|
Printvenlig
Her er du:
International anerkendelse for kvalitet
14. december 2005
FO-Aalborg og Daghøjskolen Fokus har netop fået overrakt en international anerkendelse for kvalitet: Committed to Excellence. Det er første gang, at en aftenskole i Danmark opnår æren, mens det er den syvende daghøjskole, som får anerkendelsen. Committed to Excellence, der forkortes C2E, gives til institutioner, som har taget de første indledende skridt i arbejdet med systematisk kvalitetsudvikling. De skal dokumentere, at de har udvalgt og gennemført tre strategisk vigtige udviklingsprojekter. ”I FO-Aalborg er vi stolte over anerkendelsen men også lidt ydmyge over at være med i det ”fine” selskab. Vi håber at vi kan leve op til anerkendelsen, og at vore kursister også oplever den høje kvalitet. Vi gør os i hvert fald umage med, at gøre tingene så godt som muligt,” udtaler skoleleder Kirsten Dybdal. ”For FO handler kvalitet om, at vore kursister får indfriet deres forventninger og at de bliver ”set” og hørt. Uanset om man går til bevægelse eller madlavning her i Dannebrogsgade, er det kursisten der i fokus.” I forlængelse af et af disse kvalitetsprojekter skifter FO-Aalborg den 1. januar navn til FOKUS FOLKEOPLYSNING. FO’s daghøjskole Fokus har også deltaget i kvalitetsarbejdet og opnået tilsvarende anerkendelse. Det er den 7. daghøjskole, der får anerkendelsen. Mange af Daghøjskoleforeningens medlemmer arbejder med systematisk kvalitetsarbejde på grundlag af excellencemetoden i forbindelse med et “kvalitetsmærkeprojekt” som Foreningen står for. Mere om Daghøjskoleforeningens kvalitetsmærkeprojekt
Bestil bogen “Excellence for daghøjskoler”: foreningen@daghojskoler.dk Mere om FO-Aalborg/FOKUS FOLKEOPLYSNING
|