Nytår med fordybelse og foreninger - Dansk Folkeoplysnings Samråd

En fremtidsforsker forudser, at danskerne i 2009 bl.a. vil prioritere fordybelse og bruge flere kræfter og mere tid på foreningsarbejdet. Folkeoplysningen tilbyder fordybelse og fællesskaber, hvor man respekterer og tager ansvar for hinanden, skriver DFS' formand, Per Paludan Hansen i en nytårskommentar.

Nytår med fordybelse og foreninger

Af Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

For nogle er den økonomiske krise allerede en realitet. For flere hænger den som en truende sky forude.
Vi ved ikke, hvor slemt det bliver. Men alene frygten og usikkerheden betyder, at krisen fylder rigtig meget i de flestes forestillinger om det nye år.

Hvordan vil danskerne så reagere? Skal man tro fremtidsforsker Kirsten Poulsen, som blev interviewet i DR Update på en af årets første dage, vil vi i 2009 bl.a. prioritere fordybelse og bruge flere kræfter og mere tid på foreningsarbejdet.
Jeg skal ikke gå fremtidsforskeren i bedene. Men jeg skal bestemt heller ikke begræde, hvis krisetiderne får danskerne til at vælge mindre stat og mindre marked, men mere civilsamfund. Og hvis trængslerne får os til at sætte fællesskab og fordybelse over forbrug og X-factor.

Både fordybelse og fællesskab kan man finde i de folkeoplysende skoler og foreninger. Her kan borgerne søge viden og samvær uden tvang og – næsten – uafhængigt af økonomisk formåen. Her har den enkelte frihed til at vælge fag og sag ud fra egne interesser – og til at opsøge den type undervisning eller arbejdsform, hun selv foretrækker.

Men det er ikke en egoistisk mig-selv-nok frihed. Både undervisning og foreningsaktiviteter finder sted i fællesskaber, hvor man respekterer og tager ansvar for hinanden.
Ud af disse opstår det folkelige Danmark, som kan fastholde eller skabe den nødvendige sammenhængskraft og bære os igennem krisetider. Gennem fordybelse kan vi finde løsninger og nye værdier. Gennem foreningsaktivitet kan vi arbejde for og måske lige frem praktisere disse løsninger.

Fordelen ved folkeoplysningen er, at den ikke først skal opfindes. Skolerne og foreningerne er der; de arbejder på fuldt tryk; og de er parate til at tage mod flere, hvis Kirsten Poulsens forudsigelse holder.
Men foreninger og skoler kan sagtens gøre det endnu bedre, og ikke mindst kan rammerne for deres arbejde blive mere tidssvarende. Det går et regeringsnedsat udvalg om folkeoplysning snart i gang med at se på.

Så selv med nok så mange kriseskyer forude, ser jeg med stor fortrøstning udsigten til et år med tilgang til og nyudvikling af folkeoplysningen.