Dansk Folkeoplysnings Samråd
RealkompetenceLokale samrådBrobygningfrivillig



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Gør brug af de engagerede

2. oktober 2008

Hvem kan skabe debat, og hvem ved noget om sagen? Det er et af de første spørgsmål, der rejser sig, når man skal arrangere en studiekreds, et debatmøde eller et undervisningsforløb om klima.

De, der brænder for sagen, ved som regel også en hel masse. Og de er tit gode til at sætte en diskussion i gang.
Derfor har vi nu udvidet DFS’ klimahjemmeside med en liste over danske NGO’ere, folkelige bevægelser og foreninger der på forskellig vis arbejder med temaet natur, klima, miljø og bæredygtig udvikling mv.

Listen er tænkt som inspiration til mulige samarbejdspartnere, hvis man som folkeoplyser ønsker at lave en eller anden form for klimaarrangement; et debatmøde, en event eller et decideret projekt, men savner ekspertise og andre/ekstra ressourcer.
Der er altså tale om forslag til, hvor folkeoplysere kan henvende sig i jagten på ekstra hænder og kloge hoveder, når det gælder netop emnerne natur, klima, miljø og bæredygtig udvikling.

På siden kan du finde korte beskrivelser af kontaktoplysninger om disse organisationer:
• Klimabevægelsen
• Miljøbevægelsen Noah
• Greenpeace Danmark
• WWF Verdensnaturfonden
• Landsforeningen Levende Hav
• Danmarks Naturfredningsforening
• KlimaX 2009
• Natur og ungdom
• Organisationen for Vedvarende Energi (OVE)
• Grøn Hverdag
• Det Økologiske Råd
• Nordisk Folkecenter for vedvarende energi
• Øko-net – Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
• Dansk Ornitologisk Forening
• Landsforeningen for økosamfund, LØS
• Mellemfolkeligt Samvirke
• Nepenthes

Rød pilKlima-organisationer

Rød pilDFS klimahjemmeside

Vi modtager meget gerne forslag til andre organisationer, som bør være med på listen.
Send forslag til Christine Sestoft: cps@dfs.dk