Dansk Folkeoplysnings Samråd
RealkompetenceLokale samrådBrobygningfrivillig



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Debat: På tværs af partiskel

19. november 2008


Jeg har læst Leif Max Rasmussens, Socialdemokratiet i Roskilde, indlæg om folkeoplysning i DAGBLADET d. 6/11. Det indlæg glædede mig meget. 

Af Britta Schall Holberg

Leif Max Rasmussen omtaler mit og Venstres oplæg om folkeoplysning: Det folkelige engagements betydning.

Jeg er simpelthen så glad for alle de roser, det oplæg har fået. Det har for mig vist, at der i den grad er brug for, at vi på Christiansborg signalerer, i hvor høj grad, vi har brug for det folkelige engagement i mindst lige så høj grad, som vi har haft tidligere.
Det danske samfund og den danske demokratiforeståelse er i høj grad vokset ud af dette folkelige engagement - at der er mennesker lokalt, der føler, det er vigtigt, at de er med til at få ideer og vigtigt, at de er med til at føre dem ud i livet.
Det er Leif Max Rasmussen og jeg enige om, kan jeg se. Dejligt!

Men Leif Max Rasmussen minder så om, at denne regering lige efter sin tiltræden skar ned på midlerne til folkeoplysning. Jeg skal gå planken ud og sige, at den nedskæring var jeg totalt imod, men jeg sad dengang ikke i Folketinget!
Men netop derfor er jeg ekstra glad for, at dette oplæg om folkeoplysningens betydning er godkendt i Venstres Folketingsgruppe. Og jeg er også meget glad for, at undervisningsminister Bertel Haarder i kølvandet på oplægget nedsætter et folkeoplysningsudvalg, for der er ting, der skal ses på.

I selve oplægget har vi oplistet en række af de ting, vi finder, det er nødvendigt at få set på, så vi kan understrege folkeoplysningens betydning i det danske samfund.
Hvorfor dog ikke?
Leif Max Rasmussen er ikke så tilpas ved, at »jeg vil give foreninger og aftenskoler ansvarsområder som genoptræning, integration, danskundervisning og flere andre vigtige sager, som i dag løses af kommunerne og det offentlige.«
Den indvending kan jeg slet ikke forstå. Hvorfor i alverden skulle folkeoplysningen, herunder oplysningsforbund og foreninger, ikke kunne påtage sig en helt naturlig opgave indenfor bl.a. sundhed og integration? Alt behøver da ikke være kommunalt eller offentligt.

Måske er der andre, der har lyst til og mod på at vise, at de kan gøre tingene nok så godt! Det skal vi da ikke forhindre.