Folkemøde Bornholm
Aktivitet

Folkemøde Bornholm

Redaktionel dato: 11. marts 2020

Folkemøde Bornholm er folkeoplysning. Derfor er DFS og de fleste af vores medlemsorganisationer aktive på Folkemødet hvert år.

  • Vi sætter folkeoplysningen på dagsorden
  • Vi skaffer vores medlemsorganisationer plads til deres debatter
  • Vi hjælper med at gøre Folkemødet bedre

DFS har været aktiv på Folkemødet siden 2012. Vores faste aktiviteter er

  • Folkeoplysningens Telt
  • Debatarrangementer
  • Folkemødets Dialogpris
  • Speakers’ Corner

Derudover deltager vi i andres arrangementer, og flere medlemsorganisationer har deres egne telte.

Folkemøde 2020 aflyst

Som så mange andre var DFS langt i forberedelserne til Folkemøde 2020, men aflysningen var uundgåelig.

Vi ser frem til Folkemødet i 2021!

Remember to write some alt text

Folkeoplysningens Telt

Hvert år er der 15-20 debatter og events i Folkeoplysningens Telt. DFS’ medlemsorganisationer kan gratis låne teltet til deres arrangementer. Som regel samarbejder flere medlemsorganisationer om de enkelte events. Folkeoplysningens Telt har siden 2012 ligget på Cirkuspladsen.

Remember to write some alt text

Folkemødets Dialogpris

Folkemødets Dialogpris uddeles til en politiker, der i særlig grad har lyttet, været i dialog og ladet sig påvirke af debatten under Folkemødet. Folkemødets deltagere er med til at afgøre, hvem der skal have årets pris. I 2019 gik prisen til Holbæks borgmester Christina K. Hansen. Folkemødets Dialogpris arrangeres i et samarbejde mellem Foreningen Folkemøde, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd og Lead Agency.

Remember to write some alt text

Speakers’ Corner

Speakers’ Corner er Folkemødets åbne talerstol. Her har alle mulighed for at holde en kort tale. I 2011 startede Bornholms Tidende Speakers’ Corner på opfordring fra Folkemøde-arrangørerne. Fra 2012-2018 stod DFS og Bornholms Tidende sammen for talerstolen. I 2019 overtog Foreningen Folkemødet Speakers’ Corner. DFS og Foreningen Folkemødet havde sammen forberedt Speakers’ Corner til 2020.

Remember to write some alt text

Folkeoplysningen sætter præg på Folkemødet

Mellem 100 og 200 events i folkemøde-programmerne har haft DFS og vores medlemsorganisationer som arrangører på de årlige folkemøder. I 2019 havde disse medlemsorganisationer deres egen stadeplads: Europabevægelsen, Grundtvigsk Forum, Grænseforeningen, Højskolerne, Coop og Folkeuniversitetet.

Remember to write some alt text

DFS’ debatarrangementer

På et eller flere arrangementer sætter DFS vigtige spørgsmål for samfundet og for folkeoplysningen til debat. Tre eksempler: 1) Marianne Jelved og Ove Kaj Petersen diskuterede konkurrencestaten, og Marianne Jelved udtalte: ”Undskyld - jeg var med til at skabe konkurrencestaten.” (2012) 2) Frilandsbonden Steen Møller diskuterede klimaløsninger med EU-kommissær Connie Hedegaard. (2013) 3) Ved tre lytte-events i Folkelyd Radiobiograf kunne man høre efterskoleproduktioner, podcast om flygtninge og en eksperimenterende lydrejse i Europa. (2017)

Michael Voss
Kontakt

Michael Voss

Chefkonsulent

Hovedopgaver: Kommunikation og interessevaretagelse

Email: mv@dfs.dk

Telefon: 33260374