Sød musik kalder redaktøren af Efterskoleforeningens blad Venstres oplæg om folkeoplysning. Det er ”dejligt befriende, at udspillet netop kommer fra et af de partier, som under debatten om 10. klasse for blot et par år siden var ved at begrænse efterskolernes muligheder ganske alvorligt,” skriver han i et debatindlæg.
Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør
I en tid, hvor alt pakkes ind i glitrende cellofan, managementkultur, smartness og spin i en sådan grad, at det kan være svært at finde hoved og hale, er det befriende, når nogen trodser og lader det personlige engagement være drivkraften.
Man fornemmer et sådant personligt drive bag et oplæg fra Venstre om det folkelige engagements betydning. Tovholder i projektet er ordføreren for de frie skoler, Britta Schall Holberg.
Det er tankevækkende, at oplægget kommer fra et af de store partier, fordi megen toneangivende politisk retorik og handling de senere år har været af en helt anden skuffe.
Der er eksempler på, at forskere, som har ytret sig, er banket på plads. At eksperter, som mener noget andet end det toneangivende, er sat fra bestillingen. Stadig flere holder sig fra at blande sig og det er sværere at rekruttere bredt til politiske tillidshverv osv. Det er en tendens til at passe sig selv, frem for at blande sig.
Velfærdssamfundet er i højere grad blevet et forbrugersamfund, hvor forældre, de gamle, patienter osv. stilles rettigheder i udsigt. Det er tendensen til at kræve ind uden at skulle yde og uden at skulle involvere sig. Systemet er designet til forbrugere frem for til borgere.
Nok taler alle om ytringsfrihed og om at engagere sig. Men praksis omgærdes af kontrol, skemaer og manualer, som skal efterleves til punkt og prikke, hvilket netop ikke ansporer til et fokus på helheden og den sunde fornuft.
I slipstrømmen af alt dette, hvor den enkelte kan lægge ansvar fra sig, er det befriende, at Venstre nu direkte appellerer til ”det folkelige Danmark” om at opretholde og udvikle det frie og åbne samfund, som har kendetegnet vores demokratiske system i mange år.
Det 12 sider lange oplæg står på flere punkter i direkte kontrast til den toneangivende politik, som både den nuværende regering har ført, men som også har fortalere i flere andre partier.
F.eks. ønskes at fremme ”det enkelte menneskes evne til at udføre sit arbejde med omsorg og tage ansvar for sig og sine. En holdning, der i stedet for kontrol, bygger på tillid til det enkelte menneskes samvittighed.”
Der lægges vægt på at imødegå radikalisering ved at inddrage minoriteter i fællesskab. Netop folkeoplysningen – efterskoler og højskoler nævnes specifikt – opfordres til at gå foran for at vise, at det kan lade sig føre at leve sammen i en mangfoldig verden.
Oplægget spiller rigtig godt op til de visioner, der er for efterskolernes virke om at bidrage til folkeoplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Det aktive medborgerskab berøres også specifikt:
”Det aktive medborgerskab kommer ikke af sig selv. Det aktive medborgerskab udvikles, jo mere samfundet spørger efter det. Jo mere restriktiv, jo mere dirigerende og kontrollerende lovgivningen laves, jo mere kvæles borgernes lyst til og interesse for at udøve det aktive medborgerskab, og jo mere sættes hver enkelt menneskes evner og lyst til at yde sit bedste til side.”
Det er sød musik. Efterskolerne kan kun melde sig klar som væsentlige samarbejdspartnere for at udmønte disse intentioner. Dejligt befriende at udspillet netop kommer fra et af de partier, som under debatten om 10. klasse for blot et par år siden var ved at begrænse efterskolernes muligheder ganske alvorligt.
Skal vi tolke det sådan, at Højskolevenstre er tilbage i fuld vigør?
