Dansk Folkeoplysnings Samråd
RealkompetenceLokale samrådBrobygningfrivillig



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Tag jer sammen!

5. september 2008

Aftenskolerne må forny sig, formulere målsætninger og præsentere spændende tilbud til kommunerne. Ellers er jeg bange for, at de er væk om 10 år. Det siger formanden for de kommunale fritidskonsulenter, Kai Raun, i et interview med dfs.dk.

Kai Raun har arbejdet med folkeoplysning i næsten 30 år, først som fritidskonsulent i Frederikssund kommune og siden 1986 i Allerød. Nu er titlen ”virksomhedsleder” i den kommunale virksomhed Idræt og Fritid. Desuden er han formand for Fritidssamrådet i Danmark, der organiserer kommunalt ansatte inden for fritidsforvaltningerne.

Kai Raun lægger ikke skjul på, at han indimellem bliver skuffet over aftenskolerne.
” Tænk bare på de 10 procent af kommunens tilskud, som aftenskolerne kun får, hvis de bruger det til debatskabende aktiviteter. Man kan tælle på en meget lille hånd, hvor mange gange vores aftenskoler bruger af den pulje. Når jeg ser tilbage på brugen af udviklingspuljen (den gamle 5%-pulje) er det også kun meget få aftenskolen som har gjort brug af puljen,” siger han bl.a. i interviewet.

”Dansk Idrætsforbund og DGI præsenterer os for flotte pjecer, hvor de fortæller om deres kvaliteter og værdier. De tilbyder kommunen at hjælpe med lederudvikling og organisere fritidsaktiviteter.
Lige så offensive må aftenskolerne være, hvis de skal klare sig,” mener Kai Raun.

For Kai Raun er det økonomien, som kan gøre det attraktivt for kommunerne at lade aftenskolerne overtage kommunale opgaver. Adspurgt om det unikke ved folkeoplysningens tilgang til uddannelse og aktiviteter, lyder det lakoniske svar:
”Aftenskolerne er billigere.”

Efter Kai Rauns opfattelse bør tilskuds-systemet laves helt om.
”Vi skal have en rammelov, der fastslår, at kommunerne skal støtte folkeoplysning og foreningsliv, men i øvrigt overlade det til kommunerne, hvor meget de støtter, og hvordan de administrerer støtten.
”I kommunerne skal vi diskutere og fastlægge, hvad vi vil på fritids- og kulturområdet. Og så skal vi overveje, hvordan vi bruger de midler, der er til rådighed, bedst muligt. På den anden side skal aftenskoler, foreninger og andre byde ind med, hvad de vil og kan.”
Rød pilLæs hele interviewet