Nemt at få penge fra EU

Der er mange gevinster, når skoler og foreninger kaster sig ud i europæiske netværk med EU-penge i ryggen. For eleverne, for lærerne, for institutionerne, men også for samfundet. Og så er det ikke kompliceret.

"Med de nye regler er der ingen grund til at være paralyseret af formaliteter. Grundtvig-projekterne terroriserer ikke ansøgerne med krav om håndgribelige produkter og omfattende evaluering," fortæller Jens Dalsgaard fra CIRIUS.

Kort sagt står CIRIUS for de internationale forbindelser i det danske uddannelsessystem. Et af de vigtigste links mellem danske uddannelser og omverdenen er de forskellige programmer, hvorigennem EU yder økonomisk støtte.
Grundtvig er et af de mindre programmer, men det er målrettet voksenuddannelse, folkeoplysning og livslang læring. I dette interview fortæller CIRIUS-medarbejder Jens Dalsgaard om, hvad formålet er med programmet, hvad man kan søge til, og hvordan man kommer i gang.

Praksis og proces

"Faktisk er der ikke det emne inden for folkeoplysning og voksenuddannelse, som man ikke kan søge penge til," siger Jens Dalsgaard og præciserer, at han i første omgang taler om de Grundtvig læringspartnerskaber, som CIRIUS administrerer i Danmark.
"I et læringspartnerskab indgår man en aftale med skoler eller organisationer i et antal andre EU-lande (samt Norge, Island, Liechtenstein og Tyrkiet) for at udveksle erfaringer og ideer. Det skal være praksis- og proces-orienteret, og det skal helst involvere kursister eller deltagere direkte og ikke kun være for lærere og adminstratorer.
Det kan være store projekter med VUC'ere og højskoler, men det kan også være små foreninger i boligområder. Vi har haft projekter, hvor det først og fremmest var biblioteker og museer, som deltog, men vi har også haft aftenskoler, lokalradioer og frivillige foreninger.
Succesen for Grundtvig-projekterne kan efter min mening først og fremmest aflæses af den bredde, der har været blandt de involverede institutioner og foreninger gennem årene," siger han.

Tre gode eksempler

Jens Dalsgaard henviser til tre eksempler, som indgår i en pjece, CIRIUS har udgivet:
  • Et samarbejde om samspillet mellem historie og kunst, som VUC-Vestsjælland har deltaget i sammen med institutioner i fire andre lande. 
  • Et projekt, hvor aftenskolen DOF Sønderborg involverede ældre kvindelige indvandrere i netværk og uformel læring sammen med partnere i fire andre lande. 
  • Et læringspartnerskab om andetsprogsundervisning, hvor Guldborgsund Kommunes Sprog- og Integrationscenter var den danske deltager.

For alle sider af livet

"Grundtvig-programmet udspringer af EU' overordnede økonomiske og uddannelsesmæssige målsætninger, som de blandt andet er formuleret i Lissabon-strategien. Her spiller livslang læring en central rolle," fortæller Jens Dalsgaard.
"Der er ingen tvivl, om at de økonomiske mål og erhvervslivets behov spiller en stor rolle i denne strategi, men i Grundtvig-programmet er der netop fokus på, at man lærer for livet, dvs. for alle sider af livet, ikke kun for arbejdsmarkedet.
Man kan sige, at vi ser et sammenfald af humanistiske og samfundsøkonomiske interesser."

Få krav

Også på andre måder adskiller Grundtvig læringspartnerskaberne sig fra den dominerende trend i EU og i det danske undervisnings-system:
"Der er ikke strenge formelle krav til ansøgerne og ingen benhård evaluering. Vi ser på, om ansøgerne har klare mål, om de opfylder et reelt behov, og om der er en velovervejet arbejdsplan. Og så skal vi efterfølgende have en rapport over forløbet.
Men det er udvekslingen og samspillet med ligesindede i andre lande, der er afgørende. Vi forlanger ikke, at partnerskabet nødvendigvis skal munde ud i et konkret produkt, men mange gør det ikke desto mindre," siger Jens Dalsgaard, som oven i købet kan fortælle, at de økonomiske betingelser er blevet bedre fra 2007:
"Så længe det samlede tilskud er på under 25.000 Euro, får man det som fast tilskud. Bagefter skal man aflægge rapport om aktiviteter, resultater og planlagt opfølgning, men man skal ikke lave noget egentligt regnskab. Kun omfanget af udlandsrejser skal overholde visse regler.
Partnerne må også gerne lave om på projektet undervejs, hvis de finder ud af, at det er det, der skal til for at nå målet."
Også i forberedelsesfasen kan man få økonomisk hjælp. CIRIUS bevilliger økonomisk støtte til projektforberedende møder.
Skulle interesserede skoler eller foreninger alligevel have svært ved at få hul på bylden og skrevet en ansøgning, er der hjælp på CIRIUS hjemmeside, og man er også velkommen til at ringe til Jens Dalsgaard eller hans kollega Annemarie Holm.

Ingen misbrug

De forholdsvis løse krav har ikke ført til, at der er blevet sløset med pengene.
"Vi har ikke oplevet decideret misbrug, og helt overvejende har det været fornuftige resultater.
I den forbindelse betyder det nok også noget, at vi kun finansierer institutionernes merudgifter, ikke arbejdstid. Denne delvise selvfinansiering er med til at sikre selvdisciplinen," mener Jens Dalsgaard.

En øjenåbner

For de, der kaster sig ud i disse læringspartnerskaber, er der ifølge Jens Dalsgaard rigtig mange gevinster:
"De ansatte melder tilbage, at der opstår et fantastisk læringsrum, når de skal præsentere det, de arbejder med til daglig, for andre, som ikke kender præmisserne, og som stiller helt uventede spørgsmål. For mange bliver det en øjenåbner: Måske har vi ikke fundet den ultimative løsning her hos os alligevel.
Men de styrker også mere konkrete kompetencer, f.eks. sprog, projektstyring og tværgående samarbejde."

Ud i virkeligheden

Også kursister og andre deltagere har et stort udbytte:
"Den noget syntetiske situation i undervisningslokalet bliver brudt, og de kommer helt igennem til virkeligheden i læringsprocessen.
Kursisterne synes også, at de i højere grad bliver inddragede som samtalepartnere end i hverdagens undervisning. I samspillet med undervisere og kursister fra andre lande finder de ressourcer, de ikke troede de havde," fortæller Jens Dalsgaard.

Problemer med forankring

Til gengæld konstaterer CIRIUS ofte, at institutionen eller organisationen ikke får så meget ud af det, som den kunne:
"Den projektansvarlige medarbejder er typisk en ildsjæl, som investerer en masse kræfter i det, og som derfor også personligt får meget ud af det.
Men projektet er ikke altid solidt forankret i organisationen. Der er ikke afsat nok timer til det. Lederen er ikke reelt inde over det. Det betyder, at erfaringerne ikke bliver spredt til hele organisationen, og der er ikke afsat timer til at følge op efter projektperioden. Organisationen har investeret ressourcer, men høster ikke det fulde udbytte bagefter."

Andre muligheder

Ved siden af læringspartnerskaberne består Grundtvig-programmet af en række andre projekttyper:
• Centrale Projekter og Netværk, hvor de formelle krav er meget mere omfattende. De administreres af EU-kommissionen i Bruxelles
• Opkvalificering og efteruddannelse af personalet. Dem får CIRIUS meget få ansøgninger til, hvilket betyder, at næsten alle, der søger, får.
Fra og med i år der tre nyskabelser inden for Grundtvig-programmet:
• Partnerskaber, hvor frivillige seniorer (+50) "bytter" organisation og land
• Grundtvig workshops og seminarer, hvor man kan bringe grupper fra mindst tre lande sammen til seminarer, der varer op til 10 dage, og hvor kravet er, at det skal være deltagerorienteret og involvere
• Assistentordningen, hvor unge eller erfarne fra andre brancher, som ønsker sig en karriere inden for voksenuddannelse, kan blive assistenter i en institution i et andet land.