|
Printvenlig
Her er du:
Tilskud til nordisk samarbejde
23. oktober 2009
Torsdag d. 19. november 2009 afholder CIRIUS et møde, hvor man vil informere om mulighederne for at søge tilskud til nordisk/baltisk samarbejde. Det handler f.eks. om udveksling af kursister og undervisere, netværksdannelse og udviklingsprojekter.
Mødet gennemføres i samarbejde med i samarbejde med Netværk for Voksnes Læring (NVL) og omhandler derfor både Nordplus Voksen programmet og mulighederne inden for NVL.
Nordplus Voksen er Nordiske Ministerråds program for voksenuddannelse og folkeoplysning. Næste ansøgningsfrist er 1. marts 2010, hvor der vil være muligheder for at søge om tilskud til nordisk/baltisk samarbejde, bl.a. om udveksling af kursister og undervisere, netværksdannelse og udviklingsprojekter.
Der vil på mødet være information om tilskudsmuligheder, ansøgningsbetingelser og det online ansøgningssystem, som skal benyttes.
Endvidere vil der på mødet være information om mulighederne i regi NVL, Netværk for Voksnes Læring. NVL understøtter dannelsen af faglige netværk, formidler kontakt mellem og information om voksenuddannelsesaktører i de nordiske lande samt udarbejder og formidler rapporter og udredninger inden for voksenuddannelsesområdet.
|