- Gl. Kongevej 39E, 2. tv.
- 1610 København V
- (+45) 33 15 14 66
- dfs@dfs.dk
Stimulerer og styrker
Heidi var 26 år, da hun startede på Idrætsdaghøjskolen IDA i
Århus i 2006. Hun var på det tidspunkt faldet fra, hver gang hun
forsøgte at starte på uddannelse og havde i flere år haft en
alvorlig depression.
"Jeg har aldrig rigtig passet ind nogen steder. Jeg lå sådan set
bare i en seng og lavede ingenting. Så hørte jeg om det her sted og
tænkte ok, hvis jeg ikke skal læse, så kan det være i orden,"
fortæller Heidi.
Stimulerende stemning
I begyndelsen havde hun kun nogle få timer om ugen, men gradvis
kom hun over et halvt år op på fuld tid i et forløb med masser af
idræt, fællesskab og vejledning.
"Men jeg blev så glad for at være der, at jeg i løbet af et halvt
år kunne være der fuldtid, " forklarer Heidi og uddyber:
"Jeg blev pludselig lyttet til, og lagt mærke til, som jeg aldrig
havde prøvet det før. Lærerne på IDA mødte hver enkelt elev der,
hvor de var i deres liv, og stimulerede alle ens drømme og håb. Og
der var en fantastisk stemning."
Via HF til seminaret
Efter idrætsdaghøjskolen fortsatte Heidi på HF. Trods sygdom og
dødsfald blandt de nærmeste gennemførte hun på normeret tid.
Heller ikke et første afslag på fra pædagogseminaret kunne længere
slå Heidi ud. Hun brugte et halvt år på Ungdomssporet hos
teatergruppen Opgang 2, og siden februar har Heidi været i gang med
pædagoguddannelsen
Når man ikke passer ind
"Det vrimler med spændende mennesker, som på mange måder ikke
"passer" helt ind i de systemer, vi har her i Danmark.
Det er fantastisk at få lov til at gå sådan nogen steder. Vi
bliver set, vi bliver hørt, og vi får lov til at stimulere alle
vores kreative og sanselige evner, som man ikke gør andre
steder.
Steder som IDA og Opgang 2 lærer os lære os, hvordan vi kan
anvende vores specielle og unikke personligheder, i den lidt
firkantede verden vi lever i. De.må og skal bestå, hvis vi, der er
"tabt" på gulvet, skal have en chance for at blive til noget her i
livet," lyder opfordringen fra Heidi.

Heidi og...
Idrætsdaghøjskolen i Århus

...Heidi
