Hvorfor lokale samråd?

Tre gode grunde
til at gå i gang nu

Behovet for at kunne tale med en samlet stemme i forhold til kommunalbestyrelsen bliver større end nogensinde før.

Ny folkeoplysningslov
Alt tyder på, at den nye folkeoplysningslov, som skal vedtages i 2011 vil forpligte kommunerne til at udarbejde mål og handlingsplaner for, hvad man vil med folkeoplysningen - og til at gå i dialog med de folkeoplysende foreninger.
Med en proaktiv og koordineret indsats vil de folkeoplysende foreninger få mulighed for at sætte dagsordenen på folkeoplysningsområdet.

Økonomien
Den kommunale økonomiske virkelighed er presset. Det har betydet, at mange kommuner har gen-nemført markante nedskæringer på folkeoplysningsområdet. Intet tyder på, at den udvikling vil vende.
Det øger behovet for, at kommunalpolitikerne får indsigt i og forståelse for folkeoplysningens vigti-ge rolle i lokalsamfundet. I nedskæringstider vil de kommunale institutioner, idrætten og andre lo-kale aktører stå i kø for at argumentere for bedre forhold på netop deres område. Mundheldet "den, der lever stille, lever godt" er ikke holdbart i en trængt kommunal virkelighed.
Ved at stå sammen og danne fælles front, også når det kun er en del af den folkeoplysende voksen-undervisning der står for skud, kan I være med til at sikre alles fremtid.

Folkeoplysningsudvalg forsvinder
Flere og flere kommuner nedlægger folkeoplysningsudvalget. Dermed er folkeoplysningen ikke længere sikret et forum, hvor man kan synliggøre sine ideer og ønsker.
Hvis man ikke har et folkeoplysningsudvalg, kan lokale samråd udarbejde fælles initiativer og udta-lelser, der kan sætte folkeoplysningen på den kommunale virkelighed.
I de kommuner, hvor man stadig har folkeoplysningsudvalget, kan samrådene være med til at udar-bejde initiativer, der sikrer folkeoplysningsforeningerne gennemslagskraft i udvalget. 

Det siger de,
der har prøvet

I efteråret 2010 spurgte DFS kontaktpersoner i 30 eksisterende samråd, hvorfor de har samråd, og hvad de får ud af det. Tre fordele går igen i svarene.

• Lokale samråd styrker folkeoplysningens gennemslagskraft i den kommunale virkelighed.

• De er med til at sikre bedre forhold for folkeoplysningen - også når det gælder økonomi.

• De lokale samråd er et effektivt talerør i forhold til kommunalpolitikerne, der er mere ind-stillede på at lytte til folkeoplysningens ønsker og behov, når de oplever, at folkeoplysningen taler med én samlet stemme.

Sidegevinst: Bedre samarbejde i hverdagen
Tilbagemeldingerne fra de eksisterende lokale samråd viser og, at de styrker samarbejdet mellem de forskellige folkeoplysende foreninger.  Samrådene er med til at afklare, hvor man kan arbejde sam-men - og hvor man fortsat er naturlige konkurrenter.
Eksempelvis har samrådene givet grundlag for afholdelse af større fælles debat-arrangementer, hvor det ville være svært for en enkelt oplysningsforening at løfte opgaven. Også på markedsføringsom-rådet har de lokale samråd ført til fælles initiativer.