Temaer

Økologisk folkeoplyser på vedvarende energi

”Balanceakten” er navnet på et af Lars Myrthus mange projekter. Selv balancerer Øko-Nets sekretariatsleder mellem bæredygtig folkeoplysning og stress-skabende hyperaktivitet. ”Vi er ikke fanatiske. Vi er konsekvente, og alt er undersøgt til bunds,” siger han bl.a. i dette interview.
Af Michael Voss

Jeg kunne jo have cyklet fra Nyborg til Ollerup.
På vej til et interview med Lars Myrthu-Nielsen trænger spørgsmålet om egen bæredygtighed sig uvægerligt på. Men mon ikke, at han kan godkende min cykel-tog-bus-bus transport fra udkanten af Roskilde til Øko-Nets hovedkvarter på Sydfyn. Som han selv siger: "Vi er ikke religiøse."
Til gengæld er Lars ekstremt engageret og aktiv. I dette interview fortæller han om baggrunden for sin indsats som økologisk folkeoplyser, om Øko-Net og om alt det andet, han har gang i.

Folkeoplysningsland

Det er for alvor folkeoplysningsland, jeg bevæger mig ind i, efter at jeg er steget på bussen i Nyborg.

Myrthu_huset

Halvvejs til Svendborg kører jeg forbi fodboldbanerne og sportshallerne ved efterskolen og højskolen i Oure. På rutebilstationen i Svendborg støder jeg på efterskoleelever fra rantzausminde. Og det tidligere højskolehjem i Ollerup, hvor Lars tager imod på trappen, ligger omkranset af Den Frie Lærerhøjskole, gymnastikhøjskolen og efterskolen.

Her i Ollerup blev Lars folkeoplyser, og her blev han økologisk ildsjæl.
"Det var i efteråret 1991. Jeg gik på Den frie Lærerhøjskole heroppe bagved. En dag hørte jeg Niels Hausgaard fortælle om en miljørapport fra FN og Verdensnaturfonden. Så skaffede jeg dokumenterne fra Rio-topmødet.
Kort efter havde vi visionsdag på skolen, og helt uafhængigt af hinanden var vi fire, der foreslog, at skolen skulle være mere grøn," fortæller Lars, som straks etablerede en uformel gruppe sammen med de tre andre.
"Vi inviterede foredragsholdere, der fortalte om miljø, klima og økologi. Men vi holdt også arrangementer om politik, pædagogik og musik.
Efterhånden lavede jeg ikke andet på lærerhøjskolen end at arrangere og organisere. I timerne åbnede jeg post. Det er derfor, jeg siger, at jeg ikke er læreruddannet, men folkeoplyser-uddannet."

De gode år

På kort tid voksede lærerhøjskolens grønne gruppe fra 4 til 20, og efter et vellykket seminar blev den landsdækkende under betegnelsen "Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis."
Perioden derefter var de gode år. Pengene lå løst i fonde og ministerier.
Navne på personer, institutioner og udvalg kommer fra Lars som skidt fra en økologisk spædekalv:
Elsebeth Gerner, Vor Fælles Fremtid, Svend Auken, Agenda 21, Eivind Larsen, UBU, Johannesburg, Jørgen Steen Nielsen, Kjeld Hansen.
I 1996 blev Lars færdig på lærerhøjskolen og begyndte umiddelbart efter som sekretariatsleder i netværket.
"Vi havde 1.000 medlemmer, og der kom op til 250 mennesker til seminarer og generalforsamlinger.
Netværket udgav nyhedsbrevet Øko-Net, som informerede om grønne initiativer og projekter."

Hjulhakke og it

Lige pludselig taler vi om hjulhakker. Hvordan, er jeg ikke helt klar over. Sådan en skubber Lars jævnligt gennem sit økologiske gartneri på husmandsstedet et par kilometer uden for Ollerup.
"Det er et genialt renseredskab til et lille gartneri, som det oprindeligt blev skabt til."
Du kan læse om den på en hjemmeside, jeg har lavet."
Og her er måske forbindelsen til foreningens historie og 90'ernes sprudlende aktiviteter. For lige så begejstret som Lars kan fortælle om et lavteknologisk redskab som hjulhakken, lige så entusiastisk kastede han sig over it-teknologien - før mange andre.
"Den første internetforbindelse på lærerhøjskolen stod jeg for, og jeg skrev speciale om it, økologi og folkeoplysning. I første halvdel af 90'erne holdt jeg foredrag på højskoler og i andre folkeoplysningssammenhænge, hvor jeg fortalte, hvad hjemmesider var for noget."
I dag administrerer Lars et virvar af hjemmesider, og stort set al Øko-Nets kommunikation er elektronisk.
"Sidste år søgte jeg Dansk Folkeoplysnings Samråd om tilskud til et forsøg med podcasting som medie for folkeoplysning til unge om klima og bæredygtighed, men jeg blev afvist."

NGO'er uden statstilskud

Efter fede tider kommer magre. Som alle med den mindste smule grønt på paletten kan også Lars nærmest sætte dato på skiftet.
"Når vi samlede 200 til generalforsamling, levede de fleste af at arbejde med miljø og økologi, og Øko-Net havde råd til 10 ansatte i sekretariatet.
Men så blev Anders Fogh statsminister…"
Grønne udvalg blev nedlagt, puljer blev tømt og fonde tørrede ind.
"Den nye regering fjernede også vores driftstilskud."
Det ramte hårdt, og det fik Lars også fortalt Anders Fogh.
"Under miljø-topmødet i Johannesburg hørte jeg statsministeren rose NGO'ernes indsats, lige efter at han havde fjernet vores økonomiske grundlag. I en pause talte jeg med en politiker og rasede over Foghs hykleri. Så sagde han: Hvorfor fortæller du ham det ikke selv?
Fogh stod lige bag mig, og jeg gav ham min uforbeholdne mening. Fogh lyttede pænt og sagde: Prøv at høre, hvad du siger. NGO'er på statsstøtte! Den kunne jeg ikke lige svare på.
Om aftenen ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde sagt, at det kan være lige så godt som det frie landbrugserhverv på statsstøtte.
Nå, men vi lærte at klare os selv."

Spinkle mennesker på tynde stænger

Det holdt hårdt, og selv en Lars Myrthu kan miste gejsten, men så trænger nødvendigheden sig på, og der viser sig altid en mulighed. Sådan en mulighed var det, da FN udråbte 2005-2014 til "Ti-året for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU)".
Siden 2005 har han kæmpet en tilsyneladende håbløs kamp - på egen hånd og i samarbejde med andre NGO'er - for at få regeringen til at føre ti-årets anbefalinger ud i livet, sådan som den har lovet i alverdens internationale forsamlinger.
Men Lars nøjes ikke med at punke ministerierne. I et utraditionelt samarbejde med Idebanken i Norge, Ekocentrum i Sverige og kunstneren Jens Galschiøt har Øko-Net iværksat en kampagne for at fremme uddannelse for bæredygtig udvikling - under betegnelsen Balanceakten.
Balanceakten har ikke alene 3 overordnede mål og 7 værdier, men også 10 bronzeskulpturer af spinkle menneskelignende figurer, der svajer på tynde kulfiberstænger op til 14 meter over jorden. En af dem er på vej til Grønland, hvor et enigt byråd i Christianshåb har sagt ja til at arbejde med projektet på kommunens uddannelsessteder.
"Jeg skrev også til alle landets højskoler om UBU, men ingen svarede. Jeg kunne selvfølgelig have ringet dem op, men jeg orkede ikke," siger Lars.
Pludselig kan han se meget opgivende ud, men det varer kun få sekunder:
"Jeg har fået forstanderen på Ryslinge Højskole med i et projekt. Først skal vi have et møde med lærerne på Ryslinge, og så skal vi samle fem sydfynske højskoler. Ideen er, at de skal gennemgå en miljørevision af alle deres aktiviteter og af deres pædagogiske tiltag," fortæller Lars, som allerede orker igen.

Konsekvent - ikke fanatisk

Og nu vender det. Er Lars overbevist om.
"Alle taler om klimaet. Der er ved at ske et paradigmeskift. Nu har selv Venstre etableret et netværk for miljø og klima," siger han med skeptisk begejstring.
I to årtier har Lars talt og skrevet om økologi, miljø og bæredygtighed - med vekslende succes. Og så - helt uden Lars' medvirken - maser klima-problemerne sig i løbet af nul-komma-fem ind på den offentlige debats top 10.
Skal man grine eller græde? Både og.
"Når du kun taler om klimaet, fokuserer du på et problem og ser ikke verden som en helhed. Hvis du taler om bæredygtighed, fokuserer du på en løsning og søger den ændring af levevis og livsstil, som er nødvendig.
Men klimadiskussionen kan blive murbrækkeren for en større bevidsthed om nødvendigheden af at være og handle bæredygtigt."
Men Lars bryder sig ikke om at kalde det holistisk:
"Der er øko-folk, der danser regnbuedans og udsender bønner. Det er helt i orden, at folk er religiøse, men religionen skal ikke trækkes ned over et bredt folkeligt oplysningsarbejde.
Derfor siger jeg til folk, der kalder os fanatiske. Nej, det er vi ikke. Men vi er konsekvente, og vi har undersøgt alt til bunds."

Leverer kvaliteten

Problem eller løsning - under alle omstændigheder ser Lars også muligheder og opgaver i klima-debatten.
"Jeg vil lave klimanetværk, som kan integrere unge i Øko-Net, for i dag er det Methusalemmerne, der samles til generalforsamling, men de gav mig mandat til at indføre et ungdomskontingent. Med det netværk kan Øko-Net også blive medlem af DUF."
Hvad skal de unge så lave, får jeg proppet ind, mens Lars trækker vejret.
"Det skal jeg jo finde ud af….", lyder svaret, og så er han allerede videre:
"Øko-Net vil oprette en hjemmeside, hvor man kan få et overblik over alle klima-aktiviteter frem til topmødet 2009. Det vrimler med spontane aktiviteter og netværksbaserede grupper uden nogen egentlig struktur. Min opgave er at sikre, at kvaliteten, dybden og vidensressourcerne er med," siger han og fortsætter:
"Jeg har også et andet klimaprojekt, men det kan jeg ikke fortælle om endnu."

Altid et nyt projekt

At Lars også har et andet klimaprojekt, er jeg ikke længere i tvivl om, for som han selv siger:
"Det er ikke projekter, der mangler. Jeg kunne bare godt bruge nogle flere ansatte."
Der er komfur-projektet i Tanzania:
"En dag kom Bjarne ind ad døren og spurgte, om han kunne komme i tre måneders praktik fra et aktiveringsforløb på Teknologisk Institut. Senere blev han ansat med løntilskud, og nu er han i Tanzania.
Det giver en helt anden dimension i arbejdet. Pamfletter, CD'ere, nyhedsbrev og hjemmesider er nogle gang for lidt. Det her er vores eneste bidrag til praksis."
Og der er kompost-toiletterne i Indien:
"Jeg var der i 11-12 dage. Det var rystende at se fattigdommen.
I den landsby, jeg besøgte, havde de fået vand lagt ind, og så brugte de det til sanitet! Men jeg fik en kontakt, og nu er vi i gang med et projekt med kompost-toiletter."

Sekretariat og forening

"Jeg" og "vi" har det med at blive synonymer, når Lars fortæller om Øko-Net. På rundvisningen i huset hilser jeg på sekretæren, og Lars fremviser et par ledige pc'ere. Ved den ene skulle Øko-Nets it-medarbejder og webmaster have siddet, hvis han ikke havde været syg i dag.

Myrthu_pc_1

Men hvad er Øko-Net ud over Lars og hans sekretariatsmedarbejdere? Hvad er medlemsforeningen Øko-Net?

"Vi har 500 medlemmer, og der var 50 med på generalforsamlingen, og der dukker altid nye medlemmer op."
Jeg prøver igen: Men hvem gør noget, hvem er aktive ud over dig?
"Der er nogle bestyrelsesmedlemmer, og nogle gange er der en arbejdsgruppe, og så laver jeg noget sammen med Kaj i Norge…
Vi har ikke nogen tradition for frivilligt arbejde i Øko-Net. De forsvinder hurtigt også hurtigt igen. Så jeg forstår egentlig ikke dit spørgsmål. Men jeg kunne godt bruge nogle flere ansatte."

Her skal være højskole

Men historien om Lars, økologi og folkeoplysning slutter ikke med Øko-Net. Det kan godt være, at Lars er Øko-Net, men Lars er ikke kun Øko-Net.

Han er meget mere, og det vil han også godt fortælle om, f.eks. spillestedet i Ollerup, som han har været med til at bringe til verden, og som han stadig er med til at drive.
Bagefter kører vi ud til husmandsstedet. Her viser Lars mig den tidligere svinestald, hvor han har gravet gulvet op, og hvor der stort set kun er murene og de bærende bjælker tilbage
"Her skal klasse- og møderummet være." Og så præsenterer han planen om en økologisk minilandbrugshøjskole. "Der skal kun være 6-8 elever. Jeg har ikke nogen undervisningsplaner klar, men jeg har selv gået på noget lignende, før jeg kom til Den Frie Lærerhøjskole.
Jeg vil vise, hvordan man på én gang kan producere økologisk og producere livskvalitet," siger han og peger ind i et mindre rum i stalden: "Her skal stressterapi-rummet være. Jeg har allerede kontakt med en zoneterapeut, som vil være med."
Og vi går videre til det, der skal være køkkenet. Fantasien er ikke mindre påkrævet her end i svinestaldens møderum.
Gennem den håndsbrede sprække mellem dørkarm og mur, kan jeg se ud over de 2.000 kvadratmeter økologisk gartneri, hvis produkter Lars og konen sælger fra et landevejsudsalg. Udenfor bliver jeg introduceret til hjulharven og får udpeget kvæg og heste, der græsser i yderkanten af de 16 tønder land.
"Hvis jeg skulle sidde ved pc'en på kontoret hele dagen, blev jeg vanvittig."

Tvivl og træthed

Men bliver Lars aldrig træt?
"Nogle gange holder det hårdt. Jeg kommer i tvivl. Jeg bliver træt af kortvarige kampagner og projekter. Hvad rykker det egentlig ved?
Så mange projekter for så små midler, at vi har måttet lovet mere, end pengene kan dække.
Det er stress-skabende, og det er ikke noget kønt syn, når folkeoplysningen er stress-skabende," siger Lars i samme åndedrag, som han fortæller, at han tidligere på året var sygemeldt i fire måneder.
Når jeg får sådan en ide som minihøjskolen, siger min kone: Hold nu op!
Indimellem har jeg overvejet, om det var på tide at finde noget andet at arbejde med end Øko-Net. Men nu tager jeg FN-ti-året med. Det arbejde skal gøres færdig. Og så må vi se."

Juni 2008

Myrthu_navneskilt

Rød pilØko-Net

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Myrthu_pc_2

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Myrthu_closeup

Gl. Kongevej 39E, 2. tv. | 1610 København V | (+45) 33 15 14 66 | dfs@dfs.dk
© Teksten må viderebringes med angivelse af Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside og eventuel forfatter som kilde.