| 2008: |
|
I Danmark skal VUC tilbyde individuel kompetencevurdering både for kommende deltagere og for borgere, der med andet formål ønsker at få papir på deres kompetencer |
| |
|
|
| 2007: |
|
Nationalt Videncenter for Realkompetencevurdering etableres i Danmark. Centeret skal bidrage til indsamling, udvikling og formidling af viden om anerkendelse af realkompetencer. |
| |
|
|
| 2007: |
|
Undervisningsministeriet udgiver Danmarks strategi for livslang læring. Strategien bygger på regeringens globaliseringsstrategi og er en redegørelse til EU-kommissionen. Af startegien fremgår det at øget anerkendelse af realkompetence er en vej til at få flere til at deltage i livslang læring. |
| |
|
|
| 2007: |
|
Lov om Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v. vedtages. Der indføres som noget nyt individuel kompetenceafklaring og i forhold til videreuddannelsessystemet for voksne. I AMU-systemet bliver IKA til IKV. Generelt bliver der pligt til at udstede gangbare kompetence- og/eller uddannelsesbeviser |
|
|
|
2006:
|
|
OECD iværksætter en indsats vedrørende vurdering af realkompetence.
|
| |
|
2005:
|
|
Undervisningsministeriet iværksætter to parallelle udviklingsprojekter m.h.p. at udvikle modeller til afklaring og vurdering af realkompetnce udviklet hhv. i arbejdslivet og i folkeoplysningen og foreningslivet.
|
| |
|
| 2005: |
|
Europass-portfolio, der udover CV omfatter bilag til eksamensbeviser, bilag til erhvervsuddannelsesbevis, et mobility-bevis og en selvevaluering af sprogkompetencen, forventes introduceret generelt i Europa.
|
| |
|
| 2004: |
|
Den danske regering fremlægger i november en redegørelse om mulighederne for et nationalt system for realkompetencevurdering. Den nyder bred politisk tilslutning. |
| |
|
| 2004: |
|
Danmark tilslutter sig i Dublin fælles europæiske principper for realkompetencevurdering med vægt på individuelle rettigheder, forpligtende deltagelse, fortrolighed og tillid, samt troværdighed og legitimitet.
|
| |
|
| 2003: |
|
Både med hensyn til konkret forsøge- og udviklingsarbejde og analyse og udredning er der stor aktivitet i Danmark. Se fx www.kompetencer.net
|
| |
|
| 2002: |
|
Bedre Uddannelser – den danske regerings handleplan 2002, introducerer anerkendelse af realkompetence som en aktuel mulighed.
Målet er at udvikle metoder til vurdering af den enkeltes kompetencer. Der skal i højere grad lægges vægt på ”det man kan” i stedet for ”det man har” i form af eksamensbeviser.
|
| |
|
| 2002: |
|
Undervisningsministeriet går ind i arbejdet med at udarbejde et nationalt kompetenceregnskab, NKR, på basis af OECD’s kompetencekategorier.
Forskningsmæssigt udredes og defineres substansen i de enkelte kompetencer.
Værdi-kompetencen fravælges i den danske kontekst, mens kreativ og innovations-kompetence tilføjes. |
| |
|
| 2002: |
|
EU-kommissionen lancerer det fælles europæiske CV, der giver den enkelte en ramme for at præsentere sin realkompetence. |
| |
|
2002:
|
|
Barcelona-konklusionerne peger – på linje med Bologna-konklusionerne - på behovet for at udvikle et fælles system for merit og anerkendelse inden for erhvervsuddannelserne.
Disse hensigter stadfæstes i december med Københavner-erklæringen, der påpeger et behov for et styrket, konkret og åbent bottom-up samarbejde m.h.p. borgernes behov for vejledning og vurdering af realkompetencevurdering i en kvalitetssikret praksis. |
| |
|
| 2001: |
|
I EU-kommissionens rapport ”Making a European Area of Lifelong Learning a Reality” gøres anerkendelse af realkompetence til en helt central del af strategien for livslang læring.
Validering defineres som anerkendelse af deltagelse i og resultaterne af formel, ikke-formel og uformel læring.
|
| |
|
2001:
|
|
Med VEU-reformen anerkendes resultater af ikke-formel læring.
I forbindelse med den grundlæggende Voksenuddannelse (GVU), der udgør en del af videreuddannelsessystemet for voksne, der trådte i kraft i 2001, indførtes tilbud for de kortuddannede om individuel kompetencevurdering, IKV.
Formålet er at tilrettelægge et uddannelsesforløb, der er tilpasset den enkelte og kortere end det ordinære uddannelsesforløb.
|
| |
|
| 2000: |
|
CVUU, Center for vurdering af udenlandske uddannelser, oprettes af Undervisningsministeriet i erkendelse at et øget behov for redskaber til beskrivelse og akkreditering af kompetencer.
|
| |
|
| 2000: |
|
EU-Kommissionen fremlægger et memorandum om livslang læring.
Ét af de seks nøglebudskaber handler om behovet for en markant forbedring af hvordan alle former for læring – udviklet i formelle, ikke-formelle og uformelle kontekster – kan anerkendes.
Hermed suppleres begrebet livslang læring med ’lifewide’ læring. |
| |
|
2000:
|
|
Lissabon-erklæringen, et potent uddannelsespolitisk udspil fra EU, hvor livslang læring tillægges en helt central rolle med at sikre en beskæftigelsesegnet befolkning og sikre social sammenhængskraft. |
| |
|
| 1999: |
|
I VEU-rapporten påpeges behovet for at den uformelle læring, der foregår på arbejdspladserne kan give merit i.f.t. videreuddannelse i det formelle uddannelsessystem, og at meritoverførsel mellem AMU og erhvervsuddannelserne gøres lettere og sikrer afkortning af uddannelsesforløb.
|
| |
|
| 1999: |
|
Danmark tilslutter sig Bologna-erklæringen, hvor 29 europæiske lande vil arbejde for en ny kurs for merit og anerkendelsen inden for de højere uddannelser.
Målet er ad frivillighedens vej at opbygge et fælles system for akkreditering med henblik på at fremme mobilitet.
|
| |
|
| 1996: |
|
1996 er EU’s år for livslang læring.
|
| |
|
| 1996: |
|
Samme år udgiver UNESCO Delors-rapporten, hvor læringstilgangen omfatter de 4 søjler: Learning to live together, Learning to know, Learning to do, Learning to be. |
| |
|
1996:
|
|
OECD bekender sig – ud fra et økonomisk rationale - til målsætningen ”Making Lifelong Learning a Reality for All”. Arbejder intenst med at definere nøglekompetencer, der kan vinde international accept – med henblik på gensidig international anerkendelse.
|
| |
|
| 1995: |
|
Arbejdsmarkedsuddannelserne indfører individuel kompetenceafklaring, IKA, både for ledige og beskæftigede med henblik på at give merit for realkompetence og målrette uddannelsesindsatsen.
Trods en overordnet vejledning i 1997 defineres praksis for IKA af den enkelte skole.
|
| |
|
|
1995:
|
|
EU-Kommissionen beskriver i policy-dokumentet, "Teaching and learning: Towards the learning society" for første gang samlet følgende vision: ”Alle europæiske lande forsøger at identificere ”nøglefærdigheder” og at finde de bedste måder til at erhverve, vurdere og certificere dem på.
Det foreslås derfor at opstille et europæisk system til sammenligning og udbredelse af sådanne definitioner, metoder og fremgangsmåder”
|
| |
|
| 1972: |
|
Allerede ved UNESCOs verdenskongres i Tokyo forpligter Danmarks sig til at anerkende det, der er lært udenfor det formelle uddannelsessystem. ”Livslang læring for alle” er den overordnede idealistiske målsætning i UNESCO regi.
|
