|
Printvenlig
Her er du:
Fyraftensmøde med Henrik Dam Kristensen
25. oktober 2005
AOF Danmark inviterer til fyraftensmøde med medlem af Europa-parlamentet (s) Henrik Dam Kristensen, onsdag den 2. november fra kl. 16.00 til 18.00 i:
PH Cafeen, Halmtorvet 9 A, 1700 København V
Mødet med Henrik Dam Kristensen er det første i en række af arrangementer om EU. AOF Danmark ønsker at styrke dialogen mellem blandt andet Europaparlamentarikere - og de organisationer, foreninger og enkeltpersoner, der arbejder med EU oplysning og debat for, at styrke samarbejdet om EU oplysningsarbejdet - og sikre de Europæiske diskussioner, størst mulig udbredelse blandt danskerne.
Henrik Dam Kristensen vil blandt andet give sine vurderinger af følgende på mødet:
Er der liv i EU traktaten? - Nejet ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland har kastet EU ud i handlingslammelse. Lægger traktatens skibbrud blot op en til en tænkepause om hvordan EU gøres mere folkeligt - eller er traktaten stendød?
Mens vi venter på Tyskland og Frankrig - hvem driver processen i EU? - Tyskland og Frankrig har historisk været drivkraften i EU's udvikling, men har tabt pusten. Står andre lande klar til at overtage lederskabet - eller vil vi se nye alliancer og konstellationer i EU samarbejdet i de kommende år - hvad kan vi vente?
Hvad nu med Tyrkiet... Optagelseforhandlingerne er efter en dramatisk optakt kommet i gang. Kan EU undvære Tyrkiet som brohoved og bindeled til Mellemøsten - eller er de økonomiske, kulturelle og demokratiske forskelle for store til at EU kan rumme Tyrkiet? - og hvilken betydning vil den indenrigspolitiske situation i medlemslandene få i forhold til den videre proces i optagelsesforhanlingerne?
Dagsordenen i Bruxelles og Strasbourg lige nu? Hvilke teamer og diskussioner er på Europaparlamentets dagorden lige nu - og i den kommende tid?
Informationskampagne om EU og hverdagen Socialdemokraternes parlamentsgruppe har lanceret en kampagne om EU og hverdagen for at bringe EU tættere på borgerne - orientering om kampagnens elementer, budskaber og perspektiver - og samspillet med den øvrige oplysningsindsats om EU.
Alle er naturligvis velkomne til at deltage i mødet! Send venligst en mail til aof@aof.dk og bekræft din deltagelse i mødet. Se invitation
|