- Gl. Kongevej 39E, 2. tv.
- 1610 København V
- (+45) 33 15 14 66
- dfs@dfs.dk
Værdiskabelse
Projektleder Morten Mohr, Horsens Erhvervsråd, fortalte om
KompetenceVækst Horsens.
Projektet kom i stand for et par år siden på initiativ fra den
lokale LO-formand og omfatter nu kommune, erhvervsvirksomheder,
uddannelsesinstitutioner og fagbevægelse.
Grundideen er, at uddannelsesinstitutionerne tilbyder virksomhederne at kortlægge medarbejdernes kompetencer gennem en afklaringsproces. Ud fra en vurdering af virksomhedens kompetencebehov fastlægger man derefter en plan for kompetenceudvikling, og fra da af kan enhver uddannelsesinstitution i området tilbyde de nødvendige kurser og uddannelsesforløb.
Som andre understregede Mohr, at kompetence ikke bare handler om, hvad du kan, og hvor godt du kan det, men også "om du får det gjort". Og det meget erhvervsrettede projekt satte også sit præg på Mohrs kompetencedefinition: "en værdiskabelsesproces for virksomhederne".
Mohr lagde ikke skjul på, at projektet havde haft en hård fødsel, fordi uddannelsesinstitutionerne, der ofte ser hinanden som konkurrenter, havde haft svært ved at samarbejde. Og de lokale oplysningsforbund havde hidtil ikke vist nogen stor interesse for at gå med i projektet.
Morten Mohrs power-point præsentation
(pdf-fil)
Konferencens
øvrige oplæg

Morten Mohr, Horsens Erhvervsråd
