|
Printvenlig
Her er du:
Kvinder og klima
10. september 2009
Blandt de mange aktiviteter rundt om klimatopmødet til december vil der også være et særligt mødested for kvinder. Det fortæller People’s Climate Action i det seneste nyhedsbrev, som også indeholder en oversigt over de 51 projekter, der har fået støtte via PCA.
”Det har i lang tid været et stort ønske fra internationale og danske NGO'ernes side, at vi fik et særligt sted, hvor kvinder kunne mødes under COP15. Det er nu en realitet. PCA koordinerer det særlige program for Det Grønlandske Hus,” kan man læse i det seneste nyhedsbrev fra PCA.
Her bringer man også en liste over de 51 projekter, der har fået støtte gennem People’s Climate Action og Regeringens Klimakonferenceudvalg. Nyhedsbrevet oplyser, at der nu ikke er flere penge at søge.
Blandt modtagerne er også medlemmer af DFS:
Folkehøjskolernes Forening i Danmark står bag »7 promises - syv løfter for fremtiden«. Det er formidlingen de 'syv klimabud', og det formidles dels gennem arrangementer på 13 højskoler i august, et offentligt arrangement den 15. august på Kongens Nytorv i København og samt aktiviteter på Borups Højskole under COP15.
Mellemfolkeligt Samvirke får med projektet »Young Voices 4 Climate Justice« unge fra udviklingslandene til Danmark for at diskutere klimaretfærdighed og skabe en kampagne frem til COP15. Ti unge fra hele verden kommer og bor i Danmark i tre måneder på Nørrebro i København og samarbejder med 20 danske unge om at skabe kampagnen.
Klimakrise Nej Tak! er det entydige navn på ØKO-NETs alternative oplysningskampagne for bæredygtig udvikling med musik og cdCD-udgivelse i november måned. Muligvis bliver der også en koncert under COP15.
»Klima, kvinder og køn er en stor udendørs fotoudstilling skabt af organisationen Kvindernes U-Landsudvalg. Udstillingen begyndte i Valby og ender i København under COP15, og i mellemtiden har 14 kommuner landet over lånt udstillingen, der båder sætter fokus på forholdene i ulandene og på kommunernes egne indsatser på klimaområdet.
|