Bedre vilkår for aftenskolerne

Bedre vilkår for aftenskolerne

22. januar 2010

Vi har skabt forståelse for aftenskolernes og folkeuniversiteternes trængte økonomi, siger Per Paludan Hansen, som forventer forslag til forbedringer af aftenskolernes vilkår fra det nationale folkeoplysningsudvalg. Til gengæld skal vi ikke forvente de store nyskabelser.

"Det er lykkes os at italesætte de konkurrence-problemer, som aftenskolerne og  folkeuniversiteterne har oplevet de seneste år," fortæller den ene af DFS' repræsentanter i det nationale folkeoplysningsudvalg, Per Paludan Hansen.
"Derfor er jeg også optimistisk. Jeg tror, at vi kan vente anbefalinger af forbedrede vilkår i den endelige rapport fra udvalget," tilføjer han.
John Meinert Jacobsen, som er den anden DFS-repræsentant, er enig, men tilføjer:
"Rapporten vil fokusere på det, som der har været bred enighed om i udvalget. Det betyder, at vi ikke skal forvente, at de store forandringer, som måske kunne skabe ny dynamik på området, kommer med."
I dette interview gør de to udvalgsmedlemmer status over udvalgets arbejde på et tidspunkt, hvor det er på vej ind i den afsluttende fase.

Konkurrenceforvridning
I udvalget har DFS præsenteret en række notater, der dokumenterer de økonomiske vilkår, som den folkeoplysende voksenundervisning arbejder under. Det gælder bl.a. de faldende tilskud fra kommunerne og forskellige former for konkurrenceforvridning.
"Siden 2002 er det blevet dyrere at gå på aftenskole. Det har betydet, at en række andre institutioner er begyndt at tilbyde nogle af de kursustyper og foredrag, som traditionelt har hørt til aftenskolernes og folkeuniversiteternes  kerneopgaver," siger Per Paludan Hansen og tilføjer:"Vi synes, at det er mærkværdigt, at VUC og bibliotekerne har de samme tilbud som aftenskolerne, men på andre og langt bedre økonomiske vilkår, end vi har. Det har vi haft rigtige gode drøftelser af i udvalget, og det ser ud til, at udvalget vil anbefale forbedringer."

Hvad mener du?

Bland dig i debatten om folkeoplysningens nye opgaver og rammer.

Per Paludan Hansen og John Meinert Jakobsen repræsenterer DFS i det nationale folkeoplysningsudvalg. Men folkeoplysningen er forskellig og mangfoldig. Bl.a. derfor har de brug for dit input for at få de bedste mulige resultater ud af indsatsen.

DFS' hjemmeside opfordrer derfor deltagere, lærere, skoleledere, konsulenter og andre ansatte eller valgte til at skrive et indlæg om, hvad de mener, folkeoplysningen har brug for.

Skriv fem linjer elter to sider - og send dit indlæg til mv@dfs.dk.


Statslig forankring

I et udspil til udvalget i september foreslog DFS en øget statslig forankring af folkeoplysningen, herunder at den økonomiske støtte blev flyttet fra kommunerne til staten.

"Det har mødt modstand fra de kommunale fritidschefer,  hvilket jo ikke er så underligt. Selv om Dansk Ungdoms Fællesråd har dokumenteret, at deres foreninger bliver behandlet meget forskelligt i kommunerne, ønsker de alligevel at forblive i kommunalt regi.
Endelig har nogle skoler og foreninger i de mest folkeoplysningsvenlige kommuner været nervøse for en større statslig forankring," fortæller John Meinert Jacobsen og tilføjer:
"Vi vil jo gerne holde sammen på familien. Derfor har vi søgt andre løsninger på problemerne."
Per Paludan Hansen tilføjer endnu en sten i vejen for DFS' oprindelige udspil:
"De politiske vinde i Danmark blæser jo ikke ligefrem i retning af at flytte opgaver fra kommunerne til staten."

Minimumsgrænse for kommunalt tilskud
DFS vil dog stadig ikke overlade alt til de enkelte kommunalbestyrelser, som Kommunernes Landsforening har foreslået.
"Vi arbejder øjeblikket på tre forslag til, hvordan lovgivningen skal sikre, at nogle kommuner ikke svigter folkeoplysningen - og samtidig giver dem bedre muligheder for at løfte opgaven," fortæller Per Paludan Hansen.
"For det første forsøger vi at sikre en bundgrænse for kommunernes tilskud til aftenskolerne på 50 %. Samtidig med at de fleksible tilrettelæggelsesformer bliver mere fleksible.
For det andet ønsker vi, at kommunerne forpligtes til at vedtage en lokal folkeoplysningspolitik, som både definerer, hvilke opgaver de folkeoplysende skoler og foreninger skal løse, og hvad kommunen forpligter sig til.
Endelig ønsker vi en styrket brugerindflydelse i kommunerne. Vi havde gerne set obligatoriske folkeoplysningsudvalg med flere arbejdsopgaver og bredere sammensætning. Men det har vi ikke fået opbakning til, og udvalget arbejder nu med andre modeller for styrket brugerindflydelse," siger Per Paludan Hansen, der forventer, at DFS' vil opnå reelle resultater på disse felter.

Opstart og lokaler
John Meinert Jacobsen tilføjer et par andre DFS-ønsker:
"I mange kommuner er det et stort problem, at det er svært at starte nye aftenskoler og nye aktiviteter. Vi har foreslået en opstartspulje. Mere realistisk er det nok, at vi får en udviklingspulje, som også kan anvendes til det formål.
Velegnede lokaler er også stadig et stort problem, og jeg håber stadig, at vi får øget kommunernes muligheder for at tildele aftenskolerne lokaler i alle skattefinansierede institutioner."

Afsluttende fase
Efter et heldagsmøde i begyndelsen af januar er udvalgets formand, Jens Stenbæk, og embedsmænd i Undervisningsministeriet nu gået i gang med at skrive et udkast til rapport.
"Selv om der ikke er møder i udvalget før til marts, hvor udkastet bliver præsenteret, foregår der stadig parallelt en del sonderinger og forhandlinger," fortæller Per Paludan Hansen.
Her prøver vi at finde løsningsmodeller på de forskellige udeståender. Det gælder også de regler, som giver biblioteker og VUC mulighed for at konkurrere på bedre økonomiske vilkår.
Til debat er også fortsat det problem, der eksisterer omkring den Forberedende Voksenundervisning (FVU), fordi VUC'eren på én gang tilbyder FVU og har myndigheden til at beslutte, hvem der skal have driftsovenskomst," siger han.

Hvor ny en fortælling?
På forslag fra udvalget formand nedsatte det nationale folkeoplysningsudvalg i efteråret en skrivegruppe, som skulle udarbejde "en ny fortælling om folkeoplysningen". Skrivegruppen arbejder stadig, men John Meinert Jacobsen forventer ikke de store resultater:
"En ny fortælling må nødvendigvis lægge om til fornyende forslag. Men resten af udvalgets arbejde lægger som sagt ikke op til konkrete forslag, der er reelt fornyende. Derfor er der grænser for, hvor ny fortællingen kan blive, hvis den ikke skal stå for meget i modsætning til de konkrete forslag," siger han.
Per Paludan Hansen ser en anden rolle for den nye fortælling:
"Den nye fortælling kan udgøre en ramme for rapporten og vise kommunerne, hvordan de kan bruge folkeoplysningen på en ny måde. I bedste fald kan den være en inspiration for de folkeoplysnings-politikker, som kommunerne forhåbentligt skal til at formulere," siger han.