Fastholde værdier og særpræg. Sikre sammenhængskraft, demokrati og medborgerskab. Fair konkurrencevilkår. Voksenpolitisk udvikling. Større statslig og kommunal bevågenhed. Det er nogle af de ønsker for folkeoplysningen, som DFS vil arbejde for i det nationale folkeoplysningsudvalg.
Onsdag den 22. april holdt det nationale folkeoplysningsudvalg, som undervisningsministeren har nedsat, sit første møde. Her fremlagde de to repræsentanter for DFS, Per Paludan Hansen og John Meinert Jacobsen, et skriftligt oplæg med titlen ”DFS’ synspunkter til regeringens folkeoplysningsudvalg.”
Oplægget tager udgangspunkt i de nye krav, som samfundsudviklingen stiller til folkestyret: ”Demokratiet skal passes og plejes af den enkelte. Det sker i folkeoplysningen ved, at meninger brydes, fordomme nedbrydes og gensidig respekt opstår,” står der bl.a.
Tradition og udvikling
Oplægget opregner seks ønsker, bl.a.:
• At folkeoplysningens værdier og det institutionelle og organisatoriske særpræg fastholdes.
• At folkeoplysningen får fair og nutidige konkurrencevilkår.
• At folkeoplysningen får rammer og muligheder til at kunne agere som et voksenuddannelsespolitisk udviklingsfelt.
Derudover ønskes mere dokumentation, mere statslig og kommunalt fokus på folkeoplysningen , og DFS vil præsentere forslag til, hvordan folkeoplysningen kan bidrage til at sikre demokrati og medborgerskab.
DFS peger på, at der er særligt behov for at belyse erfaringer fra andre lande og foreningsbegrebets udfordringer samt
grænser og samarbejdsflader mellem den folkeoplysende virksomhed og anden lærings- og oplysningsvirksomhed.
Fødekæde og aktiv medspiller
I papiret opregner de to udvalgsmedlemmer en lang række konkrete opgaver for folkeoplysningen. De ønsker, at folkeoplysningen indgår som fødekæde i et langt mere formaliseret samarbejde med de formelle voksen- og efteruddannelser, og at folkeoplysningen indgår i vejledningsarbejdet.
De ønsker også, at folkeoplysningen tænkes ind som driftsaktør, vidensformidler og oplysningsaktør på tværs af alle samfundsmæssige felter, f.eks. indenfor beskæftigelse, integration, klima/miljø og sundhed. Og de mener, at folkeoplysningen skal være en aktiv medspiller i den lokale oplevelsesøkonomi.
Folkelig bæredygtighed
I oplægget kommer Per Paludan Hansen og John Meinert Jacobsen også ind de fremtidige rammer og vilkår. Her skriver de bl.a., at DFS vil arbejde for, at der sikres en fortsat folkeligt forankret bæredygtighed for den brede folkeoplysning med foreninger, skoler og oplysningsforbund.
Samtidig peger de på et stærkere strategisk samspil med staten, regionerne og kommunerne: ”Disse samspil skal afspejles i den fremtidige konstruktion for de folkeoplysende organisationers virksomhed,” skriver de.
Tidssvarende lokaler, fleksible rammer og nye tilrettelæggelsesformer bl.a. i en kombination mellem nye medier og fællesskabsbaseret undervisning står også på ønskesedlen, og DFS ønsker, at der skabes rammer og vilkår, så folkeoplysningen i højere grad kan bidrage til at bringe samfundsmæssige spørgsmål af national, regional og lokal betydning ud til borgerne. ”
