Dansk Folkeoplysnings Samråd
RealkompetenceLokale samrådBrobygningfrivillig



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Tænd bål i gaderne eller...

31. marts 2008

Vi må vise de unge, at vi er parate til at skabe rum, hvor mangfoldigheden er en styrke, hvor den enkeltes kulturelle forudsætninger respekteres, og hvor danskheden er bredere formuleret end i den offentlige debat. Sådan skriver tre medarbejdere i Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

Den 29. marts bragte Kristeligt Dagblad en kronik med titlen "Tænd bål i gaden - eller fyr op under demokratisk dannelse. Den var skrevet af tre medarbejdere i Højskoleforeningen: Rasmus Kjær, projektmedarbejder; Gorm Hansen uddannelseskonsulent; og Niels Glahn, generalsekretær.

Kronikken tager udgangspunkt i de uroligheder, der fandt sted tidligere på året:
”Oven på en tid med bål og brand i de danske byers gademiljø har der ikke manglet forslag til, hvordan de etniske minoritetsunges utilladelige adfærd og åbenlyse ligegyldighed over for retssamfundet bør bekæmpes.”

Senere i kronikken skriver de:
”Demokrati er ikke blot en statisk ramme for samfundsstyringen. Det er også en livs- og samværsform. Sagt anderledes må de formelle rammer udfyldes af folket gennem levende vekselvirkning med statsmagten.
Måske er det netop her, kæden er ved at springe af. Sammenhængen og forbindelsen mellem folk og stat - mellem civilsamfundet og statsmagten - er ved at forsvinde. I hvert fald for de grupper af unge, som nu så tydeligt - og uhensigtsmæssigt gennem magtanvendelse - gør opmærksom på deres afmagt.”

De tre højskolefolk skriver også:
”Når etniske minoriteter sættes i relation til uddannelse eller arbejdsmarked i dag, bliver deres forudsætninger ofte omtalt som mangler: manglende sprogkundskaber, manglende skolefærdigheder, eller manglende personlige og sociale kompetencer.
På den måde minder diskursen konstant de etniske minoriteter om, at de ikke er fuldt deltagelsesdygtige og ikke mindst, at de adskiller sig fra de fuldgyldige medlemmer af samfundet. De må konstruere ny viden på baggrund af det, de ikke har, og de må for alt i verden aflære sig al den viden, de måtte have.
Her bør og kan de danske folkehøjskoler spille en rolle, for højskolerne er frivillige mødesteder for mennesker med forskellige baggrunde. At lære og skabe noget sammen er forudsætningen for at styrke tilliden og sammenhængskraften i samfundet.”

Og de konkluderer:
”Hvis ikke vi gør det, er det ganske enkelt ikke muligt at håndtere de udfordringer, som en fremtid med intensiveret multikultur og globalisering byder os. Og hvis vi ikke sørger for at sætte demokratisk dannelse på dagsordenen (ikke kun på folkehøjskolerne, men også i folkeskolen, i folkeoplysning, på folkebibliotekerne og i Folketinget), hvis ikke vi sørger for den bestandige demokratiske dialog i respekt for og glæde over en stor kulturel mangfoldighed, så vil Danmark opleve en endnu mere voldsom polarisering.
Et samfunds styrke ligger i oplevelsesgraden af det fælles fundne. Og det er her, højskolen - både via tradition og de konkrete erfaringsrammer - har noget at byde på.”
Rød pilHele kroniken