Dansk Folkeoplysnings Samråd
RealkompetenceDemokratiKlimaNationalt Folkeoplysningsudvalg



Printvenlig udgave af siden Printvenlig

Her er du:


Kampagne om realkompetence

6. maj 2008

Det er nemmere at få adgang til efteruddannelse, hvis man har fået sine realkompetencer vurderet. Det er hovedbudskabet i en stor kampagne, som Undervisningsministeriet netop har sat i gang.

Ministeriet satser på at knytte partnere og ambassadører for at få budskabet ud. Derfor har de allieret sig med arbejdsmarkedets parter.
”Du kan mere end du tror” og ”Hvorfor lære det samme to gange” er titlerne på to kampagnefoldere. Den første henvender sig til ufaglærte og faglærte arbejdere på LO-området, mens den anden er tiltænkt pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre inden for FTF-området.
Kampagnefolderne suppleres med en plakat.
Desuden har ministeriet produceret kampagnematerialer, som faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer selv kan vinkle og målrette til netop deres medlemmer.

Arbejdsmarkedet
Ud over arbejdsmarkedets hovedorganisationer er en række forbund med i kampagnen:
• 3F
• FOA
• HK
• Dansk Metal
• TIB
• Teknisk Landsforbund
• Finansforbundet
• Socialrådgiverforeningen
• BUPL
På arbejdsgiversiden støtter Dansk Industri, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og HTS, og Ledernes Hovedorganisation vil sætte fokus på ledernes rolle i forhold til kompetenceudvikling.
Endelig har Undervisningsministeriet udsendt en håndbog i realkompetencevurdering og en elektronisk værktøjskasse til uddannelsesinstitutionerne, som også får foldere og plakater.

Bertel Haarder
Samtidig med kampagnens start skrev undervisningsminister Bertel Haarder en kronik i Jyllands-Posten (22.4.), som var lidt af en opsang til uddannelsesinstitutionerne: ”Arbejdsmarkedet er åbenbart langt bedre til at anerkende realkompetencer end uddannelsessystemet,” skrev han bl.a.
Det var stort set også udelukkende de kompetencer, man opnår på arbejdsmarkedet, som Haarder fokuserede på. I kronikken gav han udtryk for, at praktisk erhvervede kompetencer skal kunne erstatte mere boglige optagelseskrav på uddannelserne. Han skrev bl.a. om ”mindre nødvendige teoretiske optagelseskrav”.
Undervisningsministeriets materialer

Rød pilFolderen ”Du kan mere end du tror”

Rød pilFolderen ”Hvorfor lære det samme to gange”

Rød pilFaktaark ”Kort og godt om realkompetencer og RKV

Rød pilFaktaark ”10 gode grunde”

Rød pilFaktaark: ”Cases: Eksempler fra det virkelige liv”

Rød pilPowerpoint præsentation af realkompetencevurdering (pdf-fil) 



Rød pilMere om realkompetence