Dansk Folkeoplysnings Samråd
RealkompetenceLokale samrådBrobygningfrivillig



Printvenlig udgave af siden Print

Her er du:


Hvorfor er det vigtigt at arbejde
med realkompetencer?


Mange i Danmark arbejder med realkompetencer, og mange har interesser involveret: politikere, ministerier, kommuner, undervisningsinstitutioner, arbejdsgivere, undervisere, vejledere, elever, studerende og jobsøgende... og folkeoplysningens skoler og foreninger.

Deres indfaldsvinkler og interesser i sagen er ikke altid identiske, nogle gange endog modstridende. Vi forsøger her at opridse de begrundelser, folkeoplysningen kan have til at arbejde med realkompetence

Rød pilFordi det kan hjælpe kursister og foreningsaktive
- Med at få overblik og sat ord på sine kompetencer
- Med at få et nyt arbejde
- Med at blive optaget på en formel uddannelse
- Med at få afkortet og tilbudt et særligt tilrettelagt forløb
- Med at styrke deres status på jobbet under lønforhandlinger og i forbindelse med karrierespring
- Med at styrke deres selvindsigt og selvværd
- Med at styrke dem i foreningsarbejdet

Rød pilFordi det kan styrke folkeoplysningens skoler og foreningers arbejde
- Med at lette arbejdet med at i forhold til at skrive udtalelser
- Med at dokumentere værdien af deres arbejde over for omverden og skabe større anerkendelse af ikke-formelle kompetencer
- Med at fastholde offentlig økonomisk støtte fra beslutningstagere (kommune, stat, EU), som i stadig højere grad kræver dokumentation for resultater


Rød pilFordi det kan opfange og dokumentere nydanskeres og andre marginaliseredes kompetencer og dermed lette deres integration i samfundet

Rød pilFordi det kan gavne virksomhedernes konkurrenceevne på et globaliseret marked.
- ved at gøre det nemmere at matche jobsøgende med bestemte kvalifikationer med de arbejdspladser, hvor de kan gøre størst gavn
- ved samlet at styrke Danmarks position på et globaliseret marked, idet kun et højt kompetenceniveau kan sikre virksomhedernes konkurrenceevne

Rød pilFordi det kan gavne samfundsudviklingen
- ved at bidrage til at højne det samlede kompetence-niveau og sikre en tilstrækkelig og relevant uddannet arbejdskraft
- ved at fokusere læringen på det relevante og dermed øge effekten af læringsprocessen og økonomisere med ressourcerne i uddannelsessystemet


Juli 2009