Idrættens og folkeoplysningens fælles lovgivning er til debat. Meget tyder på, at idrætten får sin egen lov. I stedet kunne den frivillige voksenundervisning søge lovfællesskab med bibliotekerne, skriver Steffen Hartje i denne kommentar.
Af Steffen Hartje, Centerleder, Fritid & Samfund
Arbejdet med at revidere folkeoplysningsloven er så småt ved at gå i gang. Undervisningsminister Bertel Haarder har bl.a. efter ønske fra nogle af oplysningsforbudene taget initiativ til at nedsætte et udvalg, der skal forberede en lovrevision.
Tidligere på året var DGI ude med et forslag om, at folkeoplysningsloven helt blev afskaffet, et forslag der ikke på det tidspunkt vandt megen genklang hos de andre landsorganisationer på området, men nu ønsker aftenskolerne også en lovrevision, og dermed er vejen banet for, at det lovforberedende arbejde kan gå i gang.
Spørgsmålet er så, hvilken lovgivning vi kan forvente som erstatning for den nuværende. Helt at afskaffe lovgivning på området lyder ikke som en farbar eller sandsynlig løsning på lovrevisions-processen, men det er tænkeligt, at det nuværende lovfællesskab mellem idrætten og det idébestemte ungdomsarbejde (DUF-området) på den ene side og den frivillige voksenundervisning (aftenskoler, daghøjskoler og folkeoplysningsklubber) på den anden side vil ophøre.
Selv om de to hovedområder burde kunne finde sammen i et frugtbart samarbejde, er det ikke sket i ret mange kommuner, og man kan som bekendt godt tvinge hesten til truget, men ikke tvinge den til at
drikke. Derfor vil det være logisk enten at lave to forskellige lovgivninger – en foreningslovgivning og
en voksenundervisningslovgivning – eller dele den nye lovgivning op i to meget adskilte kapitler.
Hvis det ender med en sådan opdeling, kan det blive et problem for den frivillige voksenundervisning,
at området ikke vil fylde ret meget i kommunerne, og derfor let kan overses, når de politiske beslutninger træffes.
Derfor bør det overvejes, om området ikke kan kobles sammen med andre kommunale områder,
der arbejder med lignende opgaver. I den sammenhæng kunne bibliotekerne være en mulighed. Bibliotekerne arbejder i høj grad også med folkeoplysning og bidrager til at udvikle nye spændende læringsarenaer i lokalsamfundene. Det er derfor ikke usandsynligt, at aftenskoler m.m. og bibliotekerne på sigt vil have en lang række opgaver til fælles og derved kan have gavn af et lovfællesskab.
Brugerindflydelse
Uanset hvilken lovgivning der bliver resultatet af det lovforberedende arbejde, er det vigtigt at fastholde, at der også skal være brugerindflydelse på administrationen af den nye lovgivning. Brugerindflydelsen bidrager til at skabe bedre opgaveløsninger, fordi de, der arbejder
med opgaverne til daglig, også er dem, der har den største viden om området.
En lang række undersøgelser viser, at en reel brugerindflydelse også skaber et større engagement hos aktørerne til gavn for udviklingen på området. Det vil også være absurd at fjerne brugerindflydelsen på forenings- og folkeoplysningsområdet, samtidig med at der arbejdes
med at styrke brugerindflydelsen på en lang række andre områder i de danske kommuner.
I den sammenhæng er det også nødvendigt at gøre opmærksom på, at brugerindflydelse ikke er at
holde et til to møder om året med aktørerne. Det er en kontinuerlig proces, der foregår i et samspil
mellem kommunalpolitikere, embedsmænd og repræsentanter fra aktørerne på området.
