Folkeoplysningens overlevelse er betinget af dens evne til at være eksperter i kulturmøder. Men på det felt ligger folkeoplysningen og roder det samme sted som for 10 år siden. Det skriver tre medarbejdere i Højskolernes Hus.

"[Der] skal også være mulighed for, at Fatima kan sove på eneværelse, undgå svinekød, gå med tørklæde, have adgang til et køleskab om aftenen under ramadanen osv. Kun ved at integrere denne type forhold som en selvfølgelig del af hverdagen, skabes de positive historier, der vil gøre institutionen synlig, tryg og attraktiv for etniske minoriteter."

Sådan skriver Khuram Shehzad, Rikke Mandrup og Rasmus Kjær i en kommentar i Højskolebladet den 23. november. De tre udgør EMPH teamet i Højskolernes Hus. EMPH står for Etniske Minoriteter På Højskole.

I kommentaren skriver de også:
"Værdidebatten om, hvad der er dansk og udansk, præger både den politiske og offentlige dagsorden. Således tages der i stigende grad patent på, hvad og hvem der er omfattet af det danske henholdsvis det udanske.
Denne måde at tage patent på værdier, som i de fleste sammenhænge er universelle ytringsfrihed, tolerance, demokrati osv.), er i høj grad med til at skabe større polarisering mellem et “os” og et dem”."

Det stiller ifølge forfatterne over for en stor opgave:
"I lyset heraf må det være folkeoplysningens pligt at bidrage til at danne et mere inkluderende klima. I hvert fald hvis folkeoplysning skal være for alle.
Vi bør være med til at definere en bredere danskhed og skabe rum for anerkendelse af borgere med andre erfaringsverdener. Hvad enten det drejer sig om deres særlige kulturelle indsigter, flersproglighed eller appel til lokale netværk."

Men der er lang vej endnu:
"Hvad angår kulturmøder, ligger folkeoplysningen generelt set og roder det samme sted som for 10 år siden. Statistikkerne taler deres eget sprog. Medlemstal og aktive medlemmer viser, at vi ikke har været i stand til aktivere og skabe deltagelse i et omfang, der burde være et minimum. Det gælder også, når man ser på ansatte, bestyrelser og ledere."

Og de konkluderer:
"Udfordringen er at vise de unge, at højskolen og de folkeoplysende organisationer i høj grad er parat til at skabe rum, hvor mangfoldigheden er en styrke, hvor den enkeltes kulturelle forudsætninger respekteres, og hvor danskheden er bredere formuleret end i den offentlige debat.
Vores håb er, at mødet kan udvide horisonter i begge retninger, fordi ethvert fællesskab, inklusive det danske samfund, hele tiden har brug for at udvikle sig, redefinere sig og genoverveje sig selv som forudsætning for et holdbart eksistensgrundlag til tiden."

Hele artiklen

Højskolernes Hus

Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark