|
Printvenlig
Her er du:
Fem måneder ekstra til folkeoplysningsudvalget
2. september 2009
Det nationale folkeoplysningsudvalg fortsætter sit arbejde frem til april 2010.
Formanden for det nationale folkeoplysningsudvalg, Jens Stenbæk, har besluttet at forlænge udvalgets arbejdsperiode til medio april 2010. Det oplyser Undervisningsministeriet i et brev til udvalgets medlemmer den 2. september.
På det førstkommende ordinære møde i udvalget, den 16. september, vil der blive fremlagt et nyt forslag til tidsplan.
Oprindeligt havde udvalget fået frem til november 2009 til at løse sin opgave.
I et interview til dfs.dk for nylig sagde et af udvalgets medlemmer, DFS' formand:
”Det kan blive snært, men lad os nu prøve. Det kræver i hvert fald, at vi nu begynder for alvor at tage fat på knasterne og finder løsninger og kompromisser.
Og skulle det kræve et par ekstra møder, så tager vi vel også det,” siger Per Paludan Hansen.
I samme interview sagde den anden DFS-repræsentant, John Meinert Jacobsen:
”For mig at se er vi stadig lidt i en kaosfase. Det er ikke så mærkeligt, at vi ikke er nået længere, for det er et voldsomt ambitiøst kommissorium, vi har. Så det er også ambitiøst at forvente, at vi kan være færdige den 19. november.”
Hele interviewet med Per Paludan Hansen og John Meinert Jacobsen
Mere om det nationale folkeoplysningsudvalg
Hvad mener du?
Bland dig i debatten om folkeoplysningens nye opgaver og rammer.
Per Paludan Hansen og John Meinert Jakobsen repræsenterer DFS i det nationale folkeoplysningsudvalg. Men folkeoplysningen er forskellig og mangfoldig. Bl.a. derfor har de brug for dit input for at få de bedste mulige resultater ud af indsatsen.
DFS' hjemmeside opfordrer derfor deltagere, lærere, skoleledere, konsulenter og andre ansatte eller valgte til at skrive et indlæg om, hvad de mener, folkeoplysningen har brug for.
Skriv fem linjer elter to sider - og send dit indlæg til mv@dfs.dk.
|