VUC, sprogskoler, beskæftigelseskurser. I dag er det integrerede dele af det formelle uddannelsessystem. Men de blev udtænkt og afprøvet i folkeoplysningen. At sikre denne innovation må være et af hovedformålene for det folkeoplysningsudvalg, som undervisningsministeren er i gang med at sammensætte.
Sådan indleder DFS' formand, Per Paludan Hansen, en kommentar, der er bragt i en række regionale dagblade.
Tilbage i 1950’erne så 10. klasser for voksne for første gang dagens lys i nogle af landets aftenskoler. Snart blev de et grundelement for VUC’erne og indgår stadig i deres aktiviteter.
Da ”fremmedarbejderne” kom til Danmark i 60’erne, oprettede aftenskoler sprogkurser, som blev til sprogskoler. I dag eksisterer der et vidtforgrenet net af kommunale sprogskoler.
I 70’erne voksede arbejdsløsheden pludselig, og daghøjskolerne blev etableret for at give de arbejdsløse forudsætningerne for at finde nye job. I dag er dette et marked, hvor både kommunale jobcentre og private aktører fungerer.
Selv om disse aktiviteter i overvejende grad er overtaget af det offentlige, formelle system, så fortsætter aktiviteterne samtidig stadig i folkeoplysnings-regi. Men den sunde konkurrence foregår ikke altid på lige vilkår. F.eks. er det efter strukturreformen nu VUC’erne, som afgør, om kurserne i Forberedende Voksen Undervisningskurser (FVU) skal tildeles aftenskoler og daghøjskoler eller… VUC!
Også kommunerne bevæger sig ind på folkeoplysningens traditionelle områder. De opretter musikskoler for voksne, og bibliotekerne tilbyder foredrag, studiekredse og undervisning.
Det bliver en vigtig opgave for det kommende folkeoplysningsudvalg at komme med forslag til rammer, der sikrer, at folkeoplysningens skoler og foreninger fortsat kan være med til at udvikle disse tilbud ved siden af de andre aktører.
Hvorfor har folkeoplysningen – ud over at løse sine faste opgaver – kunnet være en innovativ dynamo for uddannelserne? Jeg er overbevist om, at det netop er vores placering uden for det formelle system. Den betyder, at skoler og foreninger har en pædagogisk og til en vis grad administrativ frihed. Og deltagerne kommer frivilligt, vælger frit og underlægges ikke et rigidt karakter- og eksamenssystem.
At sikre disse frihedsgrader og udvikle dem, så de passer til nutidens og fremtidens opgaver, bliver en anden vigtig opgave for folkeoplysningsudvalget.
Men uden penge går det ikke. Vi har netop oplevet, at et stort antal kommuner har skåret i folkeoplysningens poster på budgetterne. Samtidig svinder de centralt bevilligede beløb fra finanslov og tipsmidler ind.
DFS vil ikke kræve ind fra alle hylder, men for os er det afgørende, at der sikres de nødvendige ressourcer til dette helt nødvendige udviklingsarbejde. Her er en tredje vigtig opgave for folkeoplysningsudvalget, hvis arbejde DFS ser frem til med store forventninger.
