|
Tips- og lottomidler
Dansk Folkeoplysnings Samråd modtager tips- og lottomidler. Disse midler er givet med særlig henblik på de medlemsorganisationer, der står udenfor Oplysningsforbundenes Fællesråd.
Midlerne går dels til drift af DFS, dels til tilskud til medlemsorganisationerne.
Tilskuddet til medlemorganisationerne er inddelt i to puljer:
Pulje A
Mindre medlemsorganisationerne kan her søge til særlige driftsopgaver.
Pulje B
Her kan modtages tilskud til projekter efter ansøgning.
Bestyrelsen har nedsat et tipsudvalg, der tager stilling til ansøgningerne.
Undervisningsministeriets Udviklingspulje
Dansk Folkeoplysnings Samråd har i 2011 fået 760.000 kr. til udviklingsarbejde blandt de af DFSs medlemsorganisationer, som er beskæftiget indenfor folkeoplysningslovens område. Projekter må gerne være i et samarbejde mellem en eller flere af samrådets medlemsorganisationer.
Ikke søgeberettigede: De medlemsorganisationer, der modtager egne udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet, såsom Folkehøjskolernes Forening, Efterskoleforeningen, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler.
DFSs bestyrelse har nedsat et bevillingsudvalg, der behandler ansøgningerne og står for bevillingen.
|