To identiteter er en styrke

21. oktober 2008

Det er en styrke at kunne skifte mellem to identiteter og flere sprog. 11 unge mindretalskvinder ser sig selv som en fortrop i den globale verden, hvor mange flere skal lære at skifte mellem sprog og identiteter.

Fem indvandrerpiger fra København og seks piger fra det danske Duborg-gymnasiet i Flensborg var for nylig samlet for anden gang for at diskutere identitet, danskhed og værdier. De 11 udgjorde ikke bare to grupper over for hinanden, men kom med et virvar af forskelligartede baggrunde:

 

• Fatma Coban med tyrkiske rødder
• Dalia Ali,
• Marwah Abdelkader, turkmaner fra Irak, født i Tyrkiet
• Dina Siam med ægyptisk baggrund
•  Christina Hoeck, tysk baggrund, det ene ben tysk det andet dansk
• Anne Marieke Jensen og Julia Brodersen, begge født ind i det danske mindretal, kalder sig selv for sydslesvigere
• Anja Djurdjevice, kroatisk mor og serbisk far, flygtede oprindeligt til Danmark, men bor nu i Flensborg
• Rosa Plückelmann, født i Berlin, men har fra sit femte år lært dansk
• Wienke Reimer, født ind i det danske mindretal. 

 

Lær at skifte
Det er Grænseforeningen, der står bag initiativet, og de 11 pigers møde er grundigt beskrevet i en reportage i foreningens blad Grænsen. Her står bl.a.:
”De er sig alle 11 bevidste, at de har en styrke ved at kunne skifte mellem to identiteter og flere sprog. Og de vil gerne, at flertallet lærer at se det som en kvalitet hos dem, som man kan lære af.
I den globale verden ser de sig selv som en fortrop, for her skal mange flere end dem, som lever i mindretal, lære at skifte mellem sprog og identiteter."

Penge eller religion
For pigerne fra Tyskland er det svært at få hold på, hvad værdier er:
“I Tyskland diskuterer vi aldrig den slags, hverken i skolen eller i politik”, siger Julia.
“Her handler det kun om penge. Tjener du penge, er du en god tysker, så simpelt er det”.
Indvandrerpigerne har alle sammen religion som en kerneværdi:
“Islam er det, der knytter os sammen”, siger Marwah. “Vi kommer fra forskellige lande, men i islam forenes vi. Koranen er ikke, som medierne beskriver den. Islam er en fredsreligion. Og det er i orden, at jeg kombinerer den med mine egne standpunkter. Sådan har min mor opdraget mig”.
“Religion og kultur har gjort mig til den, jeg er”, tilføjer en anden. “Jeg synes, det er noget positivt, jeg har at komme med, og at jeg med min religion kan bidrage med noget nyt, der gør livet mere mangfoldigt for alle i Danmark”.

Det positive kulturmøde
Pigerne oplever, at politik og medier styrer debatten, og at den politiske tone har vanskeliggjort kulturmødet. Det vil de gerne gøre noget ved. Derfor afsluttede de mødet med at udarbejde en erklæring til fremme af det positive kulturmøde.

Første del af ”Erklæring til fremme af det positive kulturmøde”

Vi mener:
- Både flertal og mindretal skal forpligte sig til at søge viden om andre kulturer og religioner.
- Man er forpligtet til at lære sproget i det land man bor i.
- Skolen har et stort ansvar for at nedbryde fordomme m.m.
- Det offentlige bør støtte arrangementer og projekter, der skaber møder mellem forskelligheder.
- Sprog og pas siger ikke nødvendigvis noget om ens nationale identitet.
- Større kendskab til Sydslesvig og det danske mindretal vil kunne medvirke til at øge respekten for mindretal i Danmark
- Arbejdsmarkedet skal være åbent for alle uanset religiøs og kulturel baggrund. "Se på det jeg kan, ikke det jeg har på".
- Medierne skal forpligtes til at fortælle om landets mindretal på en åben og nuanceret måde, så konfliktstof ikke altid er det mest interessante stof. 

Den samlede erklæring