- Gl. Kongevej 39E, 2. tv.
- 1610 København V
- (+45) 33 15 14 66
- dfs@dfs.dk
Andres erfaringer
Her er et lille udpluk af de besvarelser vi har fået i en rundspørge hos de 35 eksisterende samråd. Vi bad dem bl.a. fortælle, hvad de laver i samrådet, hvordan det fungerer, og hvad samrådets vigtigste resultater er. Besvarelserne herunder er rimelig dækkende for både den mangfoldighed, men også den ensartethed i udfordringer, erfaringer og resultater, man i de enkelte samråd oplever at have.
Egedal
Laver fælles katalog/program og er fælles om at dele 10%-midlerne.
Vælger repræsentanter til Folkeoplysningsudvalget. Har stor
fortrolighed og åbenhed på tværs i samrådet, der er respekt om
hinandens forskelle og ingen prøver at dominere. (Jens Jørgen
Andersen, FOF)
Gladsaxe
Forbereder folkeoplysningsudvalgsmøder og debatterer bl.a.
lokaleforhold, nye tiltag og udstyr. Man oplever en god
mødefrekvens og gensidig tillid til, at man kan tale i
fortrolighed. Man har et godt samarbejde med kommunen, og har
på den baggrund bl.a. afværget besparelser og reduktion af
pensionisttilskud.(Helena Vangdrup, AOF)
Guldborgssund
I samrådet drøftes de lokale ændringer for aftenskoleområdet. Det
opleves at samrådsarbejdet har bevirket at skolerne har lært
hinanden at kende og dermed har fået et samarbejde, der ikke har
været aktuelt før. Medlemmerne møder op, de viser interesse og de
giver deres mening til kende. Udfordringerne er især
lovændringer og kommunale besparelser, men det opleves at
samrådet har haft fuld indflydelse på diverse lokale ændringer og
ind i mellem har været med til lægge besparelserne der hvor
de gør mindst ondt. (Annelise Juul, NETOP)
Ringkøbing-Skjern
Fokus på kommunale budgetter og økonomi. Har fælles hjemmeside,
hvor samtlige aftenskoler er repræsenteret. Har et godt samarbejde
med kommunens konsulent og afholder møder med politikerne fra
kultur og fritidsudvalget. Oplever at kommunale besparelser er en
stor udfordring i disse år, derfor finder jeg det meget vigtigt, at
have et samråd, som fungerer som formidler og bindeled mellem
borgerne og kommunen. Samrådet er også et godt bindeled mellem
borgerne og kommunen. Samrådet har været i de lokale medier for at
gøre opmærksom på aftenskolernes betydning for kultur-
fritidstilbuddene i kommunen. (Else Marie Simonsen, formand for
Aftenskolesamvirket i Ringkøbing-Skjern kommune og repræsentant for
LOF)"
Skanderborg
Har et super velfungerende samarbejde på tværs af kommunens 12-14
aftenskoler, og oplever at man bliver taget alvorligt og hørt i
kommunen. Samrådet bliver anerkendt på lige fod med idrætten og
kulturen. Samrådet er en indflydelsesrig aktør, og
aftenskolesektoren er godt kørende økonomisk. (John Gaden, FOF)
Sønderborg
Her er temaerne i samrådet bl.a. nedskæringer, lokaleforhold,
information til medlemmer og punkter på
Folkeoplysningsudvalgs-møder. Samrådet oplever en stor styrke, i
det man står sammen, og langt de fleste aftenskoler i kommunen er
med. Dialogen med kommunen er vigtig, og samrådet har fået godkendt
en aftenskolepolitik af kommunalbestyrelsen." (Britt Enna, FOF)
