Debat: Styrk den lokale folkeoplysning - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Det er en gratis omgang, skriver Leif Max Hansen i en kommentar til til forslaget om at bruge andre uddannelsers lokaler. Forslaget optræder Venstres aktuelle folkeoplysnings-oplæg. Han mener, at det kommende udvalg om folkeoplysning skal fokusere på at styrke de lokale aktiviteter.

”Det folkelige engagements betydning” er overskriften på Venstres oplæg om folkeoplysning. Kort og modigt oplæg, der beskriver, hvad den lokale folkeoplysning og det lokale foreningsliv bør påtage sig af opgaver, som dette oplæg finder vigtige.

Meget forskellige vilkår
Der ønskes i oplægget en undersøgelse af vilkår for den lokale folkeoplysning. Det er rigtigt at få et overblik.
Alle opgaver og udgifter er lagt ud til kommunerne. Det giver en meget stor forskellighed i de enkelte foreningers vilkår. Nogle kommuner har prioriteret tilskud til folkeoplysning helt væk.
I 2002 fjernede regeringen halvdelen af bloktilskuddet til den lokale folkeoplysning til kommunerne – ca. 220 mio. kr. Og halvdelen af tilskuddet til Folkeuniversitets-afdelingerne lokalt ca. 12 mio. kr. Tilskud til daghøjskolerne blev fjernet helt.
Siden 2001 har alle undervisningsformer inden for folkeoplysning og voksenundervisning fået forringet deres økonomiske vilkår betragteligt. Med Folkehøjskolerne som eneste undtagelse – de har endog fået tilført særlige tilskud til at få flere deltagere på højskolerne, der har alt for mange ledige pladser. Nemlig de utilpassede og de etniske danskere. Om det er lykkedes ved ingen – men tvivlen nager, om nogen integration blev nået ved at sende jobsøgende etniske danskere til danskundervisning, foredrag og morgensang på højskolerne.

Lyst og engagement
På den baggrund er det værd at rose Venstre. ’Nu skal vi se fremad’ som det stille lyder, når vi læser det udsendte ’Oplæg om folkeoplysning’. Venstres oplæg peger på emner og aktiviteter, der vil være gode og fornuftige at sætte i gang i de mange lokale foreninger og i den lokale folkeoplysning. Integration og sundhedsfremme nævnes igen og igen i oplægget. Danmark har et unikt og blomstrende foreningsliv. Tusinder og atter tusinder foreninger samler folk og borgere til alverdens emner og interesser. Herunder foreninger, der får tilskud i henhold til folkeoplysningsloven efter kommunernes bestemmelser.
De mange frivillige og de mange deltagere kendetegnes ved, at de deltager, fordi de har en enkeltstående interesse i badminton, slægtsforskning, folkedans, håndbold, pileflet osv. Deltagerne er ikke interesseret i andre, selv meget seriøse emner, der kommer fra centralt hold. Det er alene lyst og engagement, der driver det sprudlende foreningsliv.
Det er både demokratiudviklende og engagerende, når foreningerne vælger bestyrelser, beslutter aktiviteter og kontingent i fællesskab. Og hvad der ellers hører til i en forening.

Umuligt forslag
Der er mangel på egnede lokaler til de lokale aktiviteter. Der peges i oplægget konkret på, at lokaler i andre uddannelsesinstitutioner skal kunne anvendes. Det er et godt forslag, blot den hindring at de fleste af disse institutioner er blevet selvejende med taxameter-økonomi og egenfinansiering. Det vil være en umulig udgift for den enkelte institution, at holde åbent uden for normal undervisningstid, med pedeller, opvarmning og den slags.
Derfor er forslaget en gratis omgang. Også fordi folkeoplysningsordfører Britta Schall Holberg slår fast, at der ikke tilføres penge til områderne og de beskrevne ideer fra staten. Det må foreningerne og kommunerne selv klare.

Finansiering
Ethvert oplæg til debat og indretning af det folkelige engagements betydning skal ikke kun hilses velkommen – det er nødvendigt. Det er konstruktivt, at undervisningsministeren nu sammensætter et udvalg, til en revision af folkeoplysningsloven. Det er trygt, at der sideløbende arbejdes i en tværgående, uformel arbejdsgruppe, for at sikre bredde og for at inddrage flere partier.
Særlig opmærksomhed skal den lokale folkeoplysning have i dette udvalgsarbejde. 10 %-puljen til debat om væsentlige emner, der var en del af lovrevisionen i år 2000, blev en succes for aftenskolerne, deres profil og de mange debatinteresserede deltagere.
Det senere forsøg med en 40 % pulje til fleksible tilrettelæggelsesformer er til gengæld umulige at anvende.
Reglen for lærer-time-lønninger har været en væsentlig del af aftenskolernes tilskudsgrundlag, siden den blev vedtaget i folketinget helt tilbage i 1922. Det vil være naturligt, nu 86 år efter – at fastlægge andre rammer for løn- og honorar til de mange undervisere og foredragsholdere.

Naturlige fællesskaber
Det bør også indgå i overvejelserne om de nuværende aktivitetsområder i folkeoplysningsloven, skal fortsætte i samme lov. Både biblioteker og daghøjskoler har et naturligt fællesskab med den lokale folkeoplysning. Dette naturlige fællesskab bør tages med i det kommende arbejde.
Idrætten, der stadig fusionerer og skaffer sig rigtig mange penge, både centralt og lokalt, vil have sin egen lov. Det er nok en god ide – ud fra de faktiske forhold i folkeoplysningen. Lad os så komme i gang med at styrke den lokale folkeoplysning og dermed det folkelige engagement!