For hvis skyld?

Fritidskonsulent Kai Raun, Allerød, var for nylig gæst ved et møde i DOFs Regionskreds Sjælland, hvor han talte over emnet - "Er aftenskolerne stedbørn i kommunerne." En titel han var blevet bedt om at forholde sig til, og det gjorde han!

Essensen af hans budskab på det omtalte møde var dels en velment opsang til aftenskolerne, som han mener skal tage sig meget sammen, og dels visioner om en lovændring, der blandt andet giver kommunerne selvbestemmelse over, hvor meget man vil give aftenskolerne i tilskud.

Samme budskaber går igen i et interview med Kai Raun på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside ved Michael Voss. Med Kai Rauns dommedagsprofeti om, at aftenskolerne kan være væk om ti år, hvis de ikke tager sig sammen og gør noget mere for at synliggøre sig - også overfor kommunerne.

Alligevel er det ikke aftenskolerne, der er taberne, hvis de må lukke. Det er kommunerne og deres borgere, der mister et utrolig vigtigt element i borgernes livsvilkår.

Sundhed, samvær, viden, fællesskab og nye kompetencer er nogle af de helt klare værdier, som borgerne bruger løs af for meget få kommunale tilskudskroner. Så få, at en aftenskoleleder som regel er klart underbetalt.

Lærerlønnen kan man heller ikke prale af, især fordi timerne ofte ligger om aftenen eller i weekender, hvor almindelige lønarbejdere belønnes med forskellige tillæg, og desuden er der ofte transporttid for hver anden eller tredje aftenskoletime, hvilket gør det lidet attraktivt at være aftenskolelærer rent lønmæssigt. Noget som rigtig mange aftenskoleledere mærker, når de forgæves prøver at finde en lærer til yoga, italiensk madlavning, knipling osv.

Når Kai Raun forventer, at aftenskolerne bliver mere synlige og professionelle er det ønsketænkning, så længe tilskud og lønforhold er så ringe som de er, og netop i de kommende budgetforhandlinger ude i kommunerne strammes skruen i denne tid.

Hvis nogle aftenskoler må pakke sammen i den anledning, vil en del aftenskolefolk græde tørre tårer. De slipper for et utaknemmeligt og ringe værdsat arbejde, og de kan i mange tilfælde sagtens finde noget andet mere fordelagtigt at bruge tiden til.

Derfor er det ikke aftenskolerne, der skal tage sig sammen. Det er kommunerne, for hvis de ikke snart får øjnene op for de værdier de risikerer at miste, så bliver meget slået i stykker. Det er ikke for aftenskolernes skyld, kommunerne skal sikre bedre vilkår. Det er for deres egen og borgeres skyld. Aftenskolerne er billige, og de penge kommunerne giver ud kommer tilbage i kommunekassen på mange måder.

Netop dette nummer af DOF NYT byder på omtale af aftenskoler med rødder langt tilbage i tiden. Til en tid, hvor der var stor respekt og forståelse for aftenskoleundervisningens værdier fra politikernes side. Desværre mangler den indsigt hos dagens politikere tilsyneladende.

Tør man så tænke videre som Kai Raun og forestille sig en lovgivning, hvor kommunen selv må bestemme, hvor meget man må give til aftenskolerne. Ja, naturligvis, for sådan er det jo allerede, når det gælder bundgrænsen. Til gengæld kunne det fjerne det urimelige loft over tilskuddet, som blev indført fra 2001, og hvis kommunerne vil løfte tilskuddene, skal aftenskolerne nok også blomstre med formulering af målsætninger, kvalitetsforbedringer og fine tilbud til kommunerne, som Kai Raun efterlyser.

En ting er sikker. Det er på tide, at der kommer gang i en debat om aftenskolernes vilkår i fremtiden, og Kai Raun skal have tak for at lægge op til den debat. Så må de, der har noget på hjerte komme ud af busken. Til det formål står DOF NYTs spalter åbne.