• Amatørernes koncerter skal være støtteberettigede
• Amatørmusikerne skal have musik-egnede lokaler til rådighed
• Timelønnen skal hæves for at få kvalificerede undervisere i de kunstneriske fag
• Der skal oprettes et tredje hovedområde for musisk virksomhed inden for folkeoplysningsloven
Det er hovedpunkterne i en artikel af Steen Lindholm i amatørmusikernes blad DAM-bladet, som vi bringer her. Steen Lindholm, der er amatørmusikkonsulent, tager udgangspunkt i det nationale folkeoplysningsudvalgs arbejde.
Af Steen Lindholm, Amatørmusikkonsulent for klassisk musik
Folkeoplysningsloven er et vigtigt redskab for amatørmusikkens udøvere, eftersom den udgør fun-damentet i de fleste orkestre og kors offentlige støttemuligheder. Med denne lov i hånden kan man bl.a. få tilskud til dirigentlønnen og adgang til offentlige øvelokaler. Men det lader sig ikke skjule, at loven ikke primært er blevet til for at støtte musikudfoldelsen og derfor ikke på rimelig måde tilgodeser de specielle forhold eksempelvis i den del af voksenundervisningen, der drejer sig om kor- og orkestervirksomhed.
Amatørerne har siden lovens vedtagelse for snart 20 år siden gang på gang gjort opmærksom på proble-merne med Folkeoplysningsloven, men indtil i dag uden større effekt. Nu har Folketinget nedsat et folkeoplysningsudvalg, der skal forberede en lovrevision, og i den anledning har AKKS (Amatørernes Kunst og Kultur Samråd) og Danmarks Musikråd sammen med DAM opfordret Folkeoplysningsudvalget til at se nærmere på følgende forhold:
1. Det enkelte kor eller orkesters koncertvirksomhed skal være støtteberettiget.
Et undervisningsforløb for et kor eller orkester består typisk af en række indstuderingsprøver, der helt naturligt afsluttes med en præsentation af resultatet, typisk i form af en koncert, der vel kan sidestilles med en eksamen. Det forekommer urimeligt, at mens prøverne er støtteberettigede i henhold til loven, er den afsluttende præsentation det ikke.
Vi ønsker, at amatørernes koncerter skal være støtteberettigede. Dette kunne meget enkelt gen-nemføres f.eks. ved at godkende, at den 10% reservation af støtten, som i dag skal reserveres så-kaldt debatskabende aktiviteter, også kan anvendes til ensemblernes egen koncertvirksomhed. Et yderligere argument herfor er, at det turde være indlysende, at deltagelse i et kor eller orkester er både demokratifremmende og debatskabende.
2. Lokalerne
I Folkeoplysningsloven angives, at de i henhold til loven anviste lokaler skal være "egnede". Det er næppe nogen hemmelighed, at fortolkningen af begrebet egnet kan være divergerende fra kom-mune til kommune: Både orkestre og kor anvises rum, der er akustisk uegnede, kor tildeles øvelokaler, hvor det til indstuderingen nødvendige klaver er i dårlig vedligeholdelsesmæssig tilstand, de belysningsmæssige forhold er utilfredsstillende, stolenes kvalitet ligeså, samtidig med at orkestrene savner opmagasineringsplads for større instrumenter. Endelig er mulighed for opbevaring af nodemateriale kun sjældent til stede.
Hvad angår tilgængeligheden af øvelokalerne er der også mange problemer. Det gælder både åbne- og lukketider, mulighederne for at arrangere ekstra prøver op til koncerter og ikke mindst det faktum, at et tildelt lokale med kort varsel inddrages, fordi den offentlige institution selv skal bruge det. Et grelt eksempel herpå er fra en by i Jylland, hvor et orkester 21 ud af 32 mulige prøveaftener blev forvist fra deres øvelokale.
Allerede i 1990 gjorde en rapport, udarbejdet af Statens Musikråds Repræsentantskab, opmærk-som på amatørernes lokaleproblemerne, og i den store rapport fra Statens Musikråd "Musikkens amatører bør behandles professionelt" fra 2002 beskrives atter disse helt utilfredsstillende forhold.
Vi ønsker, at spørgsmålet om lokalernes egnethed omsider tages alvorligt. Dette vil formodentlig betyde, at flere lokaler i offentligt eller privat må findes og stilles til disposition. Samtidig bør der eksempelvis i forbindelse med halbyggeri tages hensyn til, at lokalerne også kan anvendes eksempelvis til musikudfoldelse. Sådanne hensyn tages allerede i andre lande.
Vi ønsker endvidere, at spørgsmålet om lokalernes tilgængelighed undersøges nøjere med hen-blik på at skabe større fleksibilitet i anvendelsen.
Vi ønsker endelig et regelsæt for, i hvilket omfang og under hvilke betingelser et tildelt øvelokale i løbet af en sæson må inddrages.
3. Lønforholdene
Vi erkender, at dette spørgsmål er ømtåleligt, idet man med Folkeoplysningsloven i hånden kun har måttet udbetale den af Finansministeriet fastsatte lønsats, som oven i købet har været den samme, uanset om underviseren har kunnet dokumentere en lang, højt kvalificerende uddannelse eller så at sige er kommet lige ind fra gaden.
Undervisning i kor- og orkestervirksomhed forestås ofte af højt kvalificerede lærere, hvilket også er nødvendigt, hvis niveauet i amatørmusikken skal bevares eller højnes. Det er derfor et stigende problem, at disse undervisere ikke kan oppebære en løn, der mindst svarer til, hvad de kan modtage som undervisere på Musikskolen.
Vi mener, at en forhøjelse af timelønnen under Folkeoplysningsloven er nødvendig, dersom man også i fremtiden vil bevare kvalificerede undervisere i de kunstneriske fag.
4. Den tredje søjle
I forbindelse med den første revision af Folkeoplysningsloven fremførte amatørerne et ønske om etablering af en såkaldt tredje søjle i loven. Hermed forstås, at man ud over de to hovedområder folkeoplysende voksenundervisning og folkeoplysende foreningsarbejde oprettede et tredje hoved¬område, omfattende musisk virksomhed inden for Folkeoplysningslovens rammer. Hermed ville man i højere grad være i stand til at tage hensyn til de helt specielle forhold, der gør sig gældende for det musiske område og også løse nogle af de problemer, der er beskrevet under de tre første punkter i dette brev.
Vi ønsker etableringen af den tredje søjle gennemført nu.
