden om folkeoplysningen og de folkeoplysende aktiviteter er dels at bidrage til udviklingsprocesser i medlemsorganisationerne og dels at bidrage til DFS’ interessevaretagelsesindsatser.

Dine arbejdsopgaver
Du skal i samarbejde med medlemsorganisationerne og de øvrige medarbejdere i sekretariatet igangsætte og gennemføre dokumentationsopgaver af såvel kvantitativ som kvalitativ art samt udarbejde statistik, ligesom du skal bidrage til, hvordan forskellige dokumentationsindsatser relevant kan anvendes i såvel DFS som i medlemsorganisationerne. Du skal kunne skabe overblik over og vejlede medlemsorganisationerne omkring relevante statslige puljer og ansøgninger hertil. Du skal desuden sammen med sekretariatets andre konsulenter arbejde med opgaver indenfor DFS’ fem strategiområder:
• nye relationer og mere styrke
• synlighed og politisk bevågenhed
• rammer og vilkår
• differentiering og målretning
• styrket international profil

Vi lægger vægt på, at du
- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
- har erfaring med dokumentation, statistik og evaluering samt udformning af undersøgelsesdesigns
- har kendskab til puljer og puljeansøgninger
- har en fornemmelse for folkeoplysning
- har god indsigt i samfundets virkemåde på både nationalt og kommunalt niveau
- har politisk og strategisk tæft

Som person har du faglig og personlig integritet og er serviceminded. Det er vigtigt, at du evner at indgå i netværk og har lyst til at bidrage til udviklingen af sekretariatet både fagligt og socialt.

At arbejde i DFS
DFS er folkeoplysningens brancheorganisation og er som sådan paraplyorganisation for 35 landsdækkende folkeoplysende organisationer. Det er generelt sekretariatets opgave at servicere medlemsorganisationerne og varetage deres interesser, betjene bestyrelsen, initiere og sprede udviklingsprojekter og aktiviteter samt opsamle og dele erfaringer. I den umiddelbare fremtid vil der være et særligt fokus på den kommende rapport fra det nationale folkeoplysningsudvalg og den efterfølgende proces, hvori folkeoplysningens rammer, vilkår og aktiviteter skal sikres de bedst mulige forudsætninger.
DFS’ sekretariat har 8 medarbejdere og et bredt funderet samarbejdsfelt. Vi har et åbent kontorlandskab med en uformel omgangstone og tilbyder fleksible og attraktive arbejdsvilkår.
Du kan læse mere om DFS på vores hjemmeside på www.dfs.dk

Vilkår
Løn og pension efter aftale.

Bedre muligheder for oplysning om Sydslesvig

DFS Netavisen — Wed, 03 Mar 2010 10:09:40 GMT

Grænseforeningen og andre organisationer får nu mulighed for tilskud til oplysningsarbejde i Danmark om det danske mindretal syd for grænsen. Det er en af nyskabelserne i en ny Sydslesvig-lov.

Folketinget behandler i øjeblikket en ny lov om støtten til det danske mindretal i Sydslesvig. Et af elementerne i den nye lov er, at det bliver muligt at støtte oplysningsarbejdet i Danmark.
Hvert år vil Folketinget afsætte et beløb på finansloven til Sydslesvig-arbejdet. Et særligt Sydslesvig-udvalg med repræsentanter for Folketingets fem største partier skal herefter fordele pengene.
Grænseforeningen har netop folkeoplysning i Danmark om mindretallet som sin hovedopgave. Fremover vil foreningen og andre, der ønsker at gennemføre tilsvarende initiativer, søge Sydslesvig-udvalget om økonomisk støtte.

Risiko for interessekonflikt
Grænseforeningen og DFS havde foreslået politikerne, at der i loven blev fastlagt en bestemt procentdel af den samlede bevilling til oplysningsarbejde i Danmark. Men det afviste Folketingets uddannelsesudvalg på et møde den 2. marts.
Forslaget vil derfor ikke indgå i den samlede lov, som skal til andenbehandling den 16. marts og endelig vedtages inden sommerferien.
”Ved ikke at lave en fastlagt pulje, procent- eller promillemæssigt, som står uden for diskussion, vil man kunne søge tilskud hvert år. Det vil hver gang kunne give anledning til en interessekonflikt mellem Grænseforeningen og mindretallet syd for grænsen,” udtaler Grænseforeningens generalsekretær, Knud Erik Therkildsen til Flensborg Avis, og tilføjer:
”Oplysning er vigtig, men det har hele tiden været udgangspunktet for et tilskud hertil, at det ikke må ske på bekostning af mindretallet, og at den samlede bevilling forhøjes.”

100 dage efter topmødet

DFS Netavisen — Fri, 26 Feb 2010 10:59:10 GMT

Klimaforum København inviterer til en nordisk klimakonference for folkeoplysere fra hele Norden. Kampagneresultater og nye input til arbejdet med klima, borgerinddragelse og folkeoplysning er indholdet af konferencen.

Konferencens hovedoplæg vil være
• Klimaoplysning i praksis. Erfaringer fra NETOP København. Ved Inge Lindkvist, NETOP København
• Præsentation af www.klimatcirkel.spot.com. Ved Peter Wiborn
• Efter København/COP 15 2009 – hvad nu? Ved Berlingske Tidendes klimaredaktør under topmødet, Claus Kragh.
• Klimakaffe. Status på kampagnen. Kan folkeoplysningen benytte metoden i andre sammenhæng? Ved Beatrice Östman, formand for FNV’s klimagruppe.
• CO-life - 100 steder der forsvinder/fotoudstilling. Inspiration om alternativ oplysning.
• Klima en folkesag for folkeoplysningen. Ved Inge Jägerhorn, journalist Svenske Dagbladet

Konferencen arrangeres af NETOP, LOF og den nordiske samarbejdsorganisation, de to oplysningsforbund er medlem af: FNV. På konferencen vil der blive diskuteret en resolution, som FNV vil gå videre til politikerne med.

Velkommen til ny undervisningsminister

DFS Netavisen — Wed, 24 Feb 2010 14:40:53 GMT

”Jeg er overbevist om, at vi har fået en minister, som vil gå positivt ind i arbejdet med en ny folkeoplysningslov på baggrund af folkeoplysningsudvalgets anbefalinger,” siger Per Paludan Hansen, DFS-formand, efter udnævnelsen af Tina Nedergaard til undervisningsminister.

Af Michael Voss

Tina Nedergaard, som nu afløser Bertel Haarder, har tidligere været uddannelsespolitisk ordfører for Venstre.
”Her oplevede vi en politiker, som lyttede til folkeoplysningen og opnåede en stor forståelse for vores betydning i arbejdet for livslang læring, aktivt medborgerskab og social sammenhængskraft,” siger Per Paludan Hansen.
Allerede på sin første dag i embedet fokuserede den nye minister på området, da hun i TV2 forklarede, at hun har en del møder med forskellige folkeoplysningsforbund i den kalender, hun har overtaget fra sin forgænger.

Ny folkeoplysningslov
”Vi ser frem til et godt samarbejde med den nye undervisningsminister,” siger DFS’ formand og tilføjer:
”Der bliver rigtig meget at samarbejde om i år. Det nationale folkeoplysningsudvalg afslutter sit arbejde med en rapport i april. Rapporten vil indeholde en række anbefalinger til ændringer af folkeoplysningsloven.
Jeg er overbevist om, at Tina Nedergaard vil gå positivt ind i dette arbejde og omsætte anbefalingerne til et samlet forslag om en ny folkeoplysningslov,” siger Per Paludan Hansen.

Nordisk rapport offentliggjort

DFS Netavisen — Tue, 23 Feb 2010 09:15:50 GMT

Vi var lidt for hurtigt ude, da vi den 26. januar offentliggjorde en artikel om en rapport om folkeoplysning i de nordiske lande. På det tidspunkt havde Undervisningsministeriet endnu ikke godkendt den til offentliggørelse. Det er den nu.

Den oprindelige artikel:

Forskelle på folkeoplysning i de nordiske lande

Folkeoplysningen har stærke fælles rødder i de nordiske lande. Men både hvad angår indhold, organisering og finansiering er der i dag store forskelle. En rapport om ligheder og forskelle skal inspirere arbejdet i det nationale folkeoplysningsudvalg.

”Folkeoplysningen i de nordiske lande byder på en rig variation af organisatoriske,
lovgivningsmæssige og økonomiske rammer. Systemerne og den forvaltningsmæssige praksis for folkeoplysningen er vidt forskellig fra land til land, og på mange måder skiller Danmark sig ud fra de andre nordiske lande.”
Sådan indledes en 50 siders rapport om folkeoplysning i de nordiske lande, som DFS har udarbejdet for regeringens folkeoplysningsudvalg.

Blandt forskellene, der opsummeres i indledningen, er:
• Begrebet kultur fylder betydeligt mere i Sverige, Norge og Finland end i Danmark.
• I Sverige har folkeoplysningen større politisk og organisatorisk autonomi.
• I de øvrige tre nordiske lande er staten betydeligt mere involveret i folkeoplysningen end iDanmark.
• Studiekredsen er imidlertid betydeligt mere udbredt som tilrettelæggelsesform i de andre nordiske lande end i Danmark
• I Norge og Finland udbyder henholdsvis studieforbundene og studiecentralerne både formel og ikke-formel undervisning, hvis de er i stand til det, og fylkerne/amterne og kommunerne ønsker det.
• Folkeoplysningen i Danmark er i al overvejende grad finansieret og reguleret kommunalt. I de øvrige nordiske lande er folkeoplysningen først og fremmest finansieret direkte af staten.
• I Danmark og Norge er folkeoplysningens adgang til gratis lokaler lovsikret. Det er den derimod ikke i Sverige og Finland. Der ejer man til gengæld i højere grad de lokaler, man bruger i det folkeoplysende arbejde.
• Der eksisterer et tættere og mere målrettet samarbejde mellem offentlige myndigheder og folkeoplysningen i de tre øvrige nordiske lande end i Danmark.
• Hvad angår statistik på det folkeoplysende område halter Danmark bagefter de andre nordiske lande.

Bestil en forsker og få svar!

DFS Netavisen — Fri, 19 Feb 2010 12:14:06 GMT

Hvis du kan samle mindst 15 tilhørere, kan du bestille din helt egen forsker og få et gratis aktuelt foredrag om et spændende emne. Hør f.eks. om madens betydning for hjernen, få aflivet ti myter om den mørke middelalder eller kom bag om jordskælvet på Haiti.

Frem til den 31. marts 2010 man bestille frit fra et katalog med cirka 300 videnskabelige foredrag. Alle, der kan samle et publikum på mindst 15 personer, kan gratis bestille en forsker online. Det eneste, som du skal betale, er forskerens udgifter til transport.
Forskeren kommer på besøg og holder foredraget i løbet af Forskningens Døgn, som finder sted den 22., 23. og 24. april 2010.I 2009 blev der holdt 274 foredrag i regi af Bestil en Forsker-ordningen, hvilket var mere end en fordobling i forhold til 2008.

Eksempler fra kataloget
• Food4Brains
Hvordan har det, vi spiser, betydning for hjernens funktion? Bør vi spise en bestemt slags mad for at hjernen kan fungere bedst muligt og blive repareret efter skader? Hvad ved vi om forskellige næringsstoffers betydning for hjernens funktion?
• Ti myter om den mørke middelalder
Middelalderen er grundlaget for vores moderne kultur, men netop den moderne kultur har anset middelalderen for at være tilbagestående og mørk. Hvilke myter er der om middelalderen – og holder de stik?
• Jordskælv på Haiti – hvad skete der?
Jordskælvet på Haiti var et ’uheldigt’ jordskælv. Lige ved en millionby med byggeri, der ikke kunne klare rystelserne fra et overfladenært jordskælv. Men hvorfor skete jordskælvet lige der, og hvad var det, der gjorde, at det var så ødelæggende?

Unge i gråzonen

DFS Netavisen — Thu, 18 Feb 2010 14:48:51 GMT

På den ene side har de ikke brug for særforanstaltninger fra samfundets side. På den anden side har de store personlige problemer og udfordringer at kæmpe med. Disse unge er temaet for den 10-års jubilæums-konference, som Center for Ungdomsforskning arrangerer den 24. marts.

Disse unge befinder sig ifølge Center for Ungdomsforskning (CeFU) i en gråzone af mistrivsel. De har ”…ikke nødvendigvis har en diagnose, men alligevel er ramt et sted, hvor det gør rigtig ondt, og hvor det er svært at få smerten til at forsvinde.”

Konferencen vil tage udgangspunkt i bogen ”Den svære Ungdom”, hvor 10 forskellige eksperter behandler disse unges mistrivsel og kommer med nogle bud på, hvordan voksenverdenen kan hjælpe dem med at vende mistrivslen til trivsel.

Konferencen henvender sig til alle, der arbejder blandt unge: Erhvervsfolk, lærere, pædagoger,
vejledere, organisationsfolk, foreningsaktive, administratorer, politikere osv.

Oplægsholdere
• Lektor Jens Christian Nielsen og lektor Niels Ulrik Sørensen
• Chefpsykolog Bo Møhl
• Overlæge, psykiater Henrik Rindum

DFS i mindretal i offentlighedskommission

DFS Netavisen — Fri, 12 Feb 2010 13:13:25 GMT

Borgerne skal have ret til indsigt i den politiske proces. Det er ikke tilstrækkeligt tilgodeset i Offentlighedskommissionens betænkning, mener DFS og en række andre organisationer.

Af Michael Voss

Efter mere end syv års arbejde offentliggjorde Offentlighedskommissionen sidste år en betænkning og et forslag til en ny offentlighedslov.DFS har været repræsenteret i kommissionen med to medlemmer:

Jette Kammer Jensen, forbundskonsulent i AOF-Danmark
Kim Hjerrild, som frem til november 2006 var generalsekretær i Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark

Derudover var en af DFS’ medlemsorganisationer, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, repræsenteret af Gitte Thomsen.

Mindretalsudtalelser
I den endelige betænkning var de to DFS-repræsentanter sammen med en række andre organisationer med til at afgive en række mindretalsudtalelser. Mindretallet vendte sig bl.a. mod flertallets forslag om, at der ikke er ret til indsigt i:

dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.
embedsværkets interne politisk-strategiske rådgivning af ministre, formandskabet i KL eller formandskabet i Danske Regioner’
den offentlige forvaltnings kalendere

Kontrol og debat
Mindretallet skriver bl.a.:
”Det er vigtigt for den demokratiske proces og beslutningers kvalitet, at både det faglige grundlag og de politiske holdninger fremstår så klart som muligt, og at offentligheden har mulighed for at kontrollere og debattere grundlaget for beslutninger.”

Demokratisk deltagelse
I et efterfølgende høringssvar har DFS tilsluttet sig mindretallets indvendinger. Derudover peger DFS på en række positive elementer i betænkningen og lovforslaget:

at lovens formål ændres, så der også sættes fokus på hensynet til borgernes deltagelse i demokratiet og hensynet til informations- og ytringsfriheden.
at det tidligere identifikationskrav foreslås ophævet, så det er muligt at få indsigt via temaer.
at meroffentlighedsprincippet (myndighederne skal positivt overveje at give offentlig indsigt i mere end det, loven pålægger dem) udvides
at den offentlige sektor af egen drift løbende skal give information om sin virksomhed

Klageinstans
Endelig foreslår DFS, at der oprettes en klageinstans: ”Det er vigtigt for borgerne, at klageadgangen ved nægtelse af aktindsigt bliver tydeliggjort og med klare tidsfrister,” står der i høringssvaret.

Uddannelse uden om den slagne vej

DFS Netavisen — Thu, 11 Feb 2010 08:52:00 GMT

Hvordan kan de uformelle uddannelser i folkeoplysningen samarbejde med de formelle? Et nyt hæfte beskriver eksempler på god praksis for uddannelsessamarbejde mellem højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og det formelle uddannelsessystem.

Eksemplerne stammer fra en række udviklingsinitiativer, som skolerne har gennemført i 2007-2009 med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet, der er udgivet af Folkehøjskolernes Forening i Danmark Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, har titlen ”Nye stier i uddannelseslandskabet - Uddannelse uden om den slagne vej”.

Ifølge udgiverne er hæftets formål at inspirere og motivere til fremtidigt uddannelsessamarbejde: ”Der er behov for at træde nye stier, hvis flere unge skal have en uddannelse i fremtiden. Højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler har med sit lystbetonede og fagligt stærke læringsrum en mulighed for at motivere og forberede elever til et vellykket uddannelsesforløb,”skriver de.

Om hæftet skriver de videre:
”Det præsenterer ikke færdige modeller for ’best practice’. Der er nærmere tale om eksempler på god praksis for, hvordan hhh-skoler aktivt kan bidrage til at skabe fleksible veje for unge på vej til, og gennem, et uddannelsesforløb.”

Hæftet består af tre dele:
• Nye stier til ungdomsuddannelse
• Nye stier til videregående uddannelse
• Tværgående erfaringer fra uddannelsessamarbejde

Bæredygtighed i voksenuddannelsen

DFS Netavisen — Wed, 10 Feb 2010 09:32:41 GMT

Bæredygtig udvikling skal indgå i alle fag under almen voksenuddannelse. Nyt inspirationsskrift giver idéer til, hvordan du som lærer kan inddrage bæredygtighed i de enkelte fag.

Ifølge reformen af almen voksenuddannelse skal bæredygtig udvikling indgå i alle fag. Nu har lærere mulighed for at hente idéer til, hvordan bæredygtighed bliver en del af undervisningen. Det sker med Undervisningsministeriets udgivelse af et nyt inspirationsskrift.
Det er ministeriets forventning, ”… at inspirationsskriftet lokalt på VUC’erne indgår i faggruppernes arbejde med at implementere reformen.”Inspirationsskriftet peger på, at emnet rummer flere elementer:
• miljø (naturgrundlaget),
• økonomi (stabilitet og uafhængighed) og
• sociale forhold (retfærdighed og sundhed).

Langsigtet
I skriftets forord står der bl.a.:
”Traditionel miljøundervisning fokuserer på de nære, aktuelle omgivelser og understreger vigtigheden af at behandle naturen miljørigtigt af hensyn til egne livsbetingelser. Uddannelse for Bæredygtig Udvikling adskiller sig herfra ved også at tænke langsigtet og i større skala.
Strategien bygger på en etisk forpligtelse til at forhindre, at forbrugersamfundets livsformer nedbryder det naturgrundlag, som fremtidige generationer skal leve af. Vi skal altså i højere grad vurdere de langsigtede følger af vores beslutninger og handlinger.”

Skriftet citerer også Øko-Nets initiativ Balanceakten:
”Bæredygtig udvikling handler om fremtiden, forvaltet nu! Om at tage højde for resultatet af nutidige handlinger, der rammer en anden, til en anden tid og på et andet sted.” (www.balanceakten.dk)