- Gl. Kongevej 39E, 2. tv.
- 1610 København V
- (+45) 33 15 14 66
- dfs@dfs.dk
Netmagasin om folkeoplysning og voksenundervisning i Europa

Databasen blev opbygget fra 2004 til 2010 gennem to gange tre års projektperiode, hvor netværket fik finansiel støtte gennem EU's Grundtvigprogram. Netværket bag databasen og de relaterede aktiviterer og produkter hed InfoNet Adult Education.
I de seks år bidrag 25-30 korrespondenter fra det meste af Europa med artikler til databasen.
Samtidig udsendte netværket seks gange om året et nyhedsbrev,
InfoLetter, med information og analyse af aktuelle tendenser og
begivenheder inden for folkeoplysning og voksenundervisning på
engelsk.
Hvert nummer af InfoLetter bestod af fire sider, der dels indeholdt
et par centrale artikler dels introduktion og links til mellem 30
og 40 artikler, hvoraf flertallet omhandlede månedens tema.
InfoNets anden støtteperiode udløb 30. september 2010. Siden da
er databasen kun blevet sporadisk opdateret.
I begyndelsen af 2011 indgav kredsen omkring InfoNet en ansøgning
om Grundtvig-støtte til en tredje periode, men fik afslag.
Den 2. februar 2012 indleverede en udvidet kreds en ny ansøgning om
Grundtvig-støtte med henblik på at genstarte database og InfoLetter
i en ny version. Der forventes svar på ansøgningen i juni 2012.
Der er fortsat gratis adgang til artiklerne i databasen, herunder
oversigtsartikler over voksenundervisning og folkeoplysning i hvert
land.
