Arbejder du med undervisning, vejledning eller ledelse inden for folkeoplysning og voksenundervisning, så er der gode muligheder for at hente inspiration og ideer til kvalitetsudvikling fra udlandet i det nye Grundtvig-program.
Inden for rammerne af EU's nye Livslang Læring-program giver Grundtvig tilskud til målrettede efteruddannelsesaktiviteter i udlandet. Der kan være tale om et egentligt efteruddannelseskursus, men man kan også ”skræddersy” et udlandsophold præcist efter de konkrete behov i egen organisation.
Som noget nyt indføres her i 2007 faste ansøgningsfrister. Næste frist for ansøgning er den 30. marts 2007, for aktiviteter i perioden fra den 1. juni til den 30. september 2007.
De kommende frister er den 31. maj 2007 for aktiviteter i perioden fra den 1. oktober til den 31. januar, og den 30. oktober 2007 for aktiviteter i perioden fra den 1. februar til den 31. marts 2008.
|
|
Mere om Grundtvig efteruddannelse
Her kan du finde konkrete kurser for voksenundervisere, ansøgningsvejledning og kriterier for bevilling af tilskud. |