”Folkeoplysningen og foreningslivet kan og skal ikke konkurrere med marked og stat ved primært at fokusere på og have travlt med at dokumentere deres bidrag til oplevelsesøkonomiske, uddannelsesmæssige og sociale opgaver,” skriver Bente Schindel fra Kulturelle Samråd.
I kommentaren tager Bente Schindel udgangspunkt i det folkeoplysningsudvalg, som Bertel Haarder er ved at nedsætte, og den folkeoplysningskommission, som De Radikale har foreslået som en del af et beslutningsforslag i Folketinget.
Bente Schindel mener, at det er ”… på tide, at civilsamfundet kommer under behandling, og at politikerne bliver opmærksomme på vigtigheden af at støtte de aktiviteter, der ligge her.”
Langt fra idealerne
Men Kulturelle Samråds sekretariatsleder er ikke begejstret for indholdet af beslutningsforslaget
”Der tales rigtignok om folkeoplysningens og foreningslivets betydning for demokratiudviklingen, men det, forslagsstillerne hovedsagelig vil have belyst, er, hvordan folkeoplysning og foreningsliv kan imødekomme det uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedspolitiske behov, og hvorledes folkeoplysning og foreningsliv kan bidrage til at løse samfundsnyttige opgaver som sundhed, miljø og integration. Der tales om samfundsudbytte og målopfyldelse, og at det nu skal være kommunerne, der skal oprette folkeoplysningsudvalg og foreningsudvalg, for at vejlede folkeoplysning og foreningsliv om muligheder og tiltag.
Folkeoplysningen og foreningslivet skal således være et instrument for den stat (eller kommune), man ellers pr. tradition er en parallelbevægelse til, og det er langt fra de idealer om deltagerdemokrati, foreningsautonomi og fremme af personlig myndighed, vi ellers traditionelt hylder her i landet.”
Uden for arbejdsliv og uddannelse
Ifølge Bente Schindel er det den vej, folkeoplysningen og foreningslivet selv har bevæget sig i et stykke tid. Hun spørger:
”Men er det den vej, vi skal gå? Skyder folkeoplysningen og foreningslivet ikke sig selv i foden?
Folkeoplysningen og foreningslivet kan og skal ikke konkurrere med marked og stat ved primært at
fokusere på og have travlt med at dokumentere deres bidrag til oplevelsesøkonomiske, uddannelsesmæssige
og sociale opgaver – bidrag, som i øvrigt altid har været til stede.
Folkeoplysningen og foreningslivet skal i stedet fremhæve deres styrke: At oplyse, danne, give folk personlig udvikling og myndighed og give dem mulighed for at dyrke det gode liv uden for arbejdsliv og uddannelse.”
Frihedsrettigheder truet
Om opgaverne for en kommende kommission eller et udvalg, skriver Bente Schindel:
Det, vi har brug for, er derfor ikke en kun vurdering af, hvad folkeoplysning og foreningsliv kan
tilføje uddannelserne og arbejdsmarkedet, men hvad det betyder for den enkeltes personlige udfoldelse og det gode liv, og for det medborgerlige samfund og det aktive deltagerdemokrati.
Det er derfor vigtigt, at en (eller flere) nye love for folkeoplysning og foreningsliv bliver rammelove, der sikrer, at indholdsdelen ligger hos deltagerne selv og ikke hviler på politikernes ønsker. For hvis det er tilfældet, er borgernes frihedsrettigheder og demokratiets principper truet. Politikerne er til for borgernes skyld, og ikke omvendt.
