Trods varsler om det modsatte lever ForedragsDanmark i bedste velgående, konstaterer Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup i en kronik i Jyllands-Posten, den 18. marts. Han skriver bl.a.: ”At der altså omme bag skænderierne om skattereformer og klimaaftaler eksisterer en fælles afhængighed! Denne erkendelse er i hvert fald en lyslevende realitet i ForedragsDanmark”.
Vi bringer her uddrag. Du kan klikke videre til hele kronikken i højre kolonne.
I midten af 60’erne advarede bestyrelsesformanden Finn Slumstrup om, at danskernes forelskelse i fjernsynet parret med det almindelige opbrud i tiden ville medføre, at det folkelige foredrag lå for døden. Men så galt gik det ikke, mener Finn Slumstrup.
”Jeg har rundt i landet holdt over 1.000 foredrag siden den aften og kan hilse og sige, at traditionen lever i bedste velgående.”
Med det afsæt forsøger Finn Slumstrup at forklare, hvad det folkelige foredrag er. Hvad betyder det, at foredraget skal være folkeligt, spørger Slumstrup og svarer selv?
”Selvfølgelig har begrebet med folket og det nationale at gøre.
Men jeg tror, man skal se det i lyset af Grundtvigs overordnede politiske bestræbelse, som gik ud på bag alle modsætninger at finde frem til, hvad der gavnede det fælles bedste. Hvordan kan man overvinde nationale og sociale modsætninger? Hvordan forvandle dem fra at være målsætninger, der kan føre til både konflikter og krige, til kræfter, der kan bruges konstruktivt?
Noget sådant kan man kun indlade sig på, hvis man tror, at der omme bag modsætningerne ligger værdier, som forener mig med dem, jeg er uenig med. At der altså omme bag skænderierne om skattereformer og klimaaftaler eksisterer en fælles afhængighed! Denne erkendelse er i hvert fald en lyslevende realitet i ForedragsDanmark.”
Slumstrup skriver også:
”Den mundtlige form er også forklaringen på foredragets luftighed.
Et foredrag er som et stykke jazzmusik.
Det forsvinder ud i rummet og kan aldrig genskabes på præcis samme måde. Hvad lytterne har fået ud af det, er hver enkelts egen sag.”
Han tilføjer:
”Højskolesangbogen, kaffebordet og taleren er tre nødvendige ingredienser ved hvert af de tusindvis af møder, der holdes landet rundt fra september til maj. De er nødvendige redskaber for at få folk rundt i lokalsamfundene til gå til møde, for det er jo formålet med det hele: at mennesker kommer sammen og drøfter fælles anliggender.”
Afslutningsvis konstaterer Finn Slumstrup:
”Naturligvis kan man altid støde ind i den uforbederlige skråsikkerhed, men de helt gennemgående træk i hundredvis af samtaler i de forskelligste sammenhænge er den selvfølgelige optagethed af samfundets fælles anliggender og af eksistentielle problemer.
Derfor er det også oplagt, at man som foredragsholder mærker, hvorledes der altid er interesse for lige netop de emner, der står højt på den nationale dagsorden. Diskussionerne, når bestyrelsen tilrettelægger næste sæson, afspejler, hvor det brænder på lige nu.
ForedragsDanmark er nu over 150 år gammelt. Det er vort demokrati også.
De to er uløseligt forbundne.”
