Styrk selvorganisering og velfærd med timebanker

I en timebank oparbejder medlemmerne timer ved at hjælpe andre eller være aktiv i lokalsamfundet. Når man ønsker hjælp fra andre medlemmer kan man hæve de optjente timer.
Det kan indgå i de foreslåede public-service aftaler mellem oplysningsforbundene og staten, skriver John Steen Johansen i dette debatindlæg om det nationale folkeoplysningsudvalg og arbejdet med en revision af folkeoplysningsloven. John Steen Johansen er cand.pæd.psych og tidligere konsulent i AOF-Danmark.

Op til kommunalvalget beskrev Nicolai Wammen og Frank Jensen i en kronik i Politiken søndag d.15.11., hvordan de som borgmestre vil arbejde i alliance med borgerne for at starte en folkelig bevægelse af aktivt medborgerskab med henblik på udvikling og styrkelse af civilsamfund og velfærd. De henviste til de norske og svenske erfaringer.
Der foreligger også gode danske oplæg, der kan inspirere i denne sammenhæng. For eksempel hedder det i Charter for samspil mellem det frivillige Danmark / Foreningsdanmark og det offentlige fra 2001 med henvisning til Lovgivning og ressourcer:
”Det offentlige kan afsætte midler til styrkelse og iværksættelse af fælles initiativer mellem det offentlige og de frivillige organisationer eller målrette midler mod særlige opgaver som det frivillige Danmark / Foreningsdanmark kan påtage sig at løse.”
Når vi vil styrke sammenhængskraft, integration og velfærd er der brug for sociale fornyelser, mere selvorganisering og sociale partnerskaber i nye formationer.
Oplysningsforbundene har i forbindelse med revisionen af folkeoplysningsloven argumenteret for at påtage sig en slags Public Service forpligtelse. I en sådan aftale kunne de landsdækkende oplysningsforbund for eksempel indtænke det organisatoriske og administrative arbejde, der kan være ramme for såkaldte timebanker.

Social udveksling og netværk
Timebanken er et socialt udvekslingssystem, der skaber netværk og udveksling af hjælp. Medlemmerne oparbejder timer i banken ved at hjælpe andre eller være aktiv i lokalsamfundet. Når man ønsker hjælp fra andre medlemmer kan man hæve de optjente timer.
Timebanken organiseres som en forening for eksempel i boligområdet, med 50 – 200 medlemmer. Udover at yde hjælp til hinanden - hvor en time er en time, uanset hvem der yder den - så vil foreningen kunne fungere som et lokalt netværk og informationssystem.
Ideen opstod i 80’erne i USA, hvor borgerretsadvokaten Edgar Cahn tog initiativ til det første Time Dollar projekt.
Timebanker har for længst bevist deres effektivitet i USA og England med styrker sammenhold og afhjælpning af problemer i socialt belastede boligområder. Ideen har siden bredt sig til andre lande bl.a. Japan, Tyskland, Frankrig, Slovakiet, Kina og Sydkorea.
I England er timebank systemet en del af social- og arbejdsmarkedspolitikken. Medlemmer af en timebank oparbejder timer uden at det modregnes i sociale ydelser. I både England og USA er systemerne fritaget for skat.

Drevet af socialt engagement
Alle har mulighed for at give og modtage hjælp i timebanken. På den måde kan man opbygge et aktivt og værdifuldt lokalt netværk. Deltagerne får mere selvværd og en bedre mental sundhedstilstand. I en evaluering af timebanker i England, konstateres det, at systemet involverer mennesker fra samfundets udsatte grupper: syge, etniske mindretal, kontanthjælpsmodtagere og ældre. I evalueringer fremgår det at 75 % af deltagerne medvirker fordi de gerne vil møde mennesker og få nye venner. 25 % deltager fordi de kan tjene timer, som de kan anvende til at få hjælp. Det er med andre ord det sociale engagement, der driver banken.

Omdefinering af arbejde
Der er fire vigtige elementer i Timebanken:
Ressourcer: Alle mennesker har ressourcer og kan bidrage med noget.
Omdefinering af arbejde: Børneopdragelse, ældreomsorg, aktiviteter i lokalområdet er arbejde, der ikke måles på almindelige markedsvilkår - men alt sammen nødvendigt for at et samfund kan fungere.
Gensidighed: Ingen har i længden lyst til at være passive modtagere.
Social kapital: Fællesskaber har brug for social infrastruktur og styrke.
For at systemet kan fungere kræves en velfungerende administration. Frivillige foreninger, oplysnings- forbund og humanitære organisationer vil kunne løse denne opgave. Selvorganisering og sociale partnerskaber kan styrke sammenhængskraften i samfundet.

Skatteproblem i Danmark
I Danmark er timebankerne stødt på forhindringer. Ligningsrådet afgjorde d. 11. oktober 2005 at udveksling i timebanksystemer ikke er at betragte som skattefri vennetjenester. En afgørelse som senere blev stadfæstet ved Landsskatteretten. Dermed skal de mennesker, der deltager beskattes af værdien af de modtagne ydelser (Kilde: www.timebank.dk).
Men i et af verdens rige samfund, der netop har brug for innovation og socialøkonomisk virksomhed bør dette ikke være en uovervindelig forhindring.
Efter bankpakker til milliarder, er det så ikke på tide med en pakke, der styrker den sociale kapital og lader den arbejde? Det vil øge den mentale friværdi og styrke velfærden.