Dansk Folkeoplysnings Samråd
RealkompetenceDemokratiKlimaNationalt Folkeoplysningsudvalg


Flere arrangementer

Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:

Bæredygtig forbrugerlæring

21. april 2008 kl. 09:30
Der er et voksende behov for forbrugerbevidsthed og -læring, som kan klæde os på til rollen som kritiske, reflekterede forbrugere. På et nordisk seminar i april i København bliver der mulighed for at diskutere, hvordan folkeoplysningen kan være med til at løse denne opgave.

Seminaret, som finder sted den 21. april, arrangeres af Nordisk Netværk om Kritisk Forbrugeruddannelse og Dansk Folkeoplysnings Samråd. De centrale temaer er:
• Folkeoplysning for vor tid
• Butikken som læringsarena
• Reflekterede forbrugere som forudsætning for et bæredygtigt samfund
• Etiske forbrugere, kritiske forbrugere, politiske forbrugere, bæredygtige forbrugere, discount forbrugere og alle de andre forbruger-borgere

Målgrupperne for seminaret er:
• Virksomheder, som er optaget af Corporate Social Responsibility og interesserede
i nye samarbejder omkring forbrugeruddannelse
• Repræsentanter fra folkehøjskoler, oplysningsforbund (studieforbund) og
folkeoplysende foreninger i Norden - ledere, konsulenter og undervisere
• Forbrugerorganisationer
• Brancheorganisationer

Frie mennesker på frie markeder
I en introducerende tekst skriver arrangørerne bl,a.:
"Vi lever i dag i en verden, hvor både politikken og økonomien i høj grad baserer sig på ideer om udvikling gennem dialog og samhandel mellem frie mennesker på frie markeder - en kombination af demokrati og kapitalisme.
Undersøgelser viser, at mange benytter sig af disse nye muligheder. Således ønsker mange forbrugere at tage hensyn til miljøet og sociale og etiske forhold, når de handler, men mange føler også, at de mangler den nødvendige viden for at kunne gøre det."

En læringsproces
Videre skriver arrangørerne:
"Der er således et voksende behov for forbrugerbevidsthed og -læring, som kan klæde folk på til rollen som kritiske, reflekterede forbrugere - både for deres egen og for samfundets skyld.
Forandringen i de politiske roller og den demokratiske adfærd skal selvfølgelig følges op af folkeoplysningen, der principielt har alle muligheder for at spille en central rolle i denne læringsproces - gerne i et konstruktivt, nyt samspil med socialt ansvarlige virksomheder."
Det er den diskussion, som seminaret forsøger at tage hul på.

Tid: Den 21. april 2008, kl. 9.30 - 17.00
Sted: DGI-byen, Tietgensgade 65. 1705 København V

Rød pilTilmelding 
Frist for tilmelding: 1. april 2008 (Tilmeldingen er bindende)
Begrænset antal pladser
Deltagergebyr: DKK 500

Rød pilProgram
Arbejdssprog på seminaret er skandinavisk og engelsk.

Nordisk Netværk om Kritisk Forbrugeruddannelse består af
- Coop NKL (Norge)
- LOF
- Esbjerg Højskole
- VOFO (Norge)
- DFS

Rød pilTankerne bag netværket

Seminaret støttes af Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL)