2. december 2005

Kommentarer til Europakommissionens forslag til et støtteprogram "Borgere for Europa" til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013)

Dansk Folkeoplysnings Samråd takker for fremsendelsen af forslaget til støtteprogrammet Borgere for Europa og for muligheden for at kommentere forslaget.

Generelle bemærkninger

Den økonomiske og produktionsmæssige velstand har siden slutningen af anden verdenskrig, generelt været stigende i Europa. Vi europæere er således generelt set, materielt velhavende som aldrig før. Vi rejser, forbruger og kommunikerer massivt, uafhængig af grænser og kulturelle skel. Alligevel kniber det tilsyneladende i stigende grad med opbakningen til det meget af vores velstand bygger på, nemlig vores europæiske egenart og ideen om det europæiske fællesskab.

Som sådan er Europakommissionens forslag til støtteprogrammet "Borgere for Europa" derfor et godt bud på et program, der kan øge muligheden for at borgerne mødes og i fællesskab drøfte hvad det vil sige at være europæisk borger i det demokratiske fællesskab, Europa.

Dansk Folkeoplysnings Samråd bakker således op om Europakommissionens forslag, men har følgende kommentarer og konkrete forslag til det.

Konkrete bemærkninger

Vedr. målsætningen

Da mange af Europas borgere og organisationer netop ikke har noget klart billede af fælles europæiske værdier, af Europas historie og af den Europæisk kultur, kan det blive svært for dem, at overskue "den europæiske ide" endsige "hylde Europas værdier og resultater", som programmets målsætning lyder (s. 4 samt Artikel 2, pkt. c). Programerklæringens mål, at skabe en europæisk identitet, risikerer således at virke hæmmende på de Europa-skeptiske og Europa-usikre personer og organisationer.

Dansk Folkeoplysnings Samråd finder det vigtigt at alle typer organisationer kan anvende programmet og dermed få dem til at deltage i processen omkring skabelsen af europæisk identitet. I stedet for at fokusere på "at hylde den europæiske ide" foreslår vi at man fokuserer på nogle mere åbne begreber. Dvs. at programmet skal anvendes til at udvikle metoder og praksis omkring dannelsen af demokrati og aktivt medborgerskab, humanistiske værdier og mellemfolkeligt samvirke i vor tids Europa. Projekter omkring demokrati og medborgerskab udført i en Europæisk kontekst, vil automatisk være med til at skabe og styrke den europæiske identitet, men det vil virke mindre anmassende på de forskellige nationale identiteter og følelser.

Vedr. målgruppe

Det er vigtigt at det europæiske projekt og den europæiske identitet favner så bredt så muligt, og ikke kun tiltaler en relativ smal kosmopolitisk elite. Det betyder at programmet bør være udformet således, at det kommer til at virke til gavn og glæde for så mange 'almindelige' mennesker som muligt. Derfor er det, med mindre der er talt om rent virtuelle projekter, meget vigtigt at projekterne er lokalt, regionalt eller nationalt forankrede i allerede eksisterende fællesskaber - kulturer, traditioner og værdier. Denne forankring er lige så vigtig som det forhold at projekterne finder sted i samarbejde mellem medlemslandene. Netop fordi forankringen af den europæiske kultur i de nationale kulturer mangler pt. Problemet med den lokale forankring er imidlertid, at det kan være svært for små og/eller lokale organisationer og foreninger, at lave projekter med europæisk sigte. Derfor er det væsentligt, at der også afsættes midler til idéudvikling, inspiration, rådgivning, vejledning og evt. koordinering, som minimum på nationalt niveau.

Vedr. forvaltning

Det er endnu uklart hvem der skal stå for forvaltningen af midlerne (s. 8). Alligevel er der grund til at påpege at forvaltningen af og kommunikationen omkring midlerne til programmet bliver så enkel og forståelig som mulig. Dette kræver at forvaltningsorganet kender til borgernes behov for information og forventninger til kommunikationen, og taler til fordel for, at programmet forvaltes på medlemsstatsplan.

Det er ligeledes ikke helt klart hvem der kan få midler tildelt - "civilsamfundets organisationer" er således ganske bredt defineret. Og alligevel er et par konkrete organisationer nævnt. For at undgå misforståelser vil det være tilrådeligt at få præciseret hvilke typer organisationer, der kan opnå støtte og på hvilke betingelser. Denne definition kan måske med fordel gøres i en negation. Det vil sige at beskrive, hvem der ikke skal kunne opnå støtte. Vi finder det vigtigt at organisationerne beskrives med typer frem for med konkrete navngivne organisationer. Vi mener det er uhensigtsmæssigt at der er konkrete navngivne organisationer, der på den måde får en forrang frem for andre.

Med venlig hilsen

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Christel Schaldemose
Sekretariatsleder