Interview om folkeoplysning skaber debat

De frivillige i de lokale folkeoplysende er ikke optagede af at løse samfundets problemer. Denne udmelding fra Bjarne Ibsens i et interview på her på hjemmesiden har fået John Steen Johansen til at sende dette debatindlæg. Han mener, at det vil blive nemmere, at de kommunale folkeoplysningsudvalg skal spille en større rolle i integration og udviklingen af aktivt medborgerskab.

Foreninger forener - til en vis grad

Foreningerne skal ikke løse samfundets problemer, men give kvalificerede tilbud fritids- og undervisningstilbud til borgerne. I det katalog kan de også indtænke borgernes samfundsmæssige engagement.

Frivillighedsundersøgelsen der omtales i Netavisen d. 9. oktober viser at de fleste foreninger er samlet om egne fælles interesser og foreningssamværet er baseret på konkrete aktiviteter.

En vigtig pointe i analysen er at folkeoplysningen også er underlagt historiens gang. De folkeoplysende organisationer der oprindeligt båret af ideer og holdninger har forandret sig. Det idebårne og holdningsrelaterede er ikke synligt, når man sammenholder de lokale aftenskolers program. De spejler konkurrence på kommercielle vilkår.

Det værdibaserede betyder tilsyneladende mindre for foreningerne i dag end for 50 år siden. Men hvad betyder de ideologiske referencer så for de landsdækkende sekretariater - er det bare en forretningslegitimerende make up, besværgelser der skal sikre det statslige tilskud og i virkeligheden er med til at øge afstanden mellem hovedkontor og lokalafdeling i den daglige praksis?

Bjarne Ibsen foreslår med norsk inspiration at foreningsverdenen udvikler en ny model for økonomisk støtte baseret på en tredeling med grundtilskud, aktivitetstilskud og driftstilskud.

Mens foreningsverdenen overvejer dette konstruktive forslag kunne de nye kommuner gøre arbejdet i det kommunale folkeoplysningsudvalg til et vigtigt kulturpolitisk og demokratisk omdrejningspunkt, så det blev mere end blot et sted for bevillingsfordeling til motion og andre socialt engagerende eller pacificerende aktiviteter.

Folkeoplysningsudvalget er en praktisk mulighed for borgerinddragelse, som kan styrkes. I folkeoplysningsudvalget arbejder man både med principper, penge og politik. Arbejdet kan udvikles ved at oprette lokale forsøgspuljer, styrke integrationen, den lokale miljøpolitik, ældres vilkår i kommunen, samspillet mellem generationerne og sundhedspolitikken.

Der er områder, hvor det vil være indlysende at de folkeoplysende organisationer påtager sig mere ansvar. I forbindelse med integrationsarbejdet er der mange praktiske måder, det kan gribes an på udover den evige projekttænkning.

De folkeoplysende organisationer og folkeoplysningsudvalget kan samarbejde med det lokale integrationsråd. Hvis det ikke eksisterer, så opret det. De folkeoplysende organisationer kan invitere repræsentanter for etniske minoriteter med i bestyrelsesarbejdet og i det planlæggende og organisatoriske arbejde.

En enkel model, åben for alle uanset observans og tilhørsforhold kan være at lade folkeoplysningsudvalget invitere til rundbordssamtaler med et aktuelt eller flere temaer på dagsordenen. Følg dem op med studiekredse og efterfølgende lokale tænke tank, der med involvering af almindelige mennesker, eksperter, politikere og andre interesserede i kommunen vil kunne skabe et levende samspil mellem beslutningstagere og beslutningsramte i kommunen.

De temaer der tages op i en lokal tænketank kan efterfølgende præsenteres i forbindelse med et byrådsmøde, en offentlig begivenhed eller en temadag.

Kommunen, politikerne og alle kommunens øvrige borgere vil vinde ved at fastholde og udvikle arbejdet i folkeoplysningsudvalgene.

Målsætningen må være til stadighed at kvalificere debatten og borgernes engagement og dermed arbejde fremme et stadigt mere engageret og aktivt medborgerskab også i det lokale.

Det kunne være interessant at se kommunerne og foreningsverdenen mødes om det i deres fælles public service forpligtelse.