Dansk Folkeoplysnings Samråd
RealkompetenceLokale samrådBrobygningfrivillig



Printvenlig udgave af siden Print

Her er du:


Handlingsplan

Samrådets særlige indsatsfelter i 2006

Indledning
Denne handlingsplan er ikke en udtømmende liste over DFSs aktiviteter og indsatser i 2006, men en oplistning af de vigtigste indsatsfelter.

Hovedindsatsen
I 2003 og 2004 var Samrådet igennem en grundig debat- og beslutningsproces omkring Fremtidens Folkeoplysning. Resultatet blev at DFS vedtog politikpapiret Fremtidens Folkeoplysning. Heri prioriterer DFS to hovedindsatsfelter:

Demokrati og aktivt medborgerskab

Livslang læring og realkompetencer

Disse indsatsfelter blev konkretiseret i en udviklingsindsats, der førte til ansættelsen af Samrådets to nye udviklingskonsulenter og til prioriteringen af en række opgaver.
2006 skal bruges til at fortsat at implementere denne satsning.

Konkrete tiltag:

Demokrati og aktivt medborgerskab
Dette prioriterede område er inde i en opbygningsfase, indsatsen skal som minimum bestå af:

A: En medlemsdemokratiundersøgelse blev gennemført i efteråret 2005, denne præsenteres for og diskuteres med medlemsorganisationerne i begyndelsen af 2006.

B: Dette følges op af en konference for medlemsorganisationerne i slutningen af februar, hvor demokratiet sættes på dagsordenen.

C: Som opfølgning på demokratikonferencen forventes et demokratiforum i stil med realkompetenceforum at blive etableret. Det skal danne rammen om opkvalificering af og netværksdannelse for medlemsorganisationerne på området demokrati og aktivt medborgerskab. Demokratiforum skal mødes regelmæssigt i 2006. Demokratiforum forventes ligeledes at bidrage med input til DFSs indsats på området.

D: Borgernes Dagsorden

DFS er blevet en del af planlægningsgruppen bag det såkaldte parallelle spor i den debat, der skal komme som følge af EU's tænkepause efter nej´et til forfatningstraktaten. Denne debat skal finde sted i første halvår af 2006. Her skal DFS bidrage med at understøtte iværksættelsen af lokale debatforløb gennem inspirationskataloger, deltagelse i opstartsmøder og tilbagemeldingsrapportering. Denne indsats vil også blive synlig på vores hjemmeside, i vores kommunikation med medlemsorganisationerne. Denne indsats skal ses som en del af vores satsning på demokrati og aktivt medborgerskab.

E: Øvrigt

Foruden ovenstående tiltag forventer vi:

- løbende at skabe og deltage i debatten om demokratiproblemstillinger i medierne

- løbende at arbejde for at indsatsen også får et politisk fokus, således at vi relaterer indsatsen til det politiske system/arbejde også

- løbende at deltage i det nordiske og europæiske arbejde med demokrati og aktivt medborgerskab

- løbende at inspirere og skabe rammer for erfaringsudveksling for medlemsorganisationerne på området bredt

- at konkretisere arbejdet med konkret fokus på "folkeoplysningen og nærdemokratiet"

Livslang læring - realkompetence
Realkompetenceområdet er inde i en god udvikling. 2005 har været brugt som udviklingsår for mange af vores medlemsorganisationer. DFS har understøttet dette arbejde med realkompetenceforum og konsulenttjeneste.

2006 står fortsat i udviklingsarbejdets tegn, indsatsen skal i 2006 som minimum bestå af:

A: I 2006 skal mange af realkompetenceprojekterne i medlemsorganisationerne konkretiseres og forankres i deres lokale virksomhed. Dette arbejde skal DFS i videst mulig omfang støtte gennem at skabe rammer for erfaringsudveksling, gennem konsulentrådgivning og sparring.

B: DFS skal desuden følge og bidrage til Undervisningsministeriets udviklingsprojekt Realkompetencedokumentation i folkeoplysningen og i foreningslivet.

C: DFS skal løbende holde medlemsorganisationerne generelt orienteret om området. DFS skal desuden gøre en indsats for at skabe bedre viden om realkompetencearbejdet i de af vores medlemsorganisationer, der endnu ikke arbejder så meget med området.

D: Løbende at deltage i det nordiske og europæiske arbejde med livslang læring og realkompetence.

E: DFS skal desuden fortsætte arbejdet fra 2005 med at bidrage med konstruktive forslag til det politiske system, dvs. både overfor politikere og embedsfolk.

F: 2006 skal desuden bruges til at perspektivere DFSs arbejde med realkompetence i forhold til livslang læring mere bredt, herunder arbejde for at påvirke den lovgivning, der giver voksne mulighed for at blive oplyst og uddannet, såsom FVUområdet.

Øvrige indsatser, der skal understøtte hovedindsatsfelterne.

Lobby
De to prioriterede områder skal understøttes af en række øvrige tiltag:

Lobbyvirksomheden skal intensiveres i 2006, startende med en besøgsrunde hos centrale uddannelsespolitikere, og skal følges op af andre tiltag, der følger op på denne.

Kommunikationsindsatsen
I 2005 fik DFS en kommunikationsstrategi. Denne indsats skal konkretiseres med en handlingsplan, som skal udføres i 2006. Kommunikationsindsatsen skal understøtte vores prioriterede områder og skabe mere synlighed for folkeoplysningen. Indsatsen skal i 2006 som minimum bestå af:

A: En styrket indsats for at markere DFS synspunkter i medierne. DFS har allerede i slutningen af 2005 haft nogle indlæg i diverse medier, men denne indsats skal forstærkes.

B: Hjemmesiden skal tilpasses kommunikationsstrategien og handlingsplanen.

C: Der skal overvejes hvordan vi i øvrigt kan lave mere målrettet kommunikation med politikerne.

Det internationale
Det internationale arbejde i DFS har igennem de seneste år været inde i en udviklingsproces. Arbejdet er blevet knyttet meget tættere til vores indsatsområder. Det har været en positiv og konstruktiv udvikling, der skal fortsætte. Det har også betydet at IUs rolle er blevet noget forandret. 2006 skal som minimum bruges til at:

A: Evaluere Internationalt udvalgs arbejdsform og rolle og tilpasse den til nye prioriteringer og behov.

B: Skabe en fast ramme for erfaringsudveksling for de af vores medlemsorganisationer, der interesserer sig for det internationale. Og være mere målrettet overfor vores medlemsorganisationer i forhold til at opfordre dem til at være med i internationale projekter og efterfølgende støtte dem, hvis de går med i sådanne projekter.

C: Anvende vores hjemmeside langt mere offensivt på engelsk, således at de danske erfaringer på en række områder bliver mere tilgængelige.

Vedtaget af bestyrelsen december 2005